Mit hadeord: Robust
Af Caroline Palbo, socialrådgiver og behandler, Rusmiddelbehandling, Københavns Kommune
Ordet robust er ikke i sig selv et dårligt ord; det er enormt godt til at beskrive bygningsmaterialer, men jeg ser ofte ’robust’ i stillingsopslag og ansøgninger, og jeg studser over det hver gang. Det bør ikke bruges til at beskrive egenskaber hos en faggruppe, hvis største udfordring er arbejdsrelateret stress.
Løsningen på vores arbejdsmiljøproblemer er ikke at lede efter særligt robuste personer – eller at forvente, at man bliver mere robust, mens man udøver sit socialrådgiverhverv. Derfor er robust mit hadeord.