Refleksioner over ny faglighed, etik og dømmekraft

Vesthimmerlands Kommune har vendt beskæftigelsesindsatsen på hovedet, arbejdet sig væk fra regelstyring og rigide proceskrav og har taget forskud på frisættelsen, som med beskæftigelsesreformen nu er på vej til hele landet.

– Det handler om en kulturforandring og en ny beskæftigelsesfaglighed, som stiller nye krav til både medarbejdere og ledere. Vi skal generelt tage frisættelsen alvorligt. Den giver os mulighed for at fokusere på resultater frem for proceskrav, og det synes jeg er værdifuldt.

Sådan lyder det fra Lone Lollesgaard, som er uddannelses- og arbejdsmarkedschef i Vesthimmerlands Kommune. Hun taler af erfaring, da kommunen siden 2016 har været med i det nordjyske frikommuneforsøg på beskæftigelsesområdet, hvor de har haft mulighed for at blive fritaget for blandt andet lovgivning om form, indhold og kadence af borgersamtaler.

– Tidligere skulle samtaler holdes på bestemte tidspunkter og på bestemte måder for at tælle med. Al den telefoniske kontakt og mailudveksling, som vi havde med borgerne, talte jo ikke med i det her samtaleræs.

– Det betød, at vi holdt samtaler med borgere, selv når der ikke var noget at tale om. For eksempel hvis en sygedagpengemodtager skal til opfølgning på sygehuset i næste uge, så er det den her uge, vi skal tale sammen, selv om vi ikke har noget at tale om.

– Det giver langt mere mening, at borgeren og rådgiveren i fællesskab aftaler både tidspunkt, indhold og form – om det skal være fysisk, over telefon, video eller måske sammen med en virksomhedskonsulent.

Relation og kommunikation

En vigtig drivkraft i omlægningen har været samarbejdet med forskningsprojektet CUBB, hvor socialrådgiverne har fået konkrete værktøjer til at styrke relationen og kommunikationen med borgerne. For eksempel bevidsthed om magtbalancer kan styrke dialogen.

– Vores medarbejdere er blevet trænet i at føre meningsfulde samtaler. Hvad sker der i samtalen? Hvordan bruger man pauser, hvordan lytter man efter arbejdsmarkedsperspektiver hos en borger langt fra arbejdsmarkedet? Det er et helt nyt fagligt sprog, vi er i gang med at udvikle, siger Lone Lollesgaard.

Det socialfaglige skøn

I Vesthimmerlands Kommune kalder de det som nævnt ”en ny beskæftigelsesfaglighed”. En tilgang, der kræver, at socialrådgiverne bringer deres faglige skøn i spil og træffer selvstændige beslutninger – uden altid at kunne pege på en specifik paragraf.

– Vi har i mange år været underlagt en meget detaljeret lovgivning, der har indskrænket det socialfaglige skøn. Nu skal medarbejderne i højere grad stå på en faglig platform og vurdere sammen med borgeren: Hvad er det rigtige at gøre her? Det er nyt – og det er svært for nogle, siger Lone Lollesgaard.

– Vi skal skabe rum for faglig refleksion og understøtte den enkelte medarbejders faglige skøn. Det er en helt anden ledelsesopgave, end vi tidligere har været vant til, pointerer Lone Lollesgaard.

Men midt i frisættelsen står kommunerne også over for en massiv besparelse. Og det kommer ifølge Lone Lollesgaard også til at kunne mærkes i Vesthimmerland Kommune.

– Vi kommer ikke til at undgå afskedigelser. Vi står over for et stort analysearbejde, hvor vi skal finde ud af, hvilke indsatser der skal bevares, nedprioriteres eller omlægges.

Forsker: Faglighed på tre ben

Vi har også bedt Tanja Dall, som er tilknyttet forskningsprojektet CUBB, om at sætte nogle ord på de nye krav til socialfagligheden set i lyset af beskæftigelsesreformen. Hun opfordrer til, at den frihed, som reformen giver, også vil blive brugt til at styrke det faglige fællesskab og skabe nytænkning – og ikke kun til at effektivisere.

