Socialrådgiverne er den anden mest stressede faggruppe

I en ny undersøgelse af lønmodtagernes psykiske arbejdsmiljø kommer socialrådgiverne ind på to kedelige førstepladser: Socialrådgiverne kommer oftest bagud med deres arbejde og er den gruppe, hvor flest svarer, at de ikke kan nå alle deres arbejdsopgaver. Det kan være en del af forklaringen på, hvorfor socialrådgiverne er den anden mest stressede faggruppe.

Socialrådgiverne er den anden mest stressede faggruppe, kun overgået at passagerservicemedarbejdere, der kontrollerer billetter i togene og checker passagerer ind i lufthavne, og skarpt forfulgt af gymnasielærere og social- og sundhedsassistenter. 23,5 procent af socialrådgiverne svarer, at de hele tiden eller ofte har følt sig stresset indenfor de seneste to uger.

Det viser en ny undersøgelse fra Arbejdstilsynet, som er gennemført i første halvår af 2021. For at tage højde for, at landet på det tidspunkt stod midt i corona-pandemien, er de lønmodtagere, der var hjemsendte, da de svarede på spørgeskemaet, blevet bedt om at svare ud fra, hvordan de havde det, inden de blev sendt hjem at arbejde.

Arbejdstilsynets undersøgelse ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere’ afløser undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark’, som er blevet gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø siden 2012. Da den senest blev gennemført i 2018, kom socialrådgiverne ind på førstepladsen på spørgsmålet om stress. De to undersøgelser er dog ikke direkte sammenlignelige.

Kan ikke nå arbejdet

Det er særligt indenfor de spørgsmål, der handler om arbejdsmængde og arbejdstempo, at socialrådgiverne skiller sig ud. 41,5 procent af socialrådgiverne svarer ’altid’ eller ’ofte’ til spørgsmålet ’Når ikke alle arbejdsopgaver’. Dermed kommer socialrådgiverne ind på en kedelig førsteplads, og det samme gælder spørgsmålet ’Kommer bagud med arbejdet’, som 36,9 procent af socialrådgiverne svarer ’altid’ eller ’ofte’ til. En af forklaringerne på, at mange socialrådgivere har svært ved at nå deres arbejde, kan være, at 50,1 procent oplever at få uventede arbejdsopgaver, der øger tidspresset.

Det er ikke nødvendigvis stressende at have travlt med mange arbejdsopgaver. Men når travlheden går ud over kvaliteten af det arbejde, man kan udføre, kan det ikke undgå at påvirke trivslen. Også her er socialrådgiverne hårdt ramt. Kun 47,9 procent svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad kan udføre arbejdet i tilfredsstillende kvalitet. Det vil sige, at over halvdelen af socialrådgiverne i en eller anden grad oplever at udføre arbejde af utilfredsstillende kvalitet. Det bringer socialrådgiverne ind på en syvende sidsteplads blandt alle de 75 jobgrupper.

De tre andre faggrupper, der ofte føler sig stresset – passagerservicemedarbejdere, gymnasielærere og social- og sundhedsassistenter – oplever tilsvarende, at det er vanskeligt at udføre arbejde af tilfredsstillende kvalitet.

Følelsesmæssige krav

Ingen har lyst til at udføre arbejde af utilfredsstillende kvalitet. Men det går særligt hårdt ud over de faggrupper, der arbejder med mennesker, og hvor det er svært at undgå at involvere sig følelsesmæssigt i sit arbejde.

Inden for de spørgsmål, der handler om de følelsesmæssige krav i arbejdet, kommer socialrådgiverne ind på to andenpladser. 51,3 procent svarer, at arbejdet bringer dem i følelsesmæssigt krævende situationer. Og 38,1 procent har arbejdsrelationer, der er følelsesmæssigt vanskelige at håndtere.

Kombinationen af at have så travlt, at man ikke kan udføre arbejdet tilfredsstillende, og at have et følelsesmæssigt krævende arbejde, kan være med til at forklare, hvorfor mange socialrådgivere føler sig stressede.

Ikke desto mindre er socialrådgiverne i gennemsnit lige så tilfredse med deres arbejde som gennemsnittet af de øvrige lønmodtagere. Hvordan det hænger sammen med, at socialrådgiverne er den anden mest stressede faggruppe, kan vi kun gisne om. Men vi ved fra forskningen, at der er flere beskyttende faktorer, som kan øge trivslen, selv om der er travlt, og arbejdet i sig selv ofte er følelsesmæssige krævende.

Det er faktorer som god ledelse, samarbejde om opgaveløsningen, mening med arbejdet, faglig refleksion og kompetenceudvikling. Dansk Socialrådgiverforening har i materialet ’Vejledende standarder for socialrådgivernes faglighed og arbejdsmiljø’ samlet en række anbefalinger, som arbejdspladserne kan bruge til at sikre, at rammerne for at udøve socialrådgiverfaget er i orden. De vejledende standarder skal ses som et vigtigt supplement til Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal, som har et særligt fokus på arbejdsmængden og karakteren af arbejdsopgaverne.

Overblik i tal

Top 7: Stressede faggrupper
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de hele tiden eller ofte har følt sig stresset indenfor de seneste to uger.

Top 7: Når ikke deres arbejdsopgaver
Andel af lønmodtagere, der svarer ‘altid’ eller ‘ofte’ på spørgsmålet: Når ikke alle arbejdsopgaver

Kilde: National overvågning af arbejdsmiljøet blandt lønmodtagere 2021 (NOA-L 2021). Arbejdstilsynet 2022.