Sociolog: Små vinduer til virkeligheden kan betyde alverden for børnene

Det er et fåtal af asylsøgende børn, som er i trivsel. Også hvis opholdet i asylsystemet så strækker sig over mange år, så kan man sige, at det er umenneskeligt. Det er ikke altid kun flygtningeproblematikker – der kan også være mange andre ting galt. Man er nødt til at have øje for, om det her er en almindelig flygtning, eller er der ligesom noget ekstra, fordi ellers kunne vi give familiebehandling til alle. Så ville der være rigtig mange indsatser, der blev skudt i gang der.”

Sådan siger en socialkoordinator fra et asylcenter i rapporten ”Trivsel og udvikling hos børn på asylcentre” fra Dansk Flygtningehjælp, som dokumenterer, at selv om børn på asyl- og udrejsecentre er omfattet af serviceloven lige som danske børn, når det gælder omsorgssvigt og mistrivsel, så får de ikke hjælp i samme omfang som danske børn.

Rapporten er lavet på baggrund af interview med 17 socialkoordinatorer fra asylcentre – som typisk er socialrådgivere – og 17 socialrådgivere fra kommunernes børne- og familieafdelinger. De fleste af de interviewede nævner, at børn i asylsøgende familier er særligt udsatte, og at størstedelen opfylder servicelovens bestemmelser i forhold til relevante bekymringer. Samtidig beskriver de næsten alle en virkelighed, hvor det kan være ”særdeles vanskeligt” at gøre serviceloven gældende på samme niveau for børn på asylcentre som for andre børn i Danmark.

Hvor går grænsen?

En af socialkoordinatorerne fra et asylcenter formulerer dilemmaet på følgende måde i rapporten:

”Man kunne jo i princippet underrette på dem alle sammen. Altså det er det her med, at de har det jo alle sammen dårligt, og at det er jo klart, at der er en eller anden reaktion for dem alle sammen. Så derfor tror jeg, at grænsen bliver lidt svær for alle parter at finde. Altså hvornår er det, at man skal gøre noget særligt. De er nødstedte på den måde. Jeg har set en række konkrete eksempler på ting, hvor jeg tænker, at det havde man reageret på, hvis det havde været danske børn.”

Rapporten tegner et billede af, at barren for, hvornår et barn vurderes at være i mistrivsel, og hvornår det skal have hjælp eller støtte, meget let risikerer at rykke sig. En socialrådgiver i en børne- og familieafdeling forklarer, hvorfor bekymringerne for børnene på asylcentrene ikke fylder lige så meget som bekymringerne for de danske børn.

”Man kommer bare til at nedprioritere de her sager, for de henvender sig ikke, det gør de danske børn, de har forældre, og det er dem, der klager, det er dem, der anker, og dem, der ringer hele tiden. Så vi kommer automatisk til at nedprioritere det her felt. Der er ikke afsat midler til det. Altså i en dansk skole kan det bare være en smule fravær i skolen, der giver anledning til en underretning. Sådan noget hører vi jo aldrig om fra centeret”.

Politisk bestemte vilkår belaster

Rapporten fastslår, at selv om servicelovens formål er at sikre børn og unges trivsel og udvikling, oplever socialkoordinatorerne og socialrådgiverne, at årsagen til børns mistrivsel typisk skyldes forhold, der hører under udlændingeloven: Et langt ophold i asylsyste met, afslag på asyl og politisk bestemte indkvarteringsvilkår, herunder mange flytninger mellem centre.

Og i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten påpegede asylchef i Dansk Flygtningehjælp Eva Singer, at mange af de vilkår, der vurderes at belaste børnene og familierne allermest – og nogle gange fører til sammenbrud hos familier, der egentlig var velfungerende ved ankomsten – er politisk bestemte. Hun udtalte til flere medier:

”De kan altså også forandres politisk. Men ikke af de lærere, pædagoger, socialrådgivere med flere, der ifølge serviceloven har til ansvar at hjælpe børnene. Det er politikerne, som må på banen.”

Rapporten peger også på, at mistrivslen blandt børnene er særligt udbredt på de såkaldte udrejsecentre, hvor familierne har fået afslag på asyl og venter på udsendelse. Deres forhold på udrejsecenteret er baseret på, at de snart udsendes, men halvdelen af de afviste asylansøgere – heriblandt cirka 50 børn – befinder sig i en såkaldt ”fastlåst” situation, fordi de ikke vil eller kan rejse hjem, og de kan derfor ende med at opholde sig i udrejsecenteret i måneds- eller årevis.

