Plejemor: Fedt at det er ok med konsekvens og belønning
- Det er fedt at få at vide, at det er ok med konsekvenser og belønninger. Især for mig som pædagog. Jeg kan se, at det virker og giver ro både hos vores plejebarn og os, siger Annette, der er pædagog og har et plejebarn på otte år. KEEP givet familien en tro på, at de som familie godt kan håndtere de svære udfordringer.
Da Annette og hendes mand sagde ja til at tage et KEEPkursus var det ikke, fordi de var ved at opgive. Men de var stødt på nogle udfordringer, der gjorde, at de havde bedt om individuel supervision.
– Vi havde nogle ting, der udfordrede os helt vildt. Så vi havde brug for noget ekstra for ikke at komme til at stå i den situation, at vi tænkte, at det her er der nok nogle andre plejeforældre, der kan gøre bedre, fortæller Annette.
Fra første KEEP-session var det lige på. En intro til dagens tema fra gruppelederne, så nogle konkrete eksempler fra hverdagen, herefter rollespil og fremlæggelser i plenum. Ingen sniksnak, bare konkrete værktøjer.
Annette fortæller om et eksempel, der har rykket hjemme hos hende. Plejesønnen går til svømning, men der er udfordringer i forbindelse med omklædningen, fordi han er så impulsstyret. Annettes mand blev bedt om at observere forløbet og bryde processen med at gøre sig klar til svømning ned i små elelementer.
Opdragelse og anerkendelse
Plejeforældrene fik hjælp – også af de andre på holdet – til at lave en arbejdsplan og et regelsæt. Tag dét præcise skab i hjørnet, stil dig med ryggen til de andre, start med dit overtøj etc. De valgte en belønning, som de vidste, ville gøre plejedrengen glad og stolt. I dag er en lille situation, der kunne udvikle sig til en meget frustrerende oplevelse for alle, vendt til noget positivt.
– Det er fedt at få at vide, at det er ok med konsekvenser og belønninger. Især for mig som pædagog. Jeg kan se, at det virker og giver ro både hos vores plejebarn og os, siger Annette.
Annette og hendes mand bruger også pauser rigtigt meget. Det er plejeforældrene, der bestemmer, hvornår der er behov for pauser. Og hvis deres plejebarn begynder at diskutere, så bliver pausen forlænget.
– Vi har fået en række værktøjer under KEEP-forløbet. Man skal turde bruge dem, men i starten var det svært. Er det hundetræning eller hvad, tænkte jeg nogle gange, siger hun.
I dag ser situationen med plejebarnet meget bedre ud. Ikke at familien har tvivlet på, at de kunne være plejefamilie.
– Men vi mødte bare nogle udfordringer, hvor vi tænkte, er vi gode nok eller er det behandling, der skal til. Nu ved vi, at det er noget, vi kan rette ind med opdragelse og anerkendelse, siger Annette.
Annette ønsker at være anonym og harderfor ikke ønsket at få sit efternavn med i artiklen. Redaktionen er bekendt med hendes identitet.