PRAKSISKLUMMEN: Børnetestamentet
Selv om vilkåret for denne familie er ubarmhjertigt, så er beslutningen om, hvad der skal stå i børnetestamentet ikke svær.
Det var slet ikke sådan her, det skulle være. Men nu sidder hun her stablet op med puder i ryggen i hospicesengen. Hendes unge krop kæmper en brav kamp. Viljestærkt bruger hun alle sine kræfter på at være til stede under samtalen. Det er vigtigt for hende. Vi skal nå at lave børnetestamentet, inden hun dør, så hendes ønsker vedrørende hendes lille datter bliver nedfældet i fællesskab med hendes mand. Han er også til stede på stuen. Han er lige som hende syg af kræft.
Jeg kigger på dem begge. Det er lettelse, sorg og alvor på samme tid. Vi når denne vigtige udfærdigelse af børnetestamente. Han strejfer hendes hånd kortvarigt og forsøger at få øjenkontakt. Vi går til sagens kerne: Hvad skal der ske med deres lille datter, når mor dør. Hvad skal der ske med deres lille datter, hvis far også dør? Det er det vilkår, forældrene skal forholde sig til og ikke længere kan skyde fra sig.
Processer og snakke, som i andre sammenhænge ville kræve tid til overvejelser og drøftelser, det er vi nødt til at tage hul på og afslutte denne eftermiddag. Ved min side har jeg min kollega, som er præst. Vi kigger på hinanden og smiler varmt.
Vi forsøger at tage tidspresset ud af rummet denne eftermiddag og give forældrene den ro, der er nødvendig, trods dette ubarmhjertige vilkår og pres i deres liv. Rummet får forældrene til at glemme deres eget udgangspunkt for en stund og kigge på deres datter.
Deres datter, som i disse dage leger med naboens børn og bygger hule i naboens træ. Datteren, der i de seneste måneder er blevet passet oftere og oftere hos naboen, som med åbne arme har taget imod hende på alle tider af døgnet.
Naboen, som lige nu trøster deres datter, putter hende om aftenen, når forældrene er indlagt på hospitalet. Naboen, hvis børn kalder deres lille datter for lillesøster. Selv om vilkåret for denne familie er ubarmhjertigt, så er beslutningen om, hvad der skal stå i børnetestamentet ikke svær.
af Louise Marie Friis, der er sundhedssocialrådgiver ved Odense Universitetshospital og formand for DS’ Fagligt Selskab for Sundhedssocialrådgivere