PRAKSISKLUMMEN: Tro, tid og tillid skal møde de unge

Vi må konstatere, at en meget stor del af de udsatte unge, som vi møder i beskæftigelsesindsatsen og uddannelseshjælpssystemet, har oplevet rigtig mange svigt og nederlag i deres liv. Ofte kan deres tillid til både system og fagprofessionelle ligge på et meget lille sted. I daglig praksis er vi derfor fagligt optaget af, hvordan vi hurtigt og bedst muligt kan få skabt en god, tillidsfuld relation med de unge. En relation, hvor de unge føler sig reelt mødt, set, hørt og inddraget.

Vi ved af erfaring, at det er relationen mellem medarbejder og de unge, der kan gøre den nødvendige forskel, og som kan blive den bærende og helt afgørende præmis for, at de unge når frem til en bæredygtig plan med en vellykket indsats. At det er de fagproffessionelles tro på og tillid til de unge, som er med til at understøtte de unges overbevisning, når de skal finde mod til forandring.

Tillidsrelationen er altså et afgørende nøgleelement for, at der kan skabes en positiv udvikling. Når vi anerkender den unges ønsker og tror på den unge som erfaringsekspert i eget liv, får det en kolossal betydning for den unges motivation og forudsætninger for at lykkes.

Når vi som faggruppe taler om tillidsbegrebet, bruger vi det på rigtig mange måder og sammenhænge. Vi må indse, at tillid ikke er noget, de unge – ej heller udsatte unge – automatisk har til beskæftigelsessystemet og os som fagprofessionelle. Derimod er tillid noget, vi skal ’gøre os fortjent til’ hos de unge.

Som en kollega sagde til mig:”It takes a long time to earn and almost no time to burn”. Med andre ord, tillid er en langsigtet investering, som vi skal bruge tid, rum og plads til at opbygge og vedligeholde. Ellers kan den hurtig sættes over styr.