Socialrådgivere kræver tid til socialt arbejde

Familier, der må vente over et år på en børnefaglig undersøgelse, ledige, der går i månedsvis uden at få en indsats, kollegaer, der sygemelder sig med stress på stribe. Det er bare nogle af konsekvenserne, når socialrådgiverne ikke har tid nok til deres arbejdsopgaver.

– Samtidig med at bunkerne af sager vokser og vokser, så overdænger politikerne os med unødige dokumentationskrav, evindelige reformer og konstante omorganiseringer. Der kommer flere og flere arbejdsopgaver, men der følger ikke tilstrækkeligt med nye kollegaer med. Nogle arbejdspladser rammes også af besparelser. Nu kan vi ikke stå inde for det længere. Det er på tide, at der bliver plads til socialt arbejde, siger Dansk Socialrådgiverforenings næstformand, Ditte Brøndum.

Derfor har Dansk Socialrådgiverforening skudt gang i kampagnen Tid til socialt arbejde. Her beskriver socialrådgivere landet over, hvordan tidspresset påvirker dem og deres arbejde. De fortællinger samler Ditte Brøndum i en fælles ’underretning’ om socialrådgivernes arbejdsmiljø, som hun giver videre til de politikere, som har ansvaret for at løse problemerne.

– Vi vil åbne politikernes øjne. Få dem til at se, hvad tidspresset gør ved vores arbejdsmiljø, det sociale arbejde og de borgere, vi arbejder med. Vi vil fortælle politikerne, hvordan vores vir kelighed ser ud – med vores egne ord og med vores egne redskaber. Vi kalder det en underretning for at understrege problemets alvor og politikernes pligt til at skride ind, siger Ditte Brøndum. På hjemmesiden www.tidtilsocialtarbejde. dk kan alle socialrådgivere skrive deres egen anonyme underretning, som kommer med i den fælles underretning til politikerne.

Hver tredje er stresset

Dansk Socialrådgiverforening besluttede på Repræsentantskabsmødet i 2018, at socialrådgivernes arbejdsmiljø skulle være foreningens topprioritet de kommende to år. Baggrunden var en undersøgelse, der viste, at hver tredje socialrådgiver føler sig stresset hele tiden eller ofte. Det er særligt tidspres, arbejdsmængde og følelsen af ikke at kunne levere kvalitet i arbejdet, der stresser socialrådgiverne (se boks).

– Vi er blevet socialrådgivere for at gøre en forskel for andre mennesker. Men det kræver tid at møde og forstå borgerne som hele mennesker, frem for som tal på et stykke papir. Det kræver tid, når vi bygger bro over de kløfter, som adskiller ensomme og isolerede mennesker fra det store fællesskab. Når vi sikrer udsatte borgere den rigtige støtte eller den rigtige behandling, siger Ditte Brøndum.

Derfor er omdrejningspunktet for kampagnen, at socialrådgiverne skal have tid til at udføre deres arbejde ordentligt. Det er en forudsætning for et godt arbejdsmiljø, men det kan ikke gøre det alene.

– Der kan være rigtig mange andre faktorer, der spiller ind på arbejdsmiljøet. Det kan for eksempel være enormt hårdt at administrere en lovgivning, som man oplever som urimelig. Derfor fortsætter vi selvfølgelig vores politiske interessevaretagelse. Lige som vores konsulenter fortsat tager sig af de lokale arbejdsmiljøproblemer, siger Ditte Brøndum.

Sindssyg travl hverdag

Kampagnen Tid til socialt arbejde blev skudt i gang på Socialrådgiverdage i slutningen af oktober. Her kunne deltagerne udfylde et skilt med lige præcis det, som de mangler tid til i deres arbejde. En af dem, der gjorde det, er Tanja Krogh, som arbejder i Svendborg Kommune. Hun mangler slet og ret tid til sine arbejdsopgaver…

– Hver dag, når jeg kigger i min kalender, tænker jeg, at jeg ikke kan nå det hele. Hvad skal jeg prioritere i dag? Jeg og mine kolleger har sindssygt travlt. Jeg oplever det som om, at vi er et korthus, og hvis man bare hiver ét kort ud – altså hvis en medarbejder bliver syg – så er det shaky, fordi vi i forvejen løber så stærkt. Tanja Krogh er tillidsrepræsentant for cirka 20 socialrådgivere i Børneteamet i Svendborg Kommune.

Hun vil drøfte kampagnen med sine tillidsrepræsentantkolleger og i trio-samarbejdet (samarbejde mellem tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og leder), og der bliver indkaldt til et klubmøde med kollegerne fra de forskellige afdelinger, så de sammen kan skrive en underretning til politikerne om deres pressede arbejdsmiljø.

– Vi haster ud fra møder – sidder i bilen og skriver handleplaner og referater. Når vi kører hjem fra arbejde, sidder vi og taler i headset med borgere. Vi kan være nødt til at afvise anbragte børn, der har brug for en børnesamtale – fordi der ikke er tid til at køre til Jylland – ud over de to lovpligtige børnesamtaler, som barnet har krav på i løbet af et år.

