Guiden: Sådan får I det bedste ud af supervision
Supervision styrker og udvikler dig som fagperson og hjælper dig til at levere den bedste kvalitet. Bliv klogere på, hvordan I får det bedste ud af supervision – som ikke må forveksles med kollegial sparring eller konsultativ hjælp.
7 gode råd til bedre supervision
- Læring
Når I går i gang med supervision, så giv plads til at være en lærende organisation. Giv plads til færre sager, til at gå sammen om nogle sager, så I får kompetencerne ind under huden, lærer og udvikler jer sammen som team. - Behov
Inden du og dine kollegaer går i gang med supervision, skal I tage en rigtig god snak med jeres leder, om hvilke behov I har. - Tid
Sæt tilstrækkeligt med tid af til supervision – med særligt fokus på, hvor mange nyansatte og ikke-erfarne medarbejdere, I er. - Supervisor
I skal vælge en supervisor, som matcher det, I skal kunne uden for supervisionsrummet. - Fokus
Tal med hinanden om, hvad der skal være fokus i supervisionen. Hvad tiden skal bruges på? Hvordan I opnår en faglig og personlig integritet? Hvordan er den enkeltes relationskompetence? Hvor banker tvivlen og usikkerheden på? - Ledernes engagement
Få lederne engageret i supervisionen – for ledernes involvering er afgørende, da lederen skal understøtte, at I får prioriteret supervision i hverdagen. - Differentieret supervision
Giv plads til differentieret supervision, hvor alle medarbejdere ikke nødvendigvis skal have den samme type og mængde af supervision. For nogle har måske brug for mere end andre.
Skab et trygt rum
Supervision er helt afgørende for arbejdsmiljøet, men skal supervision for alvor virke, skal man være klar over, at supervision indeholder både rettigheder, pligter, ansvar og opgaver. Alt sammen med fokus på, at den enkelte medarbejder skal udvikle sig til den bedst mulige fagperson.
Supervision bliver dog først virkningsfuldt, når I som kolleger:
- Giver hinanden mandat til at grave lidt dybere.
- Giver plads til at være usikre og åbne om de svære ting såsom egne uhensigtsmæssige reaktionsmønstre, tvivl, blandede følelser og manglende mod.
- Skaber et tillidsfuldt rum til at dele alvorlige problemstillinger som trusler fra borgere. Et rum, hvor man kan tale frit uden at være nervøs for, hvad ens kollegaer synes om en.
Fakta
Det er IKKE supervision, når man som socialrådgiver får kollegial sparring eller ekstern konsultativ hjælp til en konkret sag eller løsninger på konkrete udfordringer.
Supervision er et læringsrum, et uddannelsesrum og et dannelsesrum, hvor man via fokus på viden, personlige og faglige aspekter får skabt overblik, robusthed, læring og udvikling af socialrådgiveren som fagperson.
Sådan bliver du en god supervisand
- Gør dig klart, at du går ind i et personligt udviklingsrum, når du er til supervision.
- Hav fokus på, at supervision styrker dig som fagperson og hjælper dig til at levere den bedste kvalitet.
- Hav mod til at gøre dig sårbar, til at have styrke til at være i tvivl og til at være nysgerrig på, hvem du selv er som fagperson.
- Vær godt forberedt til supervision – for jo bedre forberedt, jo bedre supervision.
Fakta
Hvad er supervision?
- Supervision er en faglig opkvalificering af den enkelte socialrådgiver.
- Supervision klæder socialrådgivere på til de opgaver, de skal løfte.
- Supervision sikrer de rette færdigheder og kompetencer, så socialrådgivere ikke bliver udbrændte, stressede eller overraskede i jobbet.
- Supervision er ’fødevarekontrollen’ for socialrådgivere. Fordi supervision også er en form for kvalitetstjek – med fokus på hensynet til borgerens udbytte af socialrådgivernes arbejde.
DS anbefaler supervision
Dansk Socialrådgiverforening anbefaler, at socialrådgivere regelmæssigt får supervision på deres arbejde, fordi det understøtter kvalitet i arbejdet, læring og faglig udvikling.
Det sikres blandt andet gennem ret og pligt til at deltage i supervision med henblik på at løse arbejdsopgaverne bedst muligt. Og at supervisionen både har fokus på borgeren, socialfagligheden og socialrådgiveren som person.
Læs mere i ’Dansk Socialrådgiverforenings vejledende standarder for socialrådgivernes faglighed og arbejdsmiljø’ på socialraadgiverne.dk/vejledende-standarder
Forskellige former for supervision
Klassisk supervision
Udvikler og kvalificerer eksisterende praksis.
Videosupervision
Skaber konkrete ændringer af praksis med afsæt i små film fra ens arbejde.
Fagligt fokuseret supervision
Nye perspektiver og handlemuligheder på specifikke faglige områder.
Uddannelsessupervision
Nye tilgange, metoder og redskaber, som skal tilføjes redskabskassen og ind i den daglige praksis.
Systemisk supervision
Supervision, hvor man medtænker og forstår den enkelte socialrådgivers grundvilkår i en større sammenhæng – blandt andet arbejdspladsens struktur, den psykologiske tryghed og rammerne, man arbejder i.
Kollaborativ supervision
Supervision med medarbejdere på tværs af arbejdspladser og sektorer med fokus på, at borgerne skal opleve en større sammenhæng og fælles fokus i sagsbehandlingen.
Kilde: Benedicte Schilling, cand.psych. og Dansk Socialrådgiverforening