Offentligt svigt: Børn og unge bør få erstatning uden retssag
Børns Vilkår tilbyder børn og unge hjælp til at lægge sag an mod kommuner, der trods kendskab til eller mistanke om omsorgsvigt har undladt at gribe ind. Om kort tid falder der dom i den såkaldte Slagelse-sag, hvor tre tidligere anbragte søstre har lagt sag an mod Slagelse-kommune. Børns Vilkår foreslår, at der oprettes et erstatningsnævn frem for, at børn og unge udsættes for en retssag.
Snart falder der dom i den såkaldte Slagelses-sag, hvor tre søstre har krævet 300.000 kroner i erstatning. Deres far slog deres mor ihjel, og derfor blev de anbragt i en plejefamilie, hvor de imidlertid blev udsat for overgreb. Dommen kan få afgørende betydning for udfaldet af andre sager, hvor børn og unge søger erstatning.
I Børns Vilkår er man spændt på sagens udfald. Organisationen har støttet de tre søstre som et led i projekt ”Erstatningssager”. Et projekt som Socialministeriet i 2013 bad Børns Vilkår om at stå for. Og det var satspuljepartierne, der i 2012 – i kølvandet på en række alvorlige sager om overgreb mod børn, hvor myndighederne greb for sent ind – afsatte midler til at støtte børn i at anlægge erstatningssag.
Det er socialrådgiver Anette Brøndum Sørensen fra Børns Vilkår, som står i spidsen for projektet. Hun understreger, at projektet ikke handler om at fælde dom over en enkelt sagsbehandler i en enkelt kommune – selv om hun undrer sig over, at man kan glemme et anbragt barn eller lade et nyt barn blive uden ret meget opsyn i en familie, hvor større søskende for længst er anbragte.
– Det er ikke den enkelte socialrådgiver, vi går efter. Det er de systemfejl, der udløser sagerne. Jeg har en grundlæggende undren over, hvordan det kan ske. Det kan for eksempel være en sag, hvor storebror eller storesøster er anbragt. Så kommer der et nyt barn i familien, og så gør man slet ikke noget, eller i al fald meget lidt. Det er sager, hvor man har masser af underretninger, men ikke har handlet – eller simpelt hen har glemt et barn, der er anbragt.
Hun er teamleder for Bisidning, og det er også i det team, at ”Projekt Erstatningssager – støtte til børn ved erstatningssager” er forankret.
Både nem og kompliceret opgave
Opgaven var både enkel og kompliceret. Enkel, fordi opdraget var klart: Man skulle hjælpe børn og unge, der havde været udsat for kommunalt omsorgssvigt med at søge erstatning. Kompliceret, fordi den slags sager ikke før havde været ført i Danmark.
– Det første trekvarte år brugte vi på at afdække retsgrundlaget, fordi vi jo ikke havde nogen domme i Danmark at skele til. Vi måtte undersøge, hvad der var faldet af domme i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, samt se på dansk erstatningsret og forældelsesfrister. Det var et stort arbejde, men vi fik lavet et vigtigt kompendium, siger hun.
I udlandet er der ifølge Børns Vilkår flere eksempler på børn, der har fået erstatning for myndigheders svigt. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i flere sager i Storbritannien pålagt myndigheder at betale erstatning til børn, som var udsat for fysisk og seksuelt misbrug, uden at myndighederne greb ind. Det har været godtgørelse i størrelsesordenen 100.000-300.000 kroner. Regeringen i både Sverige og Norge har udbetalt erstatning til mange mennesker, som har været anbragt og samtidig har været udsat for overgreb.
Kriterier for erstatningssag
For at en sag kan være relevant som erstatningssag mod myndighederne, skal myndighederne have haft kendskab til eller mistanke om, at barnet blev udsat for overgreb eller omsorgssvigt, eksempelvis via underretninger. Der skal være tale om en såkaldt undladelsessynd: Myndighederne skal have undladt at gribe ind for at beskytte barnet, trods viden eller mistanke om de ting, barnet var udsat for.
Det er for eksempel grundlaget i den aktuelle sag mod Slagelse Kommune, hvor tre søstre fra Slagelse blev udsat for vold og seksuelt misbrugt i deres plejefamilie.
– Der skal meget til – og så er vi samtidig stødt på den forhindring, at sagsakterne er væk i mange af sagerne. I nogle tilfælde måske på grund af kommunesammenlægningen, i andre er de bare væk. Og hvis børnene ikke har været anbragt, selv om de måske burde have været det, så er kommunen ikke forpligtet til at gemme sagsakter – og det er særligt problematisk i forhold til de sager om grov forsømmelse fra myndighedernes side, som erstatningssagsprojektet handler om, siger Anette Brøndum og uddyber:
– I mange af sagerne er problemet netop, at kommunen ikke anbragte barnet trods de mange underretninger, der kom – men dette vil barnet ikke kunne dokumentere i en erstatningssag, hvis sagsakterne er blevet kasseret, fordi sagen ikke omhandler en anbringelse. Det har overrasket os, at der er så mange papirer, der er væk. Og det er svært at forklare den unge, for der tændes et lys i øjnene på dem, når vi siger ja til at gå ind i deres sag.
Svært at nå de unge
En anden udfordring har været at få fat i de berørte børn.
– Det er psykisk sårbare børn og unge, og mange af dem lever et omskifteligt liv. Så er de på gaden eller i fængsel, ude i misbrug og så videre. Så de er ikke nemme at holde fast og få kontakt til.
– De var ikke klar over, at de kunne søge erstatning. Og selv om de var, så kunne de færreste overskue arbejdet med at finde en advokat, søge aktindsigt og så videre, siger Anette Brøndum Sørensen.
Derfor holdt Børns Vilkår oplæg og skrev artikler. Men første hul igennem til de unge var sagen med pigen fra Tønder. Det åbnede flere unges øjne for muligheden for erstatning. Børns Vilkår hjalp en af pigerne fra Tønder med at stævne Tønder Kommune, og hun fik i 2014 en erstatning på 300.000 kroner fra kommunen, som samtidig erkendte, at den ikke havde levet op til sine forpligtelser.
– Det blev aldrig en retssag, fordi Tønder Kommune jo valgte at udbetale erstatning, men der blev skrevet meget om det – og åbenbart i kanaler, de unge så, siger Anette Brøndum Sørensen.
Siden har aktiv brug af Facebook og TV2’s dokumentar om Slagelse-sagen resulteret i, at der er kommet op mod 180 henvendelser frem til nu.
– Flere kan umiddelbart sorteres fra, fordi personerne er over de 30 år, der er aldersgrænsen i vores projekt. 65 personer har været relevante på den måde, at de passer i aldersgruppen, og vi vurderer, at der er lavet fejl, så deres menneskerettigheder er krænket, siger Anette Brøndum Sørensen.
Erstatningsnævn frem for retssag
Den 14. juni – dagen før nærværende fagblad udkommer – falder der dom i sagen fra Slagelse. Den sag kan falde på at være forældet, og det bliver i øjeblikket debatteret politisk, om man skal afskaffe eller ændre de relativt korte forældelsesfrister i sager med omsorgsvigtede børn. Ifølge Børns Vilkår er der som udgangspunkt en forældelsesfrist på tre år. Denne frist suspenderes, hvor barnet er ubekendt med, at der er mulighed for at stille krav om erstatning. Derudover er der en såkaldt ”absolut” frist på 10 år.
– Vi ser helst, at forældelsesfristen bliver helt fjernet i den type sager, da de korte forældelsesfrister betyder, at en del sager vil være forældet på det tidspunkt, hvor barnet eller den unge føler sig parat og tilstrækkelig afklaret om sin situation til at ønske at anlægge sag.
Vi ser også helst, at man får lavet et system med et erstatningsnævn – for retssagerne er meget krævende for de her sårbare unge. Retssagerne er langsommelige, og de kræver, at du kan stille dig op i retten. Med et erstatningsnævn kan et sekretariat forberede sagerne, og så kan man inddrage kommunerne og tale med de ansvarlige, forklarer Anette Brøndum Sørensen.
KL (Kommunernes Landsforening) har – i stedet for et erstatningsnævn – foreslået en offerfond, som alle kommuner skal indbetale til. Men den idé er Børns Vilkår ikke glade for.
– Vi synes ikke, at kommunerne bare skal betale ind til det pr. automatik. Det skal være den kommune, der har lavet fejlen, der skal betale, og forhåbentlig lære noget af det, siger Anette Brøndum Sørensen.
Selvom hun mener, at penge også vil hjælpe de unge, så de for eksempel har råd til psykologhjælp, så er det ifølge Anette Brøndum Sørensen ikke pengene, der driver de unge.
– De unge, der henvender sig til os, har det virkelig dårligt. Det vigtigste mål for dem er at få en forklaring på det, der er sket – og en undskyldning.
164 ønsker om erstatning
Samlet set har Børns Vilkår i projektperioden fra 2013 til 2016 modtaget henvendelse fra 164 personer om potentielle erstatningssager. Af disse er cirka halvdelen blevet vurderet som relevante i forhold til projektets fokus. En del af de 81 relevante sager er dog blevet afvist, fordi der var tale om personer over 30 år, som dermed ikke faldt inden for projektets målgruppe.
Kilde: Børns Vilkår
DS: Erstatning uden retssag
Dansk Socialrådgiverforening mener, at børn skal kunne få erstatning, hvis de har været udsat for svigt fra myndighedernes side. Foreningen advarer dog imod, at børn og unge udsættes for en lang og opslidende retssag og foreslår – i lighed med Børns Vilkår – at der oprettes et særligt erstatningsnævn, der kan afgøre sagerne.