Der har netop i de seneste år været stort politisk fokus på børns trivsel i asyl- og udrejsecentre. Tilbage i 2016 – efter at blandt andre Dansk Socialrådgiverforening havde kritiseret, at børn i asylsøgende familier ikke var omfattet af serviceloven – udsendte Social- og Indenrigsministeriet et hyrdebrev til kommunerne på baggrund af to nye principafgørelser fra Ankestyrelsen.

Principafgørelserne siger, at forældrene midlertidigt har lovligt ophold i Danmark, imens deres sag behandles. Dermed gælder serviceloven også deres børn. Tidligere vurderede Ankestyrelsen, at serviceloven ikke omfattede børn i asyl- og udrejsecentre, da deres forældre ikke havde fået tildelt asyl og dermed lovligt ophold i Danmark.

Opposition: ”Uacceptabelt”

I slutningen af april fremsatte SF et lovforslag om ”større hensyntagen til børns trivsel på asylcentre”, som skulle pålægge regeringen at udarbejde en samlet plan for forbedringer af børns trivsel i det danske asylsystem. Det skete blandt andet på baggrund af Dansk Flygtningehjælps rapport. Men forslaget blev afvist af et bredt flertal bestående af Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Og senest – i midten af juni – har integrationsminister Inger Støjberg (V) været kaldt i samråd af Enhedslisten, Alternativet og De Radikale om, hvordan ministeren vil forbedre det, som de mener, er ”uacceptable forhold for børnene” i udrejsecenter Sjælsmark. Kritikken blev tilbagevist med, at ”man kan ikke vente sig til asyl” og ”det er forældrene, som tager deres børn som gidsler – de kan jo bare rejse hjem”.

Den forklaring giver man ikke meget for i Dansk Flygtningehjælp, hvor Eva Singer gentagne gange har udtalt: ”Børnene kan jo ikke bruge det til noget, at de i princippet skal rejse. Faktum er, at der er høj sandsynlighed for, at situationen ikke blot er midlertidig, og derfor bør hjælpen til barnet tage afsæt i den enkeltes situation. På ingen andre lovområder i Danmark straffes børn for forældrenes beslutninger.”

Forældreevne i frit fald

Ifølge rapporten er der en lang række forklaringer på, hvorfor det er sværere for børn i asylsøgende familier at få hjælp sammenlignet med danske børn. En af forklaringerne er, at socialrådgiverne – og andre fagpersoner – har svært ved at bruge de redskaber, der findes i serviceloven. Det fortæller Stinne Poulsen, der er sociolog og har været en af hovedkræfterne bag rapporten. Hun har blandt andet været med til at interviewe socialkoordinatorerne og de kommunale socialrådgivere.

– Selv den dygtigste socialrådgiver med de bedste intentioner og de bedste metodiske redskaber kan komme til kort inden for nogle politiske rammer, som ser stort på barnets tarv, lyder det fra Stinne Poulsen, som for nylig har skiftet job og nu er ansat som adjunkt på socialrådgiveruddannelsen VIA i Aarhus, hvor hun blandt andet skal undervise i flygtninge og integration.

– Det, der er mest slående i vores undersøgelse, er den store frustration, som de fleste af socialrådgiverne giver udtryk for. De er enormt engagerede, og så bliver frustrationen desto større, når man oplever, at man står uden redskaber, siger Stinne Poulsen og uddyber:

– Det er fint, at børnene er omfattet af serviceloven, men socialrådgivernes erfaring er, at en af kerneårsagerne til børnenes mistrivsel ikke kan løses ved hjælp af serviceloven. Paragraf 50-undersøgelsens fokus er at finde ud af, hvad der er problemet. Hvor skal man sætte ind? Og så sidder man som en rigtig dygtig socialrådgiver ude i en kommune og går i gang. Ret hurtigt står det klart, at en stor del af problemet skyldes, at mors og fars forældreevne er i frit fald, fordi de sidder fastlåst i det danske asylsystem. Og så er redskabskassen pludselig tom. Eller som en socialrådgiver siger: Vi kan da godt give en støtte- eller kontaktperson, men det har ikke nogen særlig effekt i forhold til det, der er sagens kerne. Hele ideen med servicelovens sigte for børn er jo at arbejde udviklingsorienteret – men det er særdeles vanskeligt under de vilkår, forklarer Stinne Poulsen, og fortsætter:

– Det er jo ikke svært at forestille sig – som en af socialrådgiverne fra et center fortæller – at det er nogle meget vanskelige forhold at arbejde med støtte i hjemmet på et center, hvor man bor syv familiemedlemmer på ét værelse. Asylcenterets miljø kan opleves hårdt og stressende og efterlader meget lidt overskud til den krævende opgave, som familiebehandling er for udsatte familier.