– Jeg håber, at man også vil udnytte muligheden for at få prioriteret nogle åndehuller for at styrke den faglige indsats, så vi trods alt kommer til at lykkes med en socialfaglig indsats.

Tanja Dall er lektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet og er selv uddannet socialrådgiver. Via CUBB-projektet er hun tæt på praksis.

– Det er fagligt krævende at arbejde i et krydsfelt med nogle ofte meget udsatte borgere i en beskæftigelsespolitik, som har sine egne logikker, der ikke altid orienterer sig mod de mest udsatte ledige, og så et arbejdsmarked, som også har sine behov og hensyn. Det kræver en høj grad af evne til at lave faglige, helhedsorienterede vurderinger fra sag til sag og fra gang til gang.

En faglighed, som ifølge Tanja Dall lidt forenklet sagt står på tre ben: Viden, etik og dømmekraft. Hun pointerer, at med reformens større frihedsgrader og samtidig færre ressourcer bliver faglige vurderinger endnu vigtigere:

– Det bliver virkelig afgørende, at man står fagligt stærkt for at sikre, at også nogle af de mest udsatte borgere, som måske ikke er dem, der er allermest insisterende på at få en indsats, stadig får en støtte.

’Tilknytning til et fag’

Tanja Dall fremhæver den kollegiale refleksion som afgørende for at skabe viden og udvikling i den nye beskæftigelsesindsats:

– Det handler om den fælles refleksion, hvor vi er gode til at diskutere med hinanden og dele vores viden: Hvordan er det, vi skal forstå det, der foregår her? Hvad har du af gode erfaringer, hvad kan jeg trække på i det, og hvilke udfordringer er der, så vi ikke kommer til at gøre det, vi plejer, når vi med 100 procents sikkerhed får enormt travlt og skal løbe endnu hurtigere, siger Tanja Dall og uddyber:

– For mig er faglighed ikke noget individuelt – det er ikke noget, jeg har som enkeltperson, som alene handler om, at jeg tænker mig godt om. En faglighed handler lige præcis om en tilknytning til et fag. Det er en fælles viden, vi har. Det er fælles etiske principper og en fælleshed i den måde, vi gør tingene på i forhold til vurderinger og udførelse.

Hun peger ligesom Lone Lollesgaard på, at ledelsen spiller en afgørende rolle i forhold til at fastholde og skabe et rum til refleksion. Ikke mindst når travlhed og besparelser truer med at skubbe den faglige samtale i baggrunden.

– Det er det her med at investere i socialfagligheden. Ledelsen skal ikke alene sikre tid og struktur til faglig dialog – for eksempel via møder og supervision – men også understøtte en kultur præget af psykologisk tryghed, hvor kolleger kan dele erfaringer uden frygt for at blive dømt. At vi er trygge i, at jeg kan godt invitere min kollega til at sidde med i en borgersamtale og give mig feedback.

DS: Invester i faglighed

Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening, er helt enig i, at beskæftigelsesreformen stiller større krav til socialrådgiverne.

– Med færre regler og mere lokalt råderum øges kravene til medarbejdernes evne til at inddrage borgerne, koordinere på tværs og træffe faglige, skønsbaserede vurderinger. Socialrådgiverne er gennem deres uddannelse godt rustet til denne opgave. Men det kræver de rette rammer – herunder tid og mulighed for refleksion og supervision – for at vedligeholde og udvikle sin faglighed, siger hun.

– Når reformen nu skal implementeres i virkeligheden, kræver de færre ressourcer på beskæftigelsesområdet både nytænkning og en styrket indsats med socialfaglige kompetencer. Regeringen lægger op til store besparelser, men det udelukker ikke, at kommunerne stadig kan vælge at investere i socialfaglighed og helhedsorienteret indsats til udsatte ledige, lyder det fra socialrådgivernes forkvinde.

---

Faglighed i beskæftigelsesindsatsen
Vesthimmerland deltager sammen med en række andre kommuner i projektet ’Faglighed i beskæftigelsesindsatsen’ under ’Fremfærd Borger’. Projektet skal styrke medarbejdernes faglighed i tråd med beskæftigelsesreformen og gennemføres i samarbejde mellem KL, HK Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening.
Læs mere på vpt.dk