PRAKSISKLUMMEN: Familiesamtale og ventesorg
"Deres far var døende, og de havde bedt om en familiesamtale – for at få hjælp til at gå gennem en svær periode sammen."
Mon de nogensinde havde givet hinanden et knus spontant? Eller haft følelsen af, at de bare ikke kunne vente med at komme hjem og dele dagens oplevelser med hinanden? Mon de havde leet sammen over deres fejl? Det var svært at forestille sig, som de sad der – fem unge mennesker med hver deres liv. Fem søskende på vej ind i voksenlivet.
Deres far var døende, og de havde bedt om en familiesamtale for at få hjælp til at gå gennem denne periode sammen. De søgte et rum, søgte redskaber til fællesskabet, og nu sad de her ved psykologen og mig for anden gang. Afventende. Det havde efter sigende været godt for dem med sidste samtale. Vi skulle stille spørgsmål, som de hver især svarede kort og præcist på.
Den ene blev tørstig og skænkede vand op til sig selv af den kande, jeg havde stillet frem. Uden at skæve til de andre, og uden at nogen af de øvrige bød ind med at føle tørst, drak han vandet hurtigt. Uden undren og uden spontane udbrud eller tilkendegivelser hinanden imellem sad de roligt hver især.
Det var en ventetid for dem. En ventesorg, som ingen af dem brød sig om at være i. De var der hver især alene – mens farens liv var ved at rinde ud.
Når de havde besøgt deres far på hospitalet, gik de hver til sit i barndomshjemmet, hvor de opholdt sig. Så de en film sammen? Nej, de ville blive uenige om, hvad de skulle se. Tiden var lang, og de var helt alene. Uden fælles måltider, uden at samles til aftensmad – hvem skulle lave den? Uden at gå en tur sammen, uden at drikke en kop kaffe sammen. De var rigeligt sammen, og hvad skulle de snakke om, når ingen af dem fik input udefra? Uden at spille et spil sammen – de havde spillet kortspil på hospitalet for at skabe en stemning omkring deres far.
Var det tiden nu at lave noget fælles? Nej… måske senere. Lige nu ventede de bare. Måske bagefter.
af Louise Marie Friis, der er sundhedssocialrådgiver ved Odense Universitetshospital og formand for DS’ Fagligt Selskab for Sundhedssocialrådgivere