”Det normaliserende blik”

Stinne Poulsen opfordrer socialrådgiverne til at holde fast i deres faglighed. – Det handler om at sikre en systematisk faglighed på centeret og i kommunen og hjælpe hinanden med, at fagligheden ikke skrider. Hvor er det egentlig, at vi sætter barren for, hvor når der skal underrettes? For eksempel ved at gøre spørgsmålet: ”Hvad ville vi have gjort, hvis det var et barn med opholdstilladelse?” til en fast del af den faglige drøftelse af en sag.

Hun pointerer, at kommunens socialrådgivere typisk har berøring med hele det sociale, børnefaglige område, og deres vurdering af børn i asylsøgende familier derfor kan bidrage med det ”normaliserende” blik.

– Jeg har selv arbejdet ti år i en asylafdeling og har oplevet på egen krop – og på egen vurdering – at man måske bliver lidt hård i filten. Det handler igen om at få italesat den faglige kultur – gøre opmærksom på den slags ting i stedet for at hærde hinanden.

Forskelligt uddannelsesniveau

En anden forklaring på, at det er sværere for børn i asylsøgende familier at få hjælp sammenlignet med danske børn, er, at de ansatte på asylcentrene har forskelligt uddannelsesniveau.

– Tit er socialrådgiverne de eller den eneste socialfaglige medarbejder, og er så afhængig af det centerpersonale, som er tættest på familien. Og nogle af socialkoordinatorerne er tilknyttet flere centre på en gang, hvilket betyder, at de ikke har deres daglige gang på centeret, men typisk besøger centeret en til to gange om ugen. Det betyder, at socialkoordinatorernes mulighed for at underrette kommunen er afhængig af den faglige kultur i arbejdet med at identificere og videregive bekymringer, fortæller Stinne Poulsen.

Hun anbefaler, at man får systematiseret kommunikationsgangene og får afdækket, hvilke barrierer der er for at få skrevet en underretning.

– En stor del af personalet er typisk tosprogede og skriver måske ikke så godt på dansk – eller ved ikke lige, hvordan man får skrevet en underretning. Da er det vigtigt med en åben kultur, hvor socialkoordinatoren kan sige: Hvis du har en bekymring, så sætter vi os sammen og laver en underretning.

Årsag til bekymrende adfærd

Der er store forskelle på, om der altid underrettes på vold, eller om der i mindre alvorlige tilfælde arbejdes med vejledning på centrene eller i kommunerne først, lige som der er store forskelle på, om der foretages politianmeldelse af al vold eller ej.

En socialkoordinator på et asylcenter sætter følgende ord på dilemmaet:

”Vi har jo rigtig mange helt nyankomne familier, og man kan jo ikke politianmelde familier i det, de står i døren og ikke kender til dansk lovgivning og opdragelsesmetoder. Så handler det jo i første omgang om vejledning og rådgivning”.

I rapporten fremhæves det, at de forskellige kulturopfattelser kan føre til en forskellig vurdering af, hvad der er årsagen til en bekymrende adfærd – og Stinne Poulsen pointerer, at det er vigtigt, at de professionelle er opmærksomme på det.

– Mange af de interviewede henviser til kulturen og børnesynet i forældrenes hjemlande som forklaring på for eksempel børn, der løber ude uden opsyn, sene sengetider og vold i forbindelse med opdragelsessituationer. Og selv om det sagtens kan være tilfældet, så er det ifølge Stinne Poulsen vigtigt at være opmærksom på, at forældrenes adfærd også kan være en effekt af, at en hel familie har boet på samme værelse i lang tid uden en hverdagsstruktur.

– Der er et meget fint eksempel i undersøgelsen, hvor en socialrådgiver fra en børne- og familieafdeling i en kommune er ude på et asylcenter. Og her løb små børn rundt udenfor uden jakke eller opsyn – og det er nærliggende at tænke, at de her familier kommer fra en helt anden kultur, hvor man lader sine børn rende rundt for lud og koldt vand. Men da socialrådgiveren så kommer indenfor, kan hun godt se, at mor har sit værelse herovre i den her barak, mens det fælles køkken, hvor hun kan lave mad, ligger i den modsatte retning. Hun er alene med tre børn, og legepladsen ligger langt fra køkkenet. Så hvem er det egentlig, der skal kigge efter de børn, når hun skal lave sine scrambled eggs, eller hvad hun nu gør?

