”Nej, det er ikke bare dig – en debatbog om det psykosociale arbejdsmiljø”
Tre eksperter giver i bogen ”Nej, det er ikke bare dig – en debatbog om det psykosociale arbejdsmiljø” deres bud på udfordringerne med det psykiske arbejdsmiljø. Vi har fået tilladelse til at bringe følgende citater i en let redigeret version.
Problemet bliver gjort til noget individuelt
Janne Skakon, ekstern lektor og forsker ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet.
– Vi lavede en stor undersøgelse blandt meget forskellige arbejdspladser, der alle havde det tilfælles, at de havde mindst én medarbejder sygemeldt med stress. Og billedet var helt entydigt. De interviewede mellemledere fokuserede på individuelle stressårsager, på trods af at psykologer og læger havde dokumenteret, at de primære årsager var arbejdsrelaterede.
– Det skabte problemer med at håndtere den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdspladsen, fordi der typisk ikke blev gjort noget ved det, der havde forårsaget stressen. Mange af mellemlederne havde typisk ikke viden og værktøjer til at gøre noget ved det, og så er det lettere at pege pilen væk fra arbejdspladsen og ledelsesansvaret.
Skab et billede af kerneopgaven
Peter Hasle, arbejdsmiljøforsker ved Syddansk Universitet.
– Man er nødt til i fællesskab på arbejdspladsen at tale om, hvordan vi finder løsningerne, og hvor langt vi kan gå med de ressourcer, vi nu engang har. Som leder er opgaven så at skabe et fælles billede af kerneopgaven og holde sig for øje, når medarbejdernes engagement bliver for overvældende, og der bliver behov for at sætte grænser.
– Den opgave bliver ikke løst en gang for alle, for kerneopgaven udvikler og ændrer sig jo, så det er en løbende diskussion, man skal have i en organisatorisk enhed.
”APV’er og handlingsplaner bliver en trummerum”
Hans Jørgen Limborg, tidligere medejer af TeamArbejdsliv og adjungeret professor ved Institut for Mennesker og Teknologi’ på RUC
– Det, folk typisk gør, er at lave nogle APV’er (arbejdspladsvurderinger, red.) og nogle handlingsplaner. Den trummerum kører år efter år, og så sker der ikke rigtig mere. Meningen med Bedriftssundhedstjenesten (BST) var, at det var en ressource, man kunne trække på i virksomheden for at få noget viden, og det var frit tilgængeligt.
– Nu, hvor Bedriftssundhedstjenesten ikke længere eksisterer, skal virksomheden selv beslutte at tilkøbe arbejdsmiljøprofessionel hjælp, og det kræver et stærkt Arbejdstilsyn at sikre, at det sker. Samtidig har man ikke tænkt de arbejdsmiljøprofessionelle sammen med AMO, arbejdsmiljøorganisationen.
De er en privat foreteelse, så de hører ikke ind under reguleringen af området.