PRAKSISKLUMMEN: Tid til at skabe ro
"Én ting var kræftens fysiske indtog i kroppen, en anden var hele hendes forhistorie med mistillid til systemet og en grundlæggende angst for alt, hvad systemet repræsenterede."
Jeg lægger min hånd på hendes håndled. Mine fingre strejfer hendes hud, og instinktivt begynder jeg at nusse hendes håndled, mens jeg sidder på kanten af hendes seng. Hendes fingre er allerede ved at blive lidt blålige, vejrtrækningen er overfladisk med lange pauser og munden står helt åben. Hun er tæt på døden.
For mindre end en uge siden fik jeg hende ind på hospice. Jeg hentede hende selv – det var et arbejde præget af tillid. Det tog en formiddag. Ikke helt den gængse type socialrådgiverarbejde, men en vigtig socialfaglig dimension: At følge patienten, at kunne sætte ind og sætte sig igennem, hvor det er nødvendigt.
Jeg hjalp hende med at få pakket de nødvendige ting, mens hun lagde den sidste rest af sin tvivl i mine hænder, overgav sig i tillid og lod sig indlægge. Det var en kamp for hende. Én ting var kræftens fysiske indtog i kroppen, en anden var hele hendes forhistorie med mistillid til systemet og en grundlæggende angst for alt, hvad systemet repræsenterede.
Men vi kom ud i bilen den formiddag, og hun så udmattet på mig og sagde:
”Tak. Jeg ved godt, at jeg er besværlig, men det her er virkelig en proces, og jeg kan ikke bare slippe alt med et slag. Det er nødt til at være i mit tempo.”
Et par dage senere lå hun ukontaktbar i hospicesengen. Tempoet i rummet føltes stille – men mit tempo steg i alt det, der skulle ordnes: Kommunen, økonomi, underretning til børn og unge, da kvinden var mor til en teenager under 18 år.
Jeg tog mig tiden midt i al virvaret af praktiske og følelsesmæssige ting. Tiden til at give hende – og mig selv – ro. Nu sad jeg der på kanten af hendes seng og fortalte stille, hvad jeg havde fået styr på de seneste dage. At det hele nok skulle lande godt.
Dagen efter døde hun. Nogle gange er det vigtigt at tage sig tid.
af Louise Marie Friis, sundhedssocialrådgiver, Odense Universitetshospital og formand for DS’ Fagligt Selskab for Sundhedssocialrådgivere