Regeringen sender endnu flere børn ud i alvorlig fattigdom
Med finansloven for 2019 aftalte regeringen og Dansk Folkeparti at beskære integrationsydelsen med 2.000 kroner om måneden for enlige forsørgere og 1.000 kroner pr. person for samboende og gifte med børn.
Der har aldrig været så mange fattige børn i Danmark. Sidste år steg antallet af børn, som lever under fattigdomsgrænsen med 12.000, så nu lever 64.500 børn i fattigdom i Danmark. Med finanslovens beskæring af integrationsydelsen vil den udvikling efter alt at dømme fortsætte.
– I forvejen er 64.500 fattige børn i Danmark alt, alt for mange. Nu vil man med åbne øjne sende flere børn ud i alvorlig fattigdom. Det er rystende, siger Dansk Socialrådgiverforenings formand, Mads Bilstrup.
Regeringen og Dansk Folkeparti aftalte med finansloven for 2019 at beskære integrationsydelsen med 1.000 kroner pr. person for samboende og gifte og 2.000 kroner for enlige forsørgere. Ydelsen kommer fremover til at hedde selvforsørgelses- og hjemrejseydelse for nyankomne flygtninge, mens den for andre vil hedde overgangsydelse.
Der skæres først i ydelsen, når personer med børn begynder at få børne- og ungeydelse efter tre år i Danmark. Det svarer til at give med den ene hånd og tage med den anden, mener Mads Bilstrup, som frygter for konsekvenserne af den lave ydelse.
– Vi er bekymrede for, at de nyankomne vil være nødsagede til at begå butikstyveri eller andre kriminelle forhold for at kunne købe mad til sig selv og børnene, betale husleje eller købe tøj, så de ikke fryser i vinterkulden.
Hænger ikke sammen
Siden regeringen og Dansk Folkeparti præsenterede den nye finanslov, er Mads Bilstrup blevet kontaktet af socialrådgivere i hele landet, som er dybt bekymrede.
– Vi socialrådgivere sidder med mennesker, der må undvære medicin for at få råd til husleje eller ordentlig kost til deres børn. Nu skal de leve for endnu mindre, det hænger simpelt hen ikke sammen, understreger han.
De mennesker, der er på integrationsydelse, er i forvejen dem, som har allermindst, og som for manges vedkommende bærer rundt på både fysiske og psykiske ar.
– Jeg hører fra socialrådgivere, der frustreret spørger, hvordan vi overhovedet skal lave socialt arbejde med så udsatte mennesker, når politikerne bliver ved med at presse dem længere og længere ud. Det er et rigtig godt spørgsmål, for øget fattigdom gør kun arbejdet med at integrere mennesker på arbejdsmarkedet og i Danmark sværere, siger Mads Bilstrup.
Det arbejde bliver heller ikke lettere, når man ser på nogle af de andre stramninger på udlændingeområdet, som finanslovsaftalen omfatter. Nye regler vil gøre det sværere at få opholdstilladelse, og samtidig vil man i langt højere grad end i dag se bort fra børns tilknytning til Danmark, og flere familier vil blive splittet som følge af det loft over familiesammenføringer, der også indføres.
– Flere mennesker vil leve i konstant usikkerhed om deres fremtid. Det er dybt skadeligt for både børn og voksne, siger Mads Bilstrup.
Læs også Mads Bilstrups leder.
Fakta om finansloven
- Integrationsydelsen skifter navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse for nyankomne flygtninge, mens den for andre vil hedde overgangsydelse. Ydelsen bliver beskåret med 2.000 kroner for enlige forsørgere og 1.000 kroner per person for samboende og gifte med børn. Der skæres først i ydelsen, når personer med børn begynder at få børne- og ungeydelse efter tre år i Danmark.
- Det bliver sværere at få opholdstilladelse, og der indføres et loft over antallet af familiesammenføringer, lige som man i langt højere grad end i dag vil se bort fra børns tilknytning til Danmark i sager om familiesammenføring.
- Satspuljen bliver afskaffet i sin nuværende form. Overførselsindkomsterne følger fremover lønudviklingen, dog er det kun pensionisterne, som får beløbet udbetalt. Andre på overførselsindkomst vil få det beløb, som før gik til satspuljen, indbetalt på en tvungen pensionsopsparing, som dog vil blive modregnet i folkepensionen i et endnu ukendt omfang. Regeringen har lovet, at pengene til det sociale arbejde fremover vil blive fundet på finansloven.
- Arbejdstilsynet slipper for de nedskæringer, som regeringen ellers havde lagt op til. I stedet får Arbejdstilsynet det samme beløb i 2019 som i 2018.
- Professionsuddannelserne skal igen spare to procent, kun erhvervsuddannelserne er fritaget fra omprioriteringsbidraget i 2019.
Kilde: Finanslovsaftalen. Læs hele aftalen på fm.dk