– Og jo, vi kan tage samtalen over telefonen, men særlig i starten af anbringelsen, eller hvis der er udfordringer, så har børnene brug for, at vi møder op. Viser dem, at vi er deres socialrådgiver, og at ”systemet” kan og vil hjælpe. For mange anbragte børn handler det om at genopbygge troen på, at det nytter at fortælle, hvordan man har det, og at det bliver taget alvorligt.

– Det giver en følelse af utilstrækkelighed ikke at kunne møde op for vores anbragte børn. Derfor er jeg én af mange, som prioriterer at udvide vores arbejdstid og køre til anbringelsesstedet en eftermiddag. Velvidende at det giver mindre tid til de øvrige udsatte familier, vi har ansvaret for – og vores egne familier. Men det er ikke muligt i alle tilfælde og for alle socialrådgivere.

Nye lovkrav – mere tid

Børneteamet har netop været igennem et udviklingsforløb med Socialstyrelsens Task Force, hvor formålet har været at skabe lovmedholdelighed i sagsbehandlingen, mere systematik og ensartet faglighed i de børnefaglige undersøgelser samt øge trivslen og arbejdsglæden blandt medarbejderne.

Selv om projektet nu er afsluttet, er de ikke kommet i mål på alle parametre. Og det er især lovmedholdelighed og implementeringen af ny viden og nye metoder, som halter. Og det er der ifølge Tanja Krogh én god grund til: Mangel på tid.

– Det er svært at implementere ny viden i en sindssyg travl hverdag. Inddragelse af borgerne er ikke gjort på en halv time. Det tager en del tid at arrangere et netværksmøde – lige som det kan være en langsommelig proces at nå frem til at handle i sagerne, når alle beslutninger først skal igennem visitationsudvalget. Så et vigtigt budskab til politikerne på Christiansborg er, at når de som lovgivere stiller nye krav til vores arbejde, så skal de også sikre, at der er tid til det.

”Yes, nu sker der noget”

Inden udviklingsforløbet var afdelingen præget af langtidssygemeldinger og stor udskiftning af medarbejdere – og ledere – samt efterslæb af gamle sager.

– Jeg er fuld af håb om, at vi i fællesskab med ledelsen kan fastholde medarbejderne og komme videre. Men vi er fortsat meget pressede. Da jeg hørte om DS’ arbejdsmiljøkampagne tænkte jeg: Yes, nu sker der gode ting. Jeg er glad for at få socialrådgivernes arbejdsmiljø på dagsordenen med en landsdækkende kampagne. Jeg oplever, at der ofte er fokus på den enkelte socialrådgiver eller den enkelte afdeling, men det er mit indtryk, at socialrådgivernes pressede arbejdsmiljø er et landsdækkende problem. Det er vigtigt, at vi alle råber op og er med til at få sat socialt arbejde på dagsordenen.

– Vi ønsker at åbne politikernes øjne for det voldsomme pres, vi oplever. Det handler rigtig meget om følelsen af ikke at kunne nå sit arbejde. Ikke at være tilgængelig og nærværende i samarbejdet med borgerne. Og for mange kolleger gælder det, at deres privatliv bliver påvirket med dårlig søvn eller manglende søvn, så der ikke er overskud og energi til ens egen familie.

Stor opbakning

Tanja Krogh fra Svendborg er langt fra den eneste socialrådgiver, der har stillet sig op og krævet tid til at gøre sit arbejde ordentligt. Tirsdag den 12. november svømmede de sociale medier over med billeder af socialrådgivere, som stod med skilte, hvor de selv havde udfyldt, hvad de mangler tid til. For eksempel tid sammen med borgerne og tid til at bruge sin faglighed.

Det glæder næstformand Ditte Brøndum, at se så mange socialrådgivere stå sammen og bakke op om arbejdsmiljøkampagnen.

– Det er fantastisk. Sammen kan vi finde tilbage til det meningsfulde i vores arbejdsliv, som gør os til stolte socialrådgivere, og giver os lyst til at gå på arbejde hver dag. Det som virkeligt gør en forskel for andre mennesker, siger Ditte Brøndum.

---

Guide: Sådan deltager du i kampagnen ‘Tid til socialt arbejde’

• Gå ind på Tidtilsocialtarbejde og skriv en underretning om dit arbejdsmiljø. Beskriv hvordan tidspresset påvirker dig og dit arbejde.
• Dansk Socialrådgiverforenings ansatte samler din og kollegaernes fortællinger i én fælles underretning, som DS giver videre til de politikere, som har ansvaret for at løse problemerne.
• Din fortælling vil være anonym, så det er kun Dansk Socialrådgiverforenings ansatte, der kan se dit navn. Hvis din fortælling eller dele af den bliver brugt som eksempel i forbindelse med kampagnen, vil den blive gengivet anonymt.

