Mistrivsel: Jobcenter på Campus sikrer hurtig hjælp til de unge
Side om side med erhvervsuddannelser, gymnasium, 10. klasse, SOSU-skole og ungdomsskole ligger Ungekontakten, hvor socialrådgiver Laura Lund hjælper de unge, der ikke tager den lige vej igennem uddannelsessystemet.
På vej hjem fra skole kan de unge i Frederikssund slå et smut ind forbi Ungekontakten, hvor de kan få hjælp til alt fra bolig, økonomi, uddannelsesvejledning, jobsøgning og andre former for støtte. Her holder socialrådgiver Laura Lund til. Hun er egentlig ansat på jobcenteret, men Ungekontakten ligger midt på Campus sammen med UU-vejledningen og mentorerne, så de unge betragter det ikke som et jobcenter.
– Det gør det lettere for dem at tage fat i os, når det brænder på. Nogle bliver henvist til os fra skolerne, andre kommer ind fra gaden, fordi de er tæt på at droppe ud af deres uddannelse eller allerede er droppet ud og ikke ved, hvad de skal gøre, fortæller hun.
I sådanne tilfælde sætter Laura Lund typisk gang i en fastholdelsesmentor, som skal forebygge, at de unge ender på offentlig forsørgelse.
– Mange af vores unge tager ikke den lige vej igennem uddannelsessystemet. Det er derfor, vi tilbyder mentorer, der kan slukke nogle af de ildebrande, som de unge ikke selv formår at slukke, siger Laura Lund.
Det er meget forskellige unge, der kommer i Ungekontakten. Det er lige fra gymnasieeleven med social angst, der skal have støtte til at vende tilbage til uddannelsen, til unge i misbrug og hjemløshed, og unge med diagnoser som skizofreni og borderline. Så de har meget andet end skolen at bekymre sig om.
– Vi bruger meget tid på at rådgive og vejlede om bolig og økonomi. Det er en del af vores forebyggende arbejde, at vi vejleder inden tingene vælter, og vi koordinerer for de unge, fordi de mister overblikket selv, siger Laura Lund.
Hun ser en lille stigning i antallet af unge, der har brug for hjælp fra Ungekontakten, og en klar tendens til, at de unge er i dårligere trivsel og har mere komplekse problemstillinger.
– Der er generelt høje forventninger til unge, og der er sat tydelige rammer i samfundet for, hvor vi gerne vil hen med dem. Så det bliver tydeligere, at de unge, der ikke magter at leve op til det, falder igennem, siger Laura Lund.
Hun er tit ude af huset, fordi hun har et tæt samarbejde med psykiatrien, familieafdelingen og misbrugsbehandlingen. Men hun arbejder også tæt sammen med UU-vejlederne og mentorerne, som også sidder i Ungekontakten på Campus.
– Vi har en meget tæt opfølgning, fordi vi møder hinanden på gangen og lige kan drøfte, hvordan det går med den unge. Det kræver ikke et møde, eller at vi ringer til hinanden, siger Laura Lund.
Hjælp uden ventetid
En af de kollegaer, Laura Lund ofte støder ind i på gangen, er UU-vejleder Rikke Kreiberg. Hun skal egentlig kun tale uddannelse med de unge, men ofte viser det sig i samtalen, at der er nogle helt andre problematikker, som står i vejen for, at den unge kan tage en uddannelse.
– Vi bruger meget krudt på den mistrivsel, der er både psykisk og socialt, det er jo ikke rart at have det sådan, at man har ondt i maven hver dag, når man går i skole. Rigtig mange har andre udfordringer, som spiller ind på deres skolegang, så vi bliver nødt til at samarbejde, siger hun.
Så går hun ud og henter Laura Lund eller en af de andre socialrådgivere.
– Og så aftaler jeg med den unge, at det med uddannelse godt kan vente lidt, lige nu skal du have hjælp til dit privatliv, fordi det personlige og sociale sejler, siger Rikke Kreiberg.
Laura Lund og hendes kollegaer skiftes til at sidde én dag om ugen som ’frontvagt’, hvor de tager sig af akutte henvendelser. Så UU-vejleder Rikke Kreiberg kan næsten altid få fat i en socialrådgiver, når der er brug for det. De kommer enten ind og tager over eller aftaler et møde med den unge meget hurtigt.
– Det er meget bedre end at skulle vente to uger eller tre måneder på et møde. Noget af det, der er enormt vigtigt for mange af de unge, der har udfordringer, det er fornemmelsen af, at nu har jeg endelig indrømmet, at jeg har det svært, jeg har virkelig brug for hjælp, og så går det stærkt. Når man rækker hånden ud, så sker der faktisk noget, siger Rikke Kreiberg.
Mod på at søge uddannelse
De fire dage om ugen, hvor socialrådgiverne i Ungekontakten ikke sidder i frontvagten, har de ansvaret for cirka 40 unge. Det ligger inden for Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal for kontanthjælpsområdet, og er ifølge Laura Lund et passende sagstal.
– Vi har tiden og ressourcerne til at danne os et helhedsbillede, danne en relation til de unge og være tilgængelige for dem, og handle på det, der er vigtigt for dem nu og her, siger hun.
Det er ikke altid, at de unge er klar til at starte på en ungdomsuddannelse. For nogle giver det mening at starte på den forberedende grunduddannelse, FGU, eller den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU.
Andre kan få mod på at søge ind på en uddannelse ved først at få en succesoplevelse i en praktik.
– Jeg havde for eksempel en ung med ret meget angst, som havde meget lidt tiltro til, at hun kunne noget som helst. Hende sendte vi ud i praktik, og det var en rigtig god oplevelse for hende. Hun fik meget ros og fik mod på at søge ind på pædagoguddannelsen, fortæller Laura Lund.
De unge, som afbryder eller aldrig starter på en ungdomsuddannelse, er en blandet gruppe med forskellige årsager til ikke at gå den lige vej i uddannelsessystemet. For nogle unge er den afbrudte ungdomsuddannelse en strategi, andre dropper ud for at skifte spor, mens andre har svært ved at gennemføre en uddannelse, fordi lav selvtillid eller personlige begivenheder spænder ben. Det viser en ny VIVE-undersøgelse.
» Læs undersøgelsen ’Danske unges uddannelsesforventninger’ på vive.dk