Når far stalker mor

 

Rikke vækkede Emma og Mikkel midt om natten. De vidste godt, hvad der skulle ske, de skulle flytte igen. Det var tredje gang siden skilsmissen, men nu havde Thomas sendt mange uhyggelige gaver til hende, og børnene fortalte, at de havde set fodspor uden for huset. Hun var igen begyndt at få angstanfald…”

Fortællingen indleder rapporten ”Når far stalker mor – hvordan børn påvirkes af stalking”, og den giver et indblik i, hvad fædres stalking af mødre kan få af konsekvenser for deres fælles børn. En af forskerne bag rapporten er Ask Elklit, cand.psych., professor og leder af Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet. Han har beskæftiget sig med stalking siden 2012 og har været med på flere forskningsrapporter om stalkings konsekvenser for børn.

– Stalking har altid store konsekvenser for børn, men når far stalker mor, bliver det endnu værre, for børnene bliver fanget i en dobbeltkonflikt, hvor det bliver omsorgssvigt fra begge forældre.

– Moderen lever i en tilstand af frygt og angst, er agtpågivende og hele tiden på vagt over for nye angreb og ny chikane, der også kan være indbrud og overfald. Og når den, der skal beskytte en, hele tiden er på vagt, bliver det rigtig svært at være barn. For moderen kan ikke passe ordentligt på barnet, for det har hun ikke ro og overskud til, forklarer Ask Elklit.

Undergraver børns tryghed

Ifølge ham er skilsmisser altid svære for børn, men normalt forsøger mødre at være loyale over for faderen ved at tale godt om ham.

– Men loyaliteten bliver svær at opretholde, når faderens handlinger bliver destruktive, og på et tidspunkt kan loyaliteten ikke opretholdes, for du kan ikke regne med far, far bryder måske ind, far bortfører dig måske, siger Ask Elklit.

– Faderen skaber et utrygt miljø, hvor både mor og barn er på vagt, og som undergraver barnets fornemmelse for tryghed. Hans kontrollerende og chikanerende adfærd betyder, at barnet ikke får den basale omsorg fra hverken ham eller moderen, og hverdagen bliver uforudsigelig, og netop forudsigelighed er vigtigt for et barn i udvikling, fortsætter han.

Mange udvikler PTSD

Med de mange konsekvenser bliver børnene hæmmet i deres evne til at socialisere, kommunikere og regulere sig selv, og deres reaktioner stemmer overens med traumatiserede børn og unge.

– Rigtig mange af de børn, hvor far stalker mor, udvikler PTSD, og vores rapport ”Når far stalker mor” viser en meget høj koncentration af PTSD blandt de her børn, fortæller Ask Elklit.

Allerstørst er andelen i aldersgruppen 7-11 år, hvor 85 procent af børnene opfylder rapportens fastsatte kriterier omkring PTSD, men havde forskerne taget udgangspunkt i en modificeret udgave af PTSD- iagnosen, hvor barnet kun skal udvise et symptom i hver symptomklynge, havde 100 procent i aldersgruppen opfyldt kriterierne for PTSD.

For de yngste børn opfyldte 22 procent kriterierne for PTSD, og for de ældste børn var tallet 58 procent.

Behov for stærkere indsats

Skal man hjælpe børnene, kræver det tryghed og trygge rammer, og det er meget vanskeligt, når mødrene bliver udsat for stalking.

– Når mødrene gemmer sig, prøver at lukke af for stalkeren, afskærer telefonkontakt, måske flytter til ny adresse, eller i hvert fald er psykologisk på flugt og lever i flyverskjul, så bliver det meget utrygt for børn, og det gør det svært at hjælpe, siger Ask Elklit.

Skal det overhovedet lykkes at hjælpe børnene, mener Ask Elklit, at det kræver en langt stærkere indsats fra både kommunale myndighedspersoner og politiet.

– Både socialrådgivere, andre myndighedspersoner og politiet skal arbejde meget mere intenst med stalking. Politiet skal give flere tilhold og mere effektive tilhold, og de skal rykke hurtigere ud. Fordi stalkere har brug for at blive mødt af en større magt end deres egen. De har nemlig respekt for en fysisk magt – ikke for formaninger om, at det må du ikke.

Myndighedsstalking er udbredt

En anden problemstilling, når fædre stalker mødre, er begrebet myndighedsstalking, der dækker over chikanerede adfærd gennem formelle kanaler via diverse beskyldninger om overgreb, manglende forældreevne, oprettelse af forældremyndighedssager med videre.

Det kan bruges som en måde at ydmyge, kontrollere og skræmme den stalkingudsatte, og henvendelser fra stalkeren angående sagerne kan være svære at gennemskue for myndighederne og bliver ofte set som reelle.

