Når reformen rammer virkeligheden

Det var nøje udvalgte ord, som politikerne i Aabenraa Kommunes økonomiudvalg lyttede til, da de holdt møde den 22. april. Kommunaldirektøren havde bedt socialrådgivernes fællestillidsrepræsentant, Svenja Suljejmani, om at holde et oplæg om socialrådgivernes vurdering af beskæftigelsesreformen – og om dens konsekvenser for både borgere og medarbejdere.

Hun havde forberedt sig grundigt – for hendes mål var at sikre, at politikerne forstod socialrådgivernes syn på beskæftigelsesreformen, og at de anerkendte det arbejde, som har gjort Aabenraa til et forbillede på området. På mødet sagde hun:

– Aabenraa er en af de kommuner, som Dansk Socialrådgiverforening fremhæver som mønsterkommune. Viljen til at investere i beskæftigelsesindsatsen har vist, at det kan betale sig både menneskeligt og økonomisk. Det er lykkedes, fordi I på øverste politiske og administrative niveau har haft fokus på det. Vi håber, at I vil holde fast i denne tilgang, da det har skabt et vigtigt økonomisk fundament for kommunen.

Som medarbejderrepræsentant i kommunens øverste samarbejdsudvalg, Hoved-MED, deltager Svenja Suljejmani normalt to gange om året i dialogmøder med økonomiudvalget. Alligevel var netop dette møde et helt særligt og vigtigt møde.

– Jeg mindede politikerne om, at de havde investeret på en klog måde, der gav resultater for borgerne både på den korte og den lange bane. Vi har brug for aktive, ikke passive, indsatser til borgerne, og det er afgørende, at der ikke kommer store personalereduktioner, siger Svenja Suljejmani og tilføjer:

– Vi står midt i et paradoks: Med reformen får vi på papiret bedre mulighed for at lave en meningsfuld og individuelt tilpasset indsats til borgerne uden en masse proceskrav, men hvordan gør man det med langt færre ressourcer?

Ros fra minister

Som gammel havneby har Aabenraa en stolt tradition for skibsfart. Men ligesom de mange skibe, der gennem tiden er anløbet og stævnet ud fra havnen, er jobcentret også på en form for rejse med bølgetoppe og bølgedale.

Den begyndte for alvor for ti år siden, hvor byrådet besluttede at investere millioner i beskæftigelsesindsatsen, og siden er Aabenraa Kommune gang på gang blevet fremhævet for sin indsats på kontanthjælpsområdet.

Medierne har skrevet om kommunens investeringsstrategi, ’Aabenraa-modellen’, og som tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i 2017 sagde til nærværende fagblad: ”Alle landets kommuner vil kunne mærke samme positive udvikling, hvis de kopierede investeringen”.

Nu, hvor Aabenraa ligesom alle andre kommuner ser frem mod massive besparelser på beskæftigelsesområdet, har rejsen nået et foreløbigt lavpunkt.

– Min største bekymring er for borgerne længst væk fra arbejdsmarkedet – for at udsatte mennesker efterlades i passivitet uden indsats. Opfølgning en gang om året, som reformen lægger op til, er for lidt, og jeg er bekymret for, at besparelserne rammer sammenhængen mellem beskæftigelses-, psykiatri- og socialområdet, siger Svenja Suljejmani og påpeger, at jobcentret allerede nu får opkald fra borgere, der er bekymrede for at miste kontakten til deres socialrådgiver.

– Jeg er også bekymret for sammenhængen mellem beskæftigelses- psykiatri- og socialområdet nu, hvor ressourceforløbene afskaffes. Her har vi et meget tæt samarbejde på tværs af forvaltninger, blandt andet mellem beskæftigelsesområdet og social- og sundhedsafdelingen, både på medarbejderniveau og ledelserne imellem.

Store besparelser

Bekymringerne deles af socialrådgiver og teamkoordinator Anne-Katrine Edemann:

– Investeringerne har haft positiv indvirkning på os alle sammen. Derfor er det rigtig ærgerligt, at der skal spares.

Hun har arbejdet i Aabenraa Jobcenter siden 2011 og har dermed oplevet, hvordan hendes og kollegernes rammer og vilkår ændrede sig, da kommunen med inspiration fra Hjørring valgte at investere i lavere sagstal og bedre forløb for borgerne. I første omgang lykkedes det at halvere antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere – borgere, som kommunen vurderer, ikke kan påtage sig ordinært arbejde inden for tre måneder. Siden investerede kommunen i en bredere målgruppe og opnåede en samlet reduktion i antallet af borgere på kontant- og uddannelseshjælp på mere end 60 procent.

