PRAKSISKLUMMEN: Hvordan anerkender man et menneske nok?
At hun nu sad der, på stolen overfor mig, at hun overhovedet formår at stå ud af sengen om morgenen, fyldte mig med så meget respekt og beundring.
En kvinde midt i fyrrene trådte ind i lokalet. Vi, der var til stede, kendte hendes historie. Den var barsk, faktisk mere barsk, end hvad jeg normalt støder på i mit arbejde i jobcenteret.
I sin barndom havde kvinden været udsat for seksuelle overgreb, fra familiemedlemmer, men hun var også blevet lejet ud af sin familie. Hendes nærmeste omsorgspersoner. Oven i det var hun blevet holdt indespærret i en længere årrække.
Hendes liv havde naturligvis efterfølgende ikke været let, og var det stadig ikke.
At hun nu sad der på stolen overfor mig, at hun overhovedet formår at stå ud af sengen om morgenen, fyldte mig med så meget respekt og beundring.
At hun er nået så langt, som hun er, har stiftet familie og har en tilknytning til arbejdsmarkedet, er mig en gåde.
Og nu sad hun som sagt her til et rehabiliteringsmøde, havde gennemført alt det hun skulle på bedste vis, og hendes største ønske var at få et fleksjob.
Kan man overhovedet anerkende sådan et menneske nok? Og hvordan? Det forsøgte jeg på bedste vis, og alligevel sad jeg tilbage med en følelse af afmagt. Jeg havde lyst til bare at kramme hende og beskytte hende og at sikre mig, at hun ikke blev udsat for mere ulykke i sit liv.
Det, som jeg kunne hjælpe hende med, var at bevilge hende et fleksjob, og afmagten aftog dermed lidt. For det, som for os virkede som en lille ting, betød utrolig meget for hende. Hun ville bare forsøge at leve et normalt liv.
Ingen sagde noget, da hun forlod rummet. Det skulle synke ind, bundfælde sig.
Der er så mange svære følelser i det her arbejde, og vi støder på så mange skæbner hver eneste dag. Både triste, men heldigvis også opløftende. Jeg tror, at hende her vil sidde i min krop i noget tid, og jeg vil prøve at huske mig selv på, at selv om livet har været kulsort, så kan der komme lys, og det er vi nødt til at tro på.
af Mette Louise Brix, der er socialrådgiver, faglig koordinator i Gribskov Jobcenter og formand for DS’ Faggruppen Beskæftigelse