Socialrådgiver blev hængt ud – men det var lovgivningen, den var gal med

Det udviklede sig til en regulær shitstorm for Ringkøbing-Skjern Kommune, da en kræftsyg borger i et opslag på Facebook fortalte, at hun kun tre dage efter en operation mistede retten til sygedagpenge og skulle overgå til et jobafklaringsforløb.

Da historien ramte lokalpressen først på sommeren forklarede flere politikere fra kommunens beskæftigelsesudvalg, at der måtte være sket en fejl i sagsbehandlingen, og de satte derfor gang i en ekstern juridisk redegørelse. Efter redegørelsen var blevet gennemgået på et møde i beskæftigelsesudvalget, måtte lokalpolitikerne trække i land. For redegørelsen viste, at afgørelsen var i overensstemmelse med både lovgivningen og praksis på området.

Sagen er et klokkeklart eksempel på, hvor svært det er blevet at forlænge sygedagpengene ud over de 22 uger. Lokalpolitikerne burde derfor kritisere den meget stramme sygedagpengelov i stedet for at kritisere kommunens medarbejdere for at lave fejl i deres sagsbehandling.

Sådan skriver Trine Quist, formand for Dansk Socialrådgiverforenings Region Nord, i et brev til Ringkøbing-Skjern Kommunes beskæftigelsesudvalg, hvor hun også opfordrer kommunalpolitikerne til at arbejde for at få loven ændret:

”Desuden kunne I sammen Socialrådgiver blev hængt ud – men det var lovgivningen, den var gal med Byrådspolitikerne stod i kø for at fortælle pressen, at der måtte være sket en fejl i sagsbehandlingen, da en kræftsyg borger ikke fik forlænget sine sygedagpenge. Men en ekstern juridisk redegørelse viser, at afgørelsen var i overensstemmelse med loven og praksis på området. Skyd på loven i stedet for på medarbejderne, lyder det i et brev fra Dansk Socialrådgiverforening til kommunens beskæftigelsesudvalg. med bl.a. os i Dansk Socialrådgiverforening lægge et landspolitisk pres for at få ændret loven, så der fremover vil være en klar mulighed i lovgivningen for at forlænge sygedagpengene i en sag som den, der har været omtalt i pressen.”

Føler sig hængt ud

Socialrådgiverne i Ringkøbing-Skjern Kommunes sygedagpengeafdeling føler sig svigtet af den øverste ledelse og beskæftigelsesudvalget, fortæller Jeanette Teslak Pedersen, der er tillidsrepræsentant for socialrådgiverne i kommunens beskæftigelsesforvaltning.

– De har mistet tilliden til den øverste ledelse og politikerne, fordi de har været med til at hænge deres sagsbehandling ud i pressen. Det er ikke kun gået ud over den socialrådgiver, der havde den konkrete sag, men også kollegaerne, fordi de er blevet bange for, om det bliver en af deres sager næste gang, siger hun.

Flere af lokalpolitikerne har været med til at tegne et billede i lokalpressen af en særlig stram fortolkning af sygedagpengeloven i Ringkøbing- Skjern Kommune. Men det billede bliver modbevist af en praksisundersøgelse fra marts 2019, hvor Ankestyrelsen finder, at ni ud af ti afgørelser om forlængelse af sygedagpenge fra Ringkøbing- Skjern Kommune er i overensstemmelse med regler og praksis, mens én sag manglede væsentlige oplysninger.

DS: Reglerne skal ændres

Faktisk viser Ankestyrelsens praksisundersøgelse, at kommunerne generelt er flinkere til at forlænge borgernes sygedagpenge, end der er grundlag for i sygedagpengeloven og i den linje, som Ankestyrelsen har lagt. Så det er ikke kommunernes praksis, den er gal med, men loven, der giver for få muligheder for at forlænge sygedagpengene, selv til alvorligt syge kræftpatienter, forklarer Trine Quist.