– Før investeringsstrategien havde vi ikke så meget at tilbyde borgerne andet end virksomhedskonsulenter og straks-aktivering. Sagstallet var også væsentligt højere. Med lavere sagstal fik vi længere tid til samtalerne, og vi kunne gå mere i dybden og skabe en god relation til borgerne. Vi fik mulighed for at samarbejde med den enkelte borger om, hvilke forløb der gav mening, siger Anne-Katrine Edemann, som i dag arbejder med job- og uddannelsesparate.

Hun fortæller, at investeringsstrategien på kontanthjælpsområdet stoppede i 2022, men på grund af færre borgere har socialrådgiverne og deres kolleger fortsat et lavere sagstal og flere muligheder end før investeringsstrategien.

Det kan meget vel ændre sig, når den nye reform træder i kraft og besparelsen på 2,7 milliarder smøres ud over landets kommuner. I Aabenraa betyder det, at kommunen skal spare ni millioner kroner næste år og 27 millioner kroner årligt fra 2030.

– Jeg er især bekymret for de ledige i gråzonen mellem aktivitets- og jobparat. Dem har vi med investeringsstrategien virkelig hjulpet med håndholdte, individuelle forløb – ofte med få lønnede timer til en start, som senere har ført til selvforsørgelse. Uden de indsatser risikerer de ledige at havne som aktivitetsparate, siger Anne-Katrine Edemann.

Skarpe prioriteringer

Hvad gør man, når man har opskriften på succes, men ved, at pengene ikke rækker til alle ingredienserne? Det er det helt store spørgsmål, som jobcenterchefen skal finde svaret på.

– Vi bliver tvunget til at prioritere skarpt. Det er der ingen tvivl om, siger Henrik Kærgaard, der har været jobcenterchef i Aabenraa siden 2009.

Han mener, ligesom Anne-Katrine Edemann og Svenja Suljejmani, at reformen kan risikere at udfordre indsatsen til udsatte ledige.

– Vi ved, at nogle målgrupper, for eksempel de unge, fylder meget hos politikerne. Så her kommer vi til at prioritere nogle ressourcer. For øvrige aktivitetsparate ser det anderledes ud, og her kommer vi nok til at prioritere dem, der er tættest på arbejdsmarkedet, vurderer han.

Den prioritering står Aabenraa Kommune næppe alene med, for den ligger i forlængelse af såvel de politiske ønsker som konkrete tiltag i den nye reform. Når det gælder de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, bringer den flere store ændringer med sig. Dels lemper den de statslige krav, så det i høj grad er op til den enkelte socialrådgiver at vurdere, hvornår en borger skal til samtale eller eventuelt sanktioneres. Og dels skal kommunerne spare på øvrig vejledning og opkvalificering samt mentorordningen – indsatser, som i dag i høj grad bruges til aktivitetsparate.

På den måde vender regeringen og de øvrige aftalepartier Aabenraa-modellen på hovedet ved at skære frem for at investere i indsatserne til udsatte ledige.

– Vi havde gerne set, at man havde sparet lidt mindre, lyder det diplomatisk fra Henrik Kærgaard, der dog understreger, at reformens frisættelse af kommuner og medarbejdere er tiltrængt.

– Det har været vores ønske i mange år, for de centrale krav er noget af det, der gør borgerne mest utilfredse. Nu bliver meget op til den enkelte sagsbehandlers faglige vurdering, så hvis en borger for eksempel har brækket benet og først er klar tre måneder senere, skal han eller hun ikke til samtale hver måned.

Dialog i en svær tid

Mens Henrik Kærgaard og hans medarbejdere ser ind i en ny virkelighed allerede næste år, har fællestillidsrepræsentant Svenja Suljejmani fokus på, hvordan ledelsen og politikerne i byrådet trods besparelserne kan sikre socialrådgiverne de bedst mulige rammer og borgerne den bedst mulige indsats.

