Ny strafbestemmelse om psykisk vold – også relevant for det sociale område
JURA: 1. april trådte en ny straffebestemmelse i kraft. Bestemmelsen, den nye § 243, gør det strafbart at udøve psykisk vold.
Den 1. april trådte en ny straffebestemmelse i kraft. Bestemmelsen, den nye § 243, gør det strafbart at udøve psykisk vold. Allerede i dag kriminaliserer straffeloven krænkelse af den psykiske integritet, herunder ulovlig tvang, trusler, grov vold og mere varige forhold som vanrøgt. Men nogle forhold dækkes ikke af disse regler, eksempelvis fordi der ikke kan påvises en skade. Det er sådanne forhold, den nye bestemmelse skal regulere.
Volden skal være udøvet i nære relationer – for eksempel af en ægtefælle, samlever, forælder, plejeforælder, søskende, en ikke-samlevende kæreste, en tidligere ægtefælle/ samlever, der fortsat kommer i hjemmet på grund af børn, eller et familiemedlem, der er involveret i opdragelsen af børn.
Tilknytningen kan godt være via digitale medier. Der skal være en forbindelse mellem volden og hustandstilknytningen – eksempelvis vil krænkelser, der først begynder et år efter en samlivsophævelse, normalt ikke være omfattet, medmindre der er en jævnlig kontakt.
Der skal være tale om ”gentagen adfærd over en periode”. Det vil sige et mønster med utryghed og frygt, hvor den forurettede styres på en hensynsløs måde. Hvor lang en periode, der skal være tale om, afhænger af en konkret vurdering. Adfærden skal være objektivt set groft nedværdigende, forulempende eller krænkende, for eksempel åbenlys forskelsbehandling, berøvelse af indflydelse på egne forhold, uværdig tvang, chikane, som eksempelvis falske rygter eller trusler, seksuel eller anden overskridelse af grænser, overvågning, manipulerende adfærd.
Adfærden skal være ”utilbørlig”, det vil sige ikke en naturlig del af parternes relation. Det er ikke afgørende, om offeret faktisk er blevet styret af gerningsmanden, ligesom det ikke er afgørende, om styringen har medført psykisk skade.
Kan stuearrest være psykisk vold?
Under forslagets behandling i Folketinget opstod der debat om, hvorvidt forældre nu ville blive straffet for at give børn stuearrest, hvilket fik justitsministeren til at præcisere, at opdragelse, herunder stuearrester, som udgangspunkt ikke er omfattet, men at der kan være tale om psykisk vold, hvis et barn udsættes for hyppig og længerevarende isolation, herunder sanktioner, der som led i negativ social kontrol begrænser dets livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. Der skal ses på helhedsbilledet, hvor det blandt andet kan være relevant, om der er indgivet en underretning.
Der forventes få straffesager årligt om psykisk vold efter bestemmelsen; primært sager med samtidig strafforfølgning for andre lovovertrædelser, herunder for eksempel vold eller trusler.
Læs mere: Lov nr. 329 af 30.03.2019/ L 139 FT 2018-19
Idamarie Leth Svendsen er lektor ved Københavns Professionshøjskole.