Skolesocialrådgivere kan hjælpe børn ud af ekstrem social kontrol
På baggrund af en undersøgelse anbefaler Institut for Menneskerettigheder to enkle tiltag, som kan sikre en bedre hjælp til børn og unge, der lever under ekstrem social kontrol. Dels skal kommunerne undlade straks at informere forældrene, når børn fortæller om ekstrem social kontrol, dels bør skolesocialrådgiverordningen udvides.
Konstant overvågning, strenge forbud og straf er hverdag for børn, der lever under ekstrem social kontrol. En ny undersøgelse med titlen ”Ekstrem social Kontrol” fra Institut for Menneskerettigheder peger på, at de professionelle voksne, som børn og unge møder på skolen, spiller en afgørende rolle for at hjælpe børnene ud af social kontrol. Instituttet foreslår derfor, at kommuner i højere grad knytter skolesocialrådgivere til skolerne – især skoler med mange elever med etnisk minoritetsbaggrund med oprindelse i ikke-vestlige lande.
I undersøgelsen fremhæves det, at skolesocialrådgivere kan bidrage med en vigtig sparring og spille en afgørende rolle ved mistanke om, at et barn udsættes for ekstrem social kontrol.
Line Vikkelsø Slot, chefkonsulent ved instituttet og en af forfatterne bag rapporten, siger:
– Opgaven med ekstrem social kontrol kan være vanskelig for en lærer eller andre voksne, der ikke nødvendigvis ved, hvordan de bedst håndterer situationen. ’Hvornår skal man reagere, og hvordan?’ Her vil en socialrådgiver med fast tilknytning til skolen kunne støtte lærerne, så børnene eller de unge får den rigtige hjælp.
I Dansk Socialrådgiverforening mener næstformand Niels Christian Barkholt, at det giver god mening, at ansætte skolesocialrådgivere på skoler, hvor der er risiko for, at elever udsættes for ekstrem social kontrol.
– Flere og flere kommuner ansætter skolesocialrådgivere, fordi de med deres tilgængelighed og synlighed er med til at sikre en tidlig forebyggende indsats og stoppe problemer i opløbet – og her betyder det noget at være et kendt ansigt på skolen. Og det er helt oplagt, at skolesocialrådgivere er med til at håndtere situationer med ekstrem social kontrol.
Hvornår skal forældrene involveres?
Undersøgelsen peger på, at det i dag er uklart, hvornår en kommune kan gå ind i en sag uden at informere forældrene. Derfor opfordrer instituttet til, at regelgrundlaget tydeliggøres, så alle, der sidder med de her sager, bliver klar over, at udgangspunktet om, at forældrene skal inddrages, kan fraviges i sager, hvor hensynet til barnet eller den unge taler for det.
Det gælder ikke kun, når der er risiko for barnets sikkerhed, men også når forældrenes reaktion på barnets involvering af udenforstående vil medføre, at barnet afbryder kontakten til myndighederne. Og Niels Christian Barkholt, mener, at der er behov for større bevidsthed og klarhed om, hvor vigtigt det er ikke at involvere forældrene for tidligt.
Instituttets efterlysning af klarere regler på området har medført, at integrationsminister Inger Støjberg (V) vil udsende en vejledning til kommunerne for at præcisere, at de kan undlade at involvere forældrene i sager om ekstrem social kontrol.
Læs mere om undersøgelsen på menneskeret.dk
HVAD ER SOCIAL KONTROL?
Københavns Kommunes ekspertgruppe til forebyggelse af social kontrol har defineret begrebet på følgende måde:
”Der er tale om social kontrol, når individet gennem pres, tvang eller vold begrænses i sin livsudfoldelse og ret til at træffe selvstændige valg angående eget liv og fremtid. Det gælder for eksempel den enkeltes selvbestemmelse over egen krop, frihed til at vælge venner, fritidsaktiviteter, religion, påklædning, uddannelse, kæreste eller ægtefælle.”
Kilde: ”Ekstrem social Kontrol”, Institut for Menneskerettigheder