– Jeg forventer og tror på, at ledelsen, direktionen og politikerne vil gå langt for at bibeholde så mange medarbejdere på jobcentret som muligt. Vi er alle bevidste om, at vi har et fælles ansvar for at skabe et system med velfærd og værdighed. Uden medarbejderinddragelse gennem hele processen, risikerer vi, at intentionen i Beskæftigelsesreformen mislykkes, siger hun.

Dialogen med både politikerne og ledelsen foregår i tæt samarbejde med Dansk Socialrådgiverforenings regionsforkvinde, Mie Vode Moll.

– Mie har været med til møde med vores jobcenterchef, og sammen har vi taget kontakt til formanden for beskæftigelsesudvalget i Aabenraa, Dorrit Knudsen, hvor vi har haft en dialog om indfasning af reformen og om, at det er vigtigt, at alle grupper af borgere får en ordentlig indsats og ikke kun dem, som det kan betale sig at investere i, fortæller Svenja Suljejmani og tilføjer:

– Og Dorrit Knudsen har foreslået, at Mie og jeg kommer og orienterer partiets lokale kandidater om beskæftigelsesreformen.

Færre medarbejdere

Ifølge jobcenterchef Henrik Kærgaard gør besparelserne særligt ondt i Aabenraa, fordi de med investeringsstrategien allerede har nedbragt udgifterne til indsatser. Sat på spidsen kan man sige, at kommunen bliver ”straffet” for sin succes med at få kontanthjælpsmodtagere afklaret og i job og uddannelse.

– Vi bruger ikke nær det samme på indsatserne som en gennemsnitskommune. Derfor bliver det også slemt for borgerne, og det er trist at skulle tage afsked med medarbejdere, som har gjort det rigtig godt i mange år. Vi håber, at vi kan klare det med naturlig afgang langt hen ad vejen, og vi kommer til at løse det i fællesskab med lederne og vores medarbejderrepræsentanter. Vi kommer til at gøre det med ordentlighed, siger han og påpeger samtidig, at medarbejderne i fremtiden formentlig vil få flere sager.

– Vi vil fortsat tilstræbe at ramme Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal. Præmissen for investeringsstrategien var, at der skulle skæres ned i antallet af sager – ellers er man jo ikke sagsbehandler, men sagsbeholder. Havde vi ikke gjort det, havde vi ikke haft den succes. Men med færre medarbejdere og vores forventning om, at antallet af borgere ikke bliver mindre, så vil sagtallet forventeligt stige.

Slut med investeringer?

Medmindre, selvfølgelig, at byrådet vælger at afbøde konsekvenserne af reformen ved igen at investere i beskæftigelsesindsatsen, heriblandt de ledige længst fra arbejdsmarkedet. Problemet er blot ifølge vicekommunaldirektør Søren Lorenzen, at det næppe vil være en lige så god investering rent økonomisk – på kort sigt – som tidligere og dermed sværere at få politikerne til at afsætte pengene.

– Vi har stadig de samme forudsætninger for at investere som kommune, men for at investeringen skal tjene sig hjem, skal man tro på, man kan flytte noget, siger Søren Lorenzen og uddyber:

– Jeg tror, at det vil være svært at lave en investering i de målgrupper, der er længst fra arbejdsmarkedet, for der vil næppe være et større afkast over en fireårig periode.

Alligevel ser han positivt på mulighederne for det sociale arbejde i jobcentret fremover.

– Socialrådgivernes faglighed er en klar forudsætning for, at vi kan lykkes med reformen. Og jeg tror på, at vi på den anden side af reformen får et større rum til at tale om socialfaglighed og indsatserne til dem, der er længst fra arbejdsmarkedet, siger Søren Lorenzen og tilføjer, at socialrådgiverne formentlig kommer til at have et bredere udsnit af borgere i deres sagsstammer på grund af de færre proceskrav og den frisættelse, reformen lægger op til.

– Hvis en socialrådgiver har en sagsstamme med nogle borgere tæt på arbejdsmarkedet og andre langt fra arbejdsmarkedet, og forudsætningen er, at så mange som muligt skal i arbejde, vil socialrådgiveren vel skulle prioritere den første gruppe – er det så reel frisættelse?

– Det, tror jeg, er et meget præcist formuleret dilemma. Indtil nu har vi haft en lovgivning, der har dikteret indsatserne ret præcist, og nu løfter vi frisættelsen ned på den enkelte medarbejder. Det er ikke nogen let øvelse, lyder det fra vicekommunaldirektøren.