– Der er et stort, sort hul i lovgivningen, der skal rettes op på, for mange falder ned mellem to stole, siger hun.

Det er netop, hvad der er sket i den konkrete sag fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Man kan få forlænget sygedagpengene, hvis man har en alvorlig og livstruende sygdom. Men selv om borgeren lige var blevet opereret for brystkræft, kunne denne paragraf ikke bruges, fordi kræften ifølge lægeerklæringen ikke var livstruende på revurderingstidspunktet.

Man kan også få forlænget sygedagpengene, hvis lægerne er sikre på, at man kan genoptage ordinært arbejde inden for 134 uger. Men fordi borgeren lige var blevet opereret og skulle i gang med strålebehandling, kunne lægerne først lave den vurdering tre måneder efter revurderingstidspunktet.

Borgerens sygdomsforløb var altså for uafklaret efter kun 22 uger på sygedagpenge, til at nogle af forlængelsesmulighederne kunne tages i brug, og det er ifølge Ankestyrelsen den hyppigste årsag til, at sygedagpengene ikke kan forlænges.

– Enhver kan se, at det er åbenlyst grotesk. Når man har en alvorlig sygdom, så er 22 uger til en revurdering ikke særlig lang tid. Vi arbejder løbende på at få det ændret politisk og tager det også med ind i samarbejdet med den nye regering, siger Trine Quist.

Sygedagpenge forlænget alligevel

Selv om den eksterne juridiske redegørelse viste, at kommunen havde fulgt loven, da de stoppede sygedagpengene i den konkrete sag, har Ringkøbing-Skjern Kommune nu valgt alligevel at forlænge den kræftsyge borgers sygedagpenge.

Det skyldes nye oplysninger, som er kommet frem, efter at sagen har været i medierne. Kræftlægerne har skrevet en ny erklæring, hvor de blandt andet skriver:

”Man kan således ikke erklære, at patienten ikke længere har en livstruende sygdom, da hun ikke er færdigbehandlet egentlig, før hun har fået alle 17 trastuzumab-behandlinger.”

Hvis den formulering havde været med i den oprindelige lægeerklæring, kunne kommunen altså godt have forlænget sygedagpengene. Og det er desværre en situation, som socialrådgiverne ofte støder ind i, forklarer Trine Quist.

– Lægerne er ikke altid opmærksomme på deres ordvalg, de er jo eksperter i kræft og ikke sygedagpengeloven, så af og til er lægernes formuleringer for vage til, at vi kan bruge dem til for eksempel at forlænge sygedagpengene, netop fordi lovgivningen er så skrap, siger hun.

 

Sådan er loven

Man kan som udgangspunkt kun modtage sygedagpenge i 22 uger. Herefter bliver man enten raskmeldt, overgår til et jobafklaringsforløb eller får forlænget sygedagpengene efter en af disse syv forlængelsesmuligheder:

❚ Der kan iværksættes en revalidering.

❚ Der er behov for at afklare arbejdsevnen, og det kan ske inden for 69 uger.

❚ Der foreligger en lægelig vurdering med en sikker forventning om, at borgeren vil kunne genoptage ordinær beskæftigelse inden for 134 uger.

❚ Sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb.

❚ En læge har vurderet, at borgeren har en livstruende, alvorlig sygdom.

❚ Der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring.

❚ Der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, i lov om social pension

 

Sådan er praksis

• 90 procent af de sager, hvor kommunerne har stoppet sygedagpengene, er i overensstemmelse med regler og praksis.
• 53 procent af de sager, hvor kommunerne har forlænget sygedagpengene, er ikke i overensstemmelse med regler og praksis.
• Den typiske årsag til, at sygedagpengene ikke kan forlænges, er, at den helbredsmæssige tilstand ikke er tilstrækkeligt afklaret. Det er derfor hverken muligt at konstatere et sikkert behov for afklaring af borgerens arbejdsevne eller en sikker vurdering af, at borgeren vil kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang.

Kilde: Revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, Ankestyrelsen marts 2019