Guiden: Supervision giver langtidsholdbare medarbejdere

Supervision er helt afgørende for socialrådgivere, hvis de skal holde til jobbet og udvikle sig som fagpersoner. Alt for mange steder er supervision dog afløst af sparring på enkeltsager, siger cand.psych. Benedicte Schilling.

Når man som socialrådgiver arbejder med mennesker, sætter sig selv på spil og tager beslutninger, der kan få afgørende betydning for andre mennesker, så er det helt nødvendigt med supervision.

For uden et supervisionsrum til at udvikle sig som fagperson, få talt om egen usikkerhed, indre knuder og svære følelser, så ender man med at brænde ud, blive omsorgstræt og nogle gange endda kyniker.

Det påpeger Benedicte Schilling, cand.psych., mangeårig supervisor og direktør i Schilling CTS Ltd. i England.

– Supervision er både en faglig og personlig opkvalificering af den enkelte medarbejder og det enkelte team, men det er også en form for kvalitetstjek af det arbejde, man udfører med borgerne, siger hun og fortsætter:

– Så supervision er det vigtige rum, hvor man både arbejder med den fagprofessionelle og personlige integritet. Hvor man får ny viden, værktøjer og metoder, men hvor man også får energi, mod og genfinder robusthed over for klagende borgere, ting, der ikke altid kører som de skal. Det er et trygt rum, hvor man lærer at reflektere over sine egne reaktionsmønstre.

Egne følelser i spil

Mange steder oplever socialrådgivere, at de får ’sagssupervision’ uden tid til at bringe sig selv og egne følelser ind i supervisionsrummet, men sparring på enkeltsager er ikke tilstrækkeligt, understreger Benedicte Schilling.

– Supervision er et udviklingsrum, men når du får kollegial sparring eller ekstern konsultativ hjælp til, hvordan du kan håndtere en helt konkret sag, eller hvad du har overset, så er det ikke supervision – for der er ingen udviklingsmål, ingen læringsmål og ingen støttende, rehabiliterende supervision. Hvor man får talt om sin hjertebanken, når man møder bestemte borgere, eller hvordan man bliver hård og kort for hovedet, når den alkoholiske borger fremkalder minder om ens egen barndom med en alkoholisk far.

Netop den reelle supervision er helt afgørende for socialrådgivernes arbejdsmiljø, mener Benedicte Schilling.

– Det er ikke nok med to timer om måneden i et team, hvor man bruger det meste af tiden på nogle enkelte sager. Hvis socialrådgivere skal kunne holde til både arbejdsmængde, svære borgerrelationer og samtidig skabe en høj kvalitet i deres arbejde, så har de brug for at blive støttet og udviklet i et ordentligt supervisionsrum, pointerer hun.


Benedicte Schilling

  • Er direktør i Schilling CTS Ltd. Træner og uddanner fagprofessionelle i supervision – bl.a. danske socialrådgivere.
  • Er uddannet cand.psych., har forsket i supervision og skrevet bøger om systemisk og kollaborativ supervision.
  • Medstifter af Psykologfagligt Selskab for Supervision – og har været formand i 10 år.
  • Hun er engelsk gift og arbejder i både Danmark og England.