Sammenhold og spørgetimer

I sine 16 år som jobcenterchef har Henrik Kærgaard oplevet et utal af forandringer på beskæftigelsesområdet. Og selv om den nye reform er en af de større, måske den største, tager han det som en udfordring.

– Det er lidt som i Formel 1. Reglerne bliver ændret konstant, og du ved, at det koster mange penge og tager tid at få bilen med i toppen. Alligevel kaster du den bil, du har, ind i løbet og prøver at se, hvad den kan og forbedrer den i løbet af sæsonen. Jeg vil gerne have lov at se, om vi kan performe, som politikerne på Christiansborg ønsker. Nu kender vi rammen, og vi kommer ikke til at sidde og pive. Vi har grædt det, der skal grædes, siger jobcenterchefen.

Den tilgang deler Svenja Suljejmani – også selv om bekymringerne er til at tage og føle på.

– Vi oplever en meget åben og konstruktiv dialog med ledelsen, siger hun og fortæller, at jobcenterchefen blandt andet holder månedlige spørgetimer, hvor samtlige medarbejdere i jobcenteret er velkomne.

– Vi arbejder tæt sammen om at finde løsninger, og det skaber en tryghed midt i en tid med store forandringer.

---

Læs ’Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen – mere værdighed, større frihed og færre regler’ på bm.dk

---

Læs Dansk Socialrådgiverforenings høringssvar på første del af lovforslaget til beskæftigelsesreformen

---

Reformen kort fortalt

Mere frihed til kommuner og værdighed for borgerne, lød der fra
regeringen, da den tilbage i april præsenterede beskæftigelsesreformen. De første dele af reformen forventes at træde i kraft i februar 2026,
og de sidste dele træder i kraft i januar 2027. Få overblikket her:

• Færre proceskrav
  Kommuner, a-kasser og anden aktør skal fremover måles på, om de får borgerne i arbejde eller uddannelse og i mindre grad på, om de lever op til en række proceskrav.
• Færre samtaler
  Der skal holdes cirka 500.000 færre samtaler med borgerne.
• Krav om jobcentre ophæves
  Kommunerne har stadig ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, men de kan selv bestemme, om indsatsen skal være forankret i et lokalt jobcenter som en særskilt del af kommunernes forvaltning eller eksempelvis lægges sammen med socialforvaltningen.
• Forenkling af målgrupper
  Fremover inddeles borgere i fem målgrupper mod hidtil 13. Indsatserne forenkles – ressourceforløb, jobafklaring, revalidering og særlig støtte m.fl. afskaffes. Socialrådgiverne får større frihed til at tilrettelægge indsatsen.
• Sanktioner afskaffes
  Ni ud af ti sanktioner mod udsatte borgere afskaffes. Fremover skal sanktioner kun anvendes, når ’tilliden er brudt’. På baggrund af en socialfaglig vurdering skal der foretages en afvejning af, om en sanktion er det rette redskab til at understøtte borgerens deltagelse.
• Udsatte borgere
  Borgere, der har andre problemer end ledighed, skal i fremtiden kun møde op til én samtale hos kommunen inden for de første seks måneder.
  En gang om året skal kommunen vurdere, om borgeren får den rette hjælp for at sikre, at der er fremdrift i borgerens sag, og at ingen borger bliver glemt.
  Der indføres en jobpræmie til kommunerne, som skal give kommunerne et øget incitament til at investere i indsatsen for at få udsatte borgere i ordinær beskæftigelse.
• Borgere tæt på arbejdsmarkedet
  Det skal være muligt for kommuner og a-kasser at undtage borgere, der ”kan selv” fra samtaler og tilbud. Det vurderes at omfatte hver fjerde.
  Øvrige dagpengemodtagere og jobparate ledige skal deltage i minimum fire samtaler og ét aktiveringstilbud inden for de første seks måneder.
• Sygemeldte
  En sygemeldt fra beskæftigelse, som ventes retur til job inden 26 uger, skal som udgangspunkt hverken til samtale eller opfølgning i kommunen. Gruppen forventes at udgøre 70.000 borgere.
• Besparelser
  I 2023 blev der brugt 11,7 mia. kr. på beskæftigelsesindsatsen. Partierne bag aftalen vil spare 2,6 mia. kr. i 2030 og 2,7 mia. kr. varigt.