Klipklapper og joggingtøj

– Det er rigtigt, at mange asylansøgere kommer fra lande, hvor det både er lovligt og helt almindeligt at slå sine børn. Men generelt skal man passe på med, hvornår man forstår en adfærd eller et problem i familien ud fra en overordnet kulturforklaring. For hvad er hjemlandskultur, og hvad er en kultur, der opstår på asylcentrene, spørger Stinne Poulsen og fortsætter:

– Ellers kan man jo tro, at highfashion i Damaskus er klipklapper og joggingtøj. Hvis man går lidt for hårdt til kulturforklaringen, er det oplagt at tro, at sådan som man opfører sig i et asylcenter – det må nødvendigvis have noget at gøre med, hvordan man opførte sig i hjemlandet.

– Og man kan bare prøve at lave tankeeksperimentet med sine egne børn og forestille sig, at vi alle sammen skulle bo på en nedlagt kaserne på meget lidt plads sammen med en masse fremmede og ikke have et arbejde – hvad ville der så ske med os? Så ville vi måske også begynde at gå i klipklapper – og alvorligere talt få en kortere lunte over for vores børn”.

Kerneopgaver definerer familien

Rapporten konkluderer, at det ikke er godt for børn at være på hverken asylcentre eller udrejsecentre i lang tid. Og at børnene har det værst på udrejsecentrene, hvor der er nogle helt særlige forhold, som gør sig gældende.

– Familierne må eksempelvis ikke selv lave mad eller have eget køleskab. Og det er netop kerneopgaver som det at lave mad, der er med til at definere disse familier. At en mor får lov til at stå ved et komfur og lave mad og putte sine børn uden, at den skøre mand på værelset ved siden af banker på muren. Uden et liv med hverdagsaktiviteter falder deres liv fra hinanden, siger Stinne Poulsen og uddyber:

– Konklusionen om mistrivsel er næppe overraskende. Men hvis den socialfaglige vurdering er, at det er skadeligt for barnets tarv at opholde sig i et udrejsecenter, så burde man via serviceloven have mulighed for at dispensere for det.

Ifølge Stinne Poulsen er der cirka 100 børn i udrejsecenteret Sjælsmark, og i 50 af sagerne har politiet vurderet, at deres situation er fastlåst. At de ikke kan rejse hjem foreløbigt, blandt andet fordi hjemlandene ikke vil modtage dem, hvis forældrene ikke selv vil rejse hjem. Og hvis politiet siger, at de ikke regner med, at situationen ændrer sig, at det er udsigtsløst, så mener Dansk Flygtningehjælp, at barnets tarv bør få den tungeste vægt.

Hensyn til barnets tarv

Stinne Poulsen understreger, at det ikke handler om at dele opholdstilladelser ud ”til højre og venstre”, men at man anerkender, at der kan være en socialfaglig begrundelse for, at en familie af hensyn til barnets tarv skal have lov til at have et almindeligt familieliv i egen bolig frem for at bo på et udrejsecenter.

– Det drejer sig ikke om en nyskabelse, men faktisk svarer det til, hvad Anders Fogh Rasmussen gjorde tilbage i 2007, hvor han lovede, at 60 børnefamilier kunne flytte uden for centrene. Det endte dog med, at kun 16 familier fik bolig uden for centrene. Dansk Røde Kors har efterfølgende lavet en undersøgelse af disse familiers trivsel – og den viser, at familien styrkes som helhed – og at især børnene får det bedre, siger Stinne Poulsen og tilføjer:

– At åbne nogle små vinduer til virkeligheden for de børnefamilier, som er hårdest ramt, ændrer ikke stort på den samlede flygtningepolitik – til gengæld kan det betyde alverden for børnene.

---

Gode råd om arbejdet med børn i asylcentre

Dansk Flygtningehjælp har samlet en række anbefalinger til at tilrettelægge arbejdet med børn i asylcentre.