”Mit udtrykte behov for samværsstop tolkes som manglende forældreevne, og jeg var lige ved at miste bopælen, indtil jeg lærte at lyve, stoppe med at fortælle, at jeg var voldsramt og forfulgt, og stoppe med at sige, at far er psykopat og uegnet til samvær. Var jeg fortsat med at fortælle sandheden, havde jeg mistet mit barn. Men nu, hvor jeg har lært at lyve og sige, at min lille datter har brug for sin psykopatiske far, anser man mig for egnet til at have fuld forældremyndighed. Den, der siger samarbejde flest gange og taler godt om den anden forælder, vinder barnet.”

Citatet stammer fra en stalkingudsat kvinde fra rapporten ”Med barnet som gidsel – stalking af mødre” af Sille Schandorph og Ask Elklit, og ifølge Ask Elklit er falske anklager og myndighedsstalking meget udbredt.

– Myndighedsstalking er uhyggeligt almindeligt. Fordi det er så nemt at sende en klage afsted, og fordi myndighedspersoner ser klager og anklager som noget, der skal tages meget alvorligt.

Han fortæller om en kvindelig præst, hvor eksmanden sender en klage afsted til biskoppen om, at hun ikke kan varetage sit arbejde. Selvom der intet hold er i anklagerne, bliver der pr. automatik iværksat en undersøgelse.

– Det kommer så oven i alle de andre problemer, og man kan risikere at miste sit arbejde, miste sit fodfæste, blive kørt psykisk ned. Handler det om samkvem og forældremyndighed, kan moderen blive truet på forældremyndigheden, hvis myndighederne tror på faderen, fortæller Ask Elklit.

Også for børnene kan myndighedsstalking få store konsekvenser.

– Børnene bliver taget som gidsler. Hvis de er over 12 år, skal de selv ind og udtale sig om forholdet til deres forældre. Hvis de er mindre, risikerer de at få mindre samvær med deres mor, og dybt problematisk skal de være mere hos faderen, som er stalker.

Han mener godt, at myndighedspersoner har mulighed for at opdage myndighedsstalking.

– Det kræver en god udredning af barnet, og så kræver det en god leder og et godt fagligt miljø med viden om stalking. Hvor man meget hurtigt får tydeligt kommunikeret, at hvis der bliver ved med at blive klaget over bagateller, så mister man forældreretten, konkluderer Ask Elklit.

---

5 STALKINGTYPER

Stalking er ikke en sygdom eller en psykiatrisk lidelse. Det er en adfærd, og det kan opstå på baggrund af alle mulige ting. Dansk Stalking Center opererer med fem forskellige stalkingtyper:

1. DEN AFVISTE: Den mest almindelige stalkertype. Her er typisk tale om en tidligere nær relation, det kan være en god ven, en nabo, en kæreste eller en kollega. Vedkommende føler sig afvist og kan være meget vedholdende i sit forsøg på at genetablere kontakten.

2. DEN INTIMITETSSØGENDE: Har sjældent haft en relation til den udsatte, men er drevet af et ønske om at etablere en intim relation, typisk til en person, der idealiseres. Den klassiske kendisstalker vil falde i denne kategori. Ofte psykisk syge med en bizar opfattelse af at være forbundet til et fantasibillede af den udsatte som den perfekte partner.

3. DEN INKOMPETENTE: Typisk relativt velfungerende, men er kendetegnet ved ringe sociale kompetencer. Vedkommende lever ofte isoleret, og stalkingen er en måde at få social kontakt med et andet menneske. Interessen for den udsatte kan komme ud af ingenting, som hvis en kvinde bag kassen i Fakta smiler på en bestemt måde, som stalkeren misforstår som en interesse.

4. DEN HÆVNGERRIGE: Føler sig voldsomt uretfærdigt behandlet af en læge, en leder på en arbejdsplads, en socialrådgiver mv. Stalkeren er drevet af et ønske om genoprejsning, retfærdiggørelse eller hævn over alt fra en enkelt person til et helt system.

5. DEN PSYKOPATISKE: En sjælden type, men en mand, som er aggressiv, dramatisk og koldblodig. En type stalker, der nyder at jage og skræmme sit bytte, og ofte vil stalkingen være forberedelse og planlægning af seksuelle overfald.

Kilde: Dansk Stalking Center.

TAL PÅ STALKING

• Op mod 100.000 danskere bliver hvert år udsat for stalking. 65 procent af de udsatte er kvinder, og 35 procent er mænd.
• Da mange af de udsatte har hjemmeboende børn, er det anslået, at omkring 60.000 børn årligt er sekundære ofre for stalking.
• Stalking varer i gennemsnit to år, men nogle gange bliver stalking forløb meget langvarige og kan vare helt op til 10-20 år.
• Hver gang en person er udsat for stalking, bliver 21 andre personer involveret i større eller mindre grad.