Otte historiske konflikter: Hvor lang tid varede de?
Danmark kan være på vej mod alle tiders største konflikt, og allerede nu tales der om et politisk indgreb. Det vil i så fald ikke være første gang.
De faglige organisationer har varslet en historisk strejke, der omfatter samtlige faggrupper i den offentlige sektor. Som modsvar har staten, regionerne og kommunerne varslet en historisk lockout, der vil lukke store dele af landet ned og sende 440.000 lønmodtagere hjem fra arbejde uden løn.
For hellere en altomfattende, men kort konflikt, end en lang, smal konflikt, lyder argumentet eksempelvis fra Michael Ziegler, KL’s chefforhandler.
Men hvor lang tid har tidligere konflikter varet? Vi har med hjælp fra ph.d. og direktør på Arbejdermuseet, Søren Bak-Jensen, gravet nogle af de mest markante strejker og lockouter frem.
2008 Maratonkonflikten
Den 16. april nedlagde FOA og Sundhedskartellet arbejdet og gik i strejke, fordi arbejdsgiverne ikke ville møde sygeplejerskernes krav om 15 procent mere i løn. Strejken trak ud i otte uger, men Folketinget nægtede at gribe ind og var på vej på sommerferie, da en OK-aftale endelig blev landet 13. juni.
1998 Gærkrisen
Den 27. april gik 450.000 privatansatte i strejke, efter at 55,8 procent af industriarbejdere stemte nej til et forlig, der gav bedre pensioner og højere løn. Konflikten lammede Danmark totalt og varede 11 dage, indtil regeringen greb ind med en lov, der lå tæt på det forlig, som medlemmerne havde forkastet.
1981 Socialrådgivere 154 dage i strejke og lockout
Den 154 dage lange socialrådgiverkonflikt varede fra den 10. april til den 11. september 1981. Konflikten skal ses i lyset af overenskomstfornyelsen i 1979, som endte med et regeringsindgreb og påførte offentligt ansatte et stort lønefterslæb.
Den socialdemokratiske regering lovede frie forhandlinger ved overenskomstfornyelsen i 1981, men fastlagde selv en ramme, så de offentligt ansatte kun fik indfriet halvdelen af efterslæbet. Og for de kommunalt ansatte socialrådgivere udviklede overenskomstfornyelsen sig grotesk. De kommunale arbejdsgivere meddelte, at et rådighedstillæg definitivt var bortfaldet.
Ved overenskomstfornyelsen i 1981 stemte Dansk Socialrådgiverforenings medlemmer derfor ”nej” til forhandlingsresultatet, og DS iværksatte strejke. Senere blev 2000 socialrådgivere, som de første nogensinde på det offentlige arbejdsmarked, lockoutet af arbejdsgiverne.
1985 Påskestrejken
LO krævede en reduktion i arbejdstiden fra 39 til 37 timer og en lønfremgang på seks procent – arbejdsgiverne ville give to procent. 24. marts gik 250.000 LO-arbejdere i strejke, mens arbejdsgiverne lockoutede lige så mange. 200.000 offentlige ansatte varslede også strejke.
Schlüter-regeringen greb ind efter blot to dage, med et indgreb, der trådte i kraft 1. april. Der blev strejket overenskomststridig helt frem til 12. april.
1976 Plattedamestrejken
”Plattedamerne” på den Den Kongelige Porcelænsfabrik krævede en lønfremgang til 31,50 kr. i timen.
Der opstod sympatistrejker, der omfattede 10.000 lønmodtagere. Efter 13 ugers konflikt blev der indgået forlig, der gav de lavestlønnede tre kroner mere i timen.
1973 Storkonflikt
Lønmodtagerne krævede en nedsættelse af den 44 timer lange arbejdsuge. Under konflikten gik 155.000 lønmodtagere i strejke, mens 105.000 blev lockoutet. Anker Jørgensens regering greb ind efter to uger og nedsatte arbejdstiden til maksimalt 40 timer.
1956 Storstrejken
Fagbevægelsen krævede blandt andet en nedsættelse af arbejdstiden fra 48 til 44 timer. Forhandlingerne brød sammen og 65.000 lønmodtagere gik i strejke i midten af marts.
Efter 14 dage fremlagde forligsmanden et mæglingsforslag, som dog blev stemt ned efterfølgende. Og omkring en måned efter, at de første strejke brød ud, ophævede den socialdemokratiske regering mæglingsforslaget ved lov.
1933 Kanslergadeforliget
Arbejdsgiverne krævede en nedsættelse af lønningerne med 20 procent Det blev afvist af arbejderne, hvorefter 100.000 blev varslet lockout.
Med truslen om lockout fik statsminister Thorvald Stauning vedtaget et forslag om at forlænge overenskomsterne samt et forbud mod strejker og lockouts i den periode. Dermed blev lockouten ikke en realitet. Forslaget blev forhandlet på plads i Staunings lejlighed i Kanslergade.
Artiklen har – bortset fra teksten om Dansk Socialrådgiverforening – været bragt i Magisterbladet.