Mit yndlingsord: Arbejdsmiljø

Af Hanne Charlotte Nordgren Peglau, socialrådgiver og tillidsrepræsentant, Borgercenter Handicap (børn), Københavns Kommune

Ordet arbejdsmiljø er i min optik noget af det allervigtigste på en arbejdsplads. Har vi et godt arbejdsmiljø, hvor vi opnår indflydelse og har gode vilkår, så har vi i højere grad lysten til at blive på vores arbejdsplads.

Som tillidsrepræsentant er det et ord, som jeg benytter dagligt, da jeg sætter stor pris på hele tiden at være nysgerrig på, hvad mine kollegaer tænker om et godt arbejdsmiljø.

Jeg håber inderligt, at vi får et bedre arbejdsmiljø. Jeg vil i hvert fald arbejde derhen.