Det anbefales blandt andet:

• At gøre spørgsmålet ”hvad ville vi have gjort, hvis det var et barn med opholdstilladelse” til en fast del af den faglige drøftelse af en sag.
• At samle sager om asylsøgende børn hos nogle få sagsbehandlere i kommunen. Det styrker relationen og samarbejdet med asylcenteret eller udrejsecenteret og kan gøre det lettere for centrene at kontakte kommunen.
• At de sagsbehandlere, som involveres i sager vedrørende børn på asylcentre, besøger centret i opstartsfasen for at forbedre kendskabet til forholdene på et asylcenter og få et indblik i dagligdagen og vilkårene.
• At holde sparringsmøder mellem ansatte på asylcenter og sagsbehandlere i kommunen. Det giver mulighed for gennemgang af familier eller børn på centret for at sikre, at ingen overses – lige som det kan være med til at sikre en tidlig forebyggende indsats. Derudover kan der orienteres fra centeret om eventuelle fraflytninger, så det sikres, at der laves mellemkommunal underretning.
• At man som kommune søger sparring med andre sagsbehandlere i andre kommuner, som har stor erfaring på området. Det kan give nogle konkrete ideer til, hvordan der findes gode, lokale løsninger.
• At se på muligheden for i centerets regi at etablere små forebyggende projekter og indsatser, f.eks. en gruppe for teenagere, der har været lang tid isystemet med deres forældre, hvor der etableres en samtalegruppe for de unge i kombination med aktiviteter og ture ud af centeret, der kan skabe sammenhold og tillid i gruppen.
• En tydelig kultur og klare retningslinjer for identifikation og videregivelse af bekymringer i centerregi.

Kilde: ”Trivsel og udvikling hos børn på asylcentre”, Dansk Flygtningehjælp, 2018 Læs hele rapporten på www.flygtning.dk.

Politisk fokus på børn i asylsøgende familier

Der er stor politisk fokus på og debat om børns trivsel og tarv i asyl- og udrejsecentre – især de børn, som opholder sig i udrejsecenter Sjælsmark. Følg udviklingen herunder.

2012:

Med den politiske asylaftale fra 2012 blev det besluttet at oprette udrejsecenteret Sjælsmark for afviste voksne asylansøgere. Aftalen blev indgået af Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Enhedslisten.

2015:

Med asylaftalen fra 2015 skal afviste børnefamilier også indkvarteres på udrejsecentre. Aftalen blev indgået af Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Socialdemokraterne.

2016:

Efter at blandt andre Dansk Socialrådgiverforening havde kritiseret, at børn i asylsøgende familier ikke var omfattet af serviceloven, udsendte Social- og Indenrigsministeriet et hyrdebrev til kommunerne på baggrund af to nye principafgørelser fra Ankestyrelsen. De nye principafgørelser siger, at forældrene midlertidigt har lovligt ophold i Danmark, imens deres sag behandles. Dermed gælder serviceloven også deres børn. Tidligere vurderede Ankestyrelsen, at serviceloven ikke omfattede børn i asylsøgende familier, da deres forældre ikke havde fået tildelt asyl og dermed lovligt ophold i Danmark.

2017:

Folketingets Ombudsmand var på to uanmeldte besøg på udrejsecenter Sjælsmark 10. og 23. oktober med fokus på, hvilke udfordringer centeret har haft siden december 2016, hvor indkvarteringen af familier med børn begyndte. Det forventes, at Ombudsmanden kommer med en redegørelse efter sommerferien 2018.

2018:

MARTS: Børn i asylsøgende familier er udpeget til at være temaet for ombudsmandens tilsynsbesøg på børneområdet i 2018. Ombudsmanden vil blandt andet kontrollere, om børnenes retssikkerhed bliver respekteret.

10. APRIL: Dansk Flygtningehjælps rapport ”Trivsel og udvikling hos børn på asylcentre” udkommer og konkluderer, at myndighederne griber langt senere ind over for børn i asylsøgende familier end over for danske børn.

26. APRIL: SF fremsætter blandt andet med udgangspunkt i Dansk Flygtningehjælps rapport lovforslag om ”større hensyntagen til børns trivsel på asylcentre”, som skal pålægge regeringen at udarbejde en samlet plan for forbedringer af børns trivsel i det danske asylsystem. Forslaget bliver afvist af et bredt flertal bestående af Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

12. JUNI: Integrationsminister Inger Støjberg (V) var kaldt i samråd af Enhedslisten, Alternativet og Radikale om, hvordan ministeren vil forbedre det, som de mener, er ”uacceptable forhold for børnene” i udrejsecenter Sjælsmark. Ministeren tilbageviste kritikken med, at ”man kan ikke vente sig til asyl”, og ”det er forældrene, som holder deres børn som gidsler – de kan jo bare rejse hjem”.

20. JUNI: Børns Vilkår starter en underskriftindsamling for at få børnene ud af udrejsecenter Sjælsmark i anledning af Verdens Flygtningedag den 20. juni.