Er du ikke i arbejde? Eller arbejder du et sted, hvor I har et godt arbejdsmiljø? Så kan du godt være med i kampagnen alligevel.

• Gå ind på www.tidtilsocialtarbejde.dk og skriv dig op til kampagnen. Så viser du, at du bakker op om kollegaernes krav om Tid til socialt arbejde.
• Del kampagnen på Facebook, så dine socialrådgivervenner også kan skrive sig op til kampagnen.
•  Hvis du har gode erfaringer med arbejdsmiljøet, vil DS rigtig gerne høre dem! Når du skriver dig op til kampagnen, vil du senere få en mail, hvor du vil blive bedt om at dele dine gode eksempler.
• De gode erfaringer vil blive brugt i den handleplan, som vi giver politikerne sammen med underretningerne, så de ved, hvordan de skal rette op på problemerne

På Tidtilsocialtarbejde kan du finde plakater, som du kan hænge op på din arbejdsplads, og skilte som du kan printe, så du kan tage et billede af dig selv og lægge op på de sociale medier med #tidtilsocialtarbejde.

Hver 3. socialrådgiver er stresset

Dansk Socialrådgiverforening besluttede på Repræsentantskabsmødet i 2018, at socialrådgivernes arbejdsmiljø skulle være foreningens topprioritet de kommende to år, og vedtog resolutionen ”Mere fag og arbejdsglæde”.

Baggrunden var en undersøgelse, der viste, at hver tredje socialrådgiver føler sig stresset hele tiden eller ofte. Det er særligt tidspres, arbejdsmængde og følelsen af ikke at kunne levere kvalitet i arbejdet, der  stresser socialrådgiverne.

Rapporten om socialrådgivernes arbejdsmiljø er lavet af COWI for Dansk Socialrådgiverforening – og undersøgelsens hovedkonklusioner er:

• 31 % af socialrådgiverne er stressede hele tiden eller ofte (FTF 22 % og lønmodtagerne generelt 16 %).
• Værst står det til i de kommunale forvaltninger på børne-familieområdet (44 %) og  eskæftigelsesområdet (35 %).
• 61 % af socialrådgiverne har en stor eller meget stor arbejdsmængde (FTF 35 % og lønmodtagerne generelt 23 %).
• 28 % af socialrådgiverne arbejder i et højt eller meget højt arbejdstempo (FTF 22 % og lønmodtagerne generelt 14 %).
• 63 % af de socialrådgivere, som har et meget højt arbejdstempo, har en lav eller meget lav mulighed for at levere kvalitet i arbejdet.
• 50 % af de socialrådgivere, som har en meget stor arbejdsmængde, har en lav eller meget lav mulighed for at levere kvalitet i arbejdet.
• 57 % af de socialrådgivere, som er stressede hele tiden eller ofte, har en lav eller meget lav mulighed for at levere kvalitet i arbejdet.
• 22 % af socialrådgiverne har haft sygefravær det seneste år på grund af det psykiske arbejdsmiljø.

Kilde: ”Socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø – stress, arbejdspres og muligheden for at levere kvalitet i arbejdet”, COWI. Læs rapporten på socialraadgiverne.dk/publikationer

Læs resolutionen ”Mere fag og arbejdsglæde” på www.socialraadgiverne.dk/rep18

Dialog om arbejdsmiljø – hvem gør hvad?

Et godt arbejdsmiljø skal sikres gennem et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Tag fat i problemerne, mens de er små, og vær med til at arbejde for større trivsel på din arbejdsplads.

1. Tal først og fremmest med dine nære kolleger. I kender hinanden og hinandens arbejdsområder og kan hjælpe hinanden med forslag til løsninger. Vent ikke for længe – små problemer kan vokse sig store – og så bliver de bare vanskeligere at løse.
2. Grib fat i lederen, som har ansvaret og mulighederne for at ændre på for eksempel opgavesammensætning og vilkår og kan hjælpe med at prioritere – eller formidle de problemer videre til et højere ledelsesniveau, som hun/han ikke selv kan løse.
3. Tal med din arbejdsmiljørepræsentant. AMiR har forstand på arbejdsmiljø og løsningsmuligheder, og kan tage problemstillinger med videre i MED-udvalget eller arbejdsmiljøudvalget.
4. Tal med din tillidsrepræsentant. TR kender aftaler og overenskomster, og har lige som AMiR mulighed for at løfte problemstillinger ind i MED-udvalget.
5. Kontakt din konsulent i Dansk Socialrådgiverforening. Konsulenten kan lige som AMiR og TR hjælpe dig med at skabe overblik over situationen og de handlemuligheder, der er. Hvis problemet er gået i hårdknude på din arbejdsplads, så kan Dansk Socialrådgiverforening sammen med din TR og AMiR gå i dialog med ledelsen for at finde de bedste løsninger.
6. Vær opmærksom på, at man som medarbejder skal tage et aktivt medansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø. Det betyder blandt andet, at man har pligt til at gøre opmærksom på fejl og mangler, som kan forringe sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen.