Nyuddannet: Borgerne rumsterer i mit hoved om natten

På studiet havde de snakket meget om det krydspres, man som socialrådgiver let kommer til at stå i, mellem sin egen faglighed, tiden, økonomien og lovgivningen. Alligevel følte Laura Pode sig ikke klædt ordentligt på til at komme ud i praksis på handicapområdet – et område hun oplever som udpint økonomisk og underprioriteret politisk.

– Vi har talt om krydspres rent teoretisk. Men hvad kan jeg bruge det til, når jeg oplever noget, som jeg synes er dybt uretfærdigt, og jeg føler mig utilstrækkelig? Jeg kan konstatere, at det er da vist krydspres, jeg her oplever på egen krop. Men det, jeg har brug for, er at lære, hvordan jeg navigerer i det uden at ligge søvnløs om natten, siger hun.

Laura Pode startede i sit første socialrådgiverjob i Borgercenter Handicap i Københavns Kommune i februar 2020. Her blev hun taget godt imod med et introforløb og en mentor, som senere skulle komme til at spille en vigtig rolle.

Uempatisk bussemand

Det er særligt det vilkår, at man som socialrådgiver på myndighedsområdet af og til skal stå på mål for andres beslutninger, der presser Laura Pode. Når hun har talt med borgerne om deres behov for støtte, indstiller hun en afgørelse og fremlægger sagen for visitationsudvalget, som træffer beslutningen. Herefter er det så Laura Pode, der skal fortælle borgeren, hvilken støtte de er blevet bevilget.

– Det kan være borgere, som ønsker specifikke botilbud af – synes jeg – rigtig gode årsager, for eksempel at der er andre unge mennesker, fordi det ville være godt for dem socialt. Hvis jeg går ind med et håb om, at indsatsen bliver givet i én retning, og den så bliver givet i en anden retning, så er det hårdt at være den, der skal gå tilbage og på en saglig måde fremlægge for borgeren, at de fik noget andet end det, de ønskede, siger hun.

Det er især de situationer, hvor Laura Pode skal give afslag på tilbud, som måske kunne være bevilget, hvis der var bedre økonomiske rammer, som frustrerer hende.

– Det er mig, der får de pårørende i røret. De føler sig magtesløse, fordi de bare gerne vil gøre det bedste for deres unge menneske. Det tager lang tid at vænne sig til, at man nogle gange er helten, der har reddet deres dag, og andre gange får at vide, at man er en bussemand, der overhovedet ikke har nogen empati for den borger, man skal hjælpe, pointerer hun.

Hjertebanken og søvnløshed

Der gik ikke lang tid i det nye job, før symptomer på stress begyndte at vise sig. Laura Pode begyndte at drømme om borgerne om natten og vågne og skrive noter til sig selv.

– Borgerne rumsterede så meget, at jeg vågnede og tænkte på, hvordan jeg kunne gøre mit bedste for, at sagen gik i deres retning, siger hun.

Efter en hård uge på arbejdet lå Laura Pode en aften i sin seng med hjertebanken og kunne ikke sove. Da hun havde ligget vågen en hel nat, gik det op for hende, at hun måtte tale med nogen om det.

– Jeg begyndte at tude rigtig meget, og så talte jeg med min dejlige kæreste, som også selv har prøvet at have stress. Jeg har også brugt min mentor. Vi fik lavet et fortroligt bånd, og det hjalp mig rigtig meget, fortæller hun.

Mentoren hjalp Laura Pode med at forberede sig til svære møder og gav sparring på, hvilke argumenter, der virker bedst.

– Vi har også talt meget om, hvordan det er at komme ud i ‘virkeligheden’ og den utilstrækkelighedsfølelse, som man ofte bliver ramt af. Hun har selv haft den samme oplevelse. Det er rart at blive bekræftet i, at det ikke ‘kun’ er mig, der synes, at det kan være et svært fag at navigere i, siger hun.

Klæd os bedre på

Laura Pode mener ikke, at socialrådgiveruddannelsen klæder de studerende godt nok på til den virkelighed, de kommer ud i. Derfor havde hun ud over praktikken flere studiejobs og frivilligt arbejde i løbet af sin studietid.

– Jeg har øvet mig så meget, som jeg nu kan, og alligevel oplever jeg, at det er pissesvært at navigere i. Jeg kunne været klædt meget bedre på til at bestride det her job, hvis vi havde øvet os mere i undervisningen og havde fået lov til at prøve flere områder af, siger hun.

For Laura Pode ville det været en fordel at have stiftet bekendtskab med pårørendesamarbejde, lige som hun godt kunne have brugt noget undervisning i konflikthåndtering. Det handler altså om at give socialrådgiverstuderende redskaber til at håndtere, at virkeligheden kommer til at clashe med deres faglighed.

– Uddannelsen skal ikke tilpasses virkeligheden, så vi lærer at gå på kompromis med vores faglighed. Vi skal tvært imod øve os i at lave rigtig gode socialfaglige vurderinger, så der ikke er tvivl om, hvilken indsats eller hvilket tilbud, der er det rette for borgeren, siger hun.

---

Bag om temaet
Kun lidt over halvdelen af de nyuddannede socialrådgivere får et introforløb, når de starter i deres første job, og lige under halvdelen får en mentor. Det viser en rundspørge fra Dansk Socialrådgiverforening. Det er afgørende at få en god start på sit første job – og Dansk Socialrådgiverforening arbejder for at få introforløb og mentorordninger til nyuddannede socialrådgivere på alle områder. Ekspert vurderer, at det tager cirka to år at lære faget i praksis.