Mistrivsel: “Før jeg snakkede med Tina troede jeg ikke jeg ville blive til noget”

Da Sukaina Hussain Abed Al Rida Al-Maiahi kom til Tilst Skole i 8. klasse, røg hun hurtigt ind i en masse konflikter med de andre piger på skolen og havde det rigtig svært fagligt. Sukaina havde haft et lidt turbulent skoleforløb med udredning ved PPR og havde ikke en oplevelse af, at det at gå i skole var nemt. Det var hendes klasselærer, der foreslog, at hun skulle tale med skolens socialrådgiver Tina Mogensen Givskud.

– Jeg troede bare, at jeg skulle snakke med hende én gang, men da jeg var færdig, havde jeg lyst til at komme igen. Og nu glæder jeg mig hver gang, jeg skal snakke med Tina, siger Sukaina.

I løbet af det halve år, hvor Sukaina er kommet hos skolesocialrådgiveren, er der sket en stor udvikling.

– Nu er hun en moden 9.-klassespige, der hviler i sig selv og slet ikke har brug for at gå ind i de konfliktsituationer. Det er et ret imponerende stykke arbejde, Sukaina har lavet, siger Tina Mogensen Givskud.

I samtalerne får Sukaina redskaber til at ændre sine uhensigtsmæssige adfærdsstrategier, så hun har nogle alternativer til at gå ind i konflikterne.

– Tidligere lagde jeg selv op til konflikterne og råbte bare, indtil jeg fik det, som jeg gerne ville. Nu lader jeg være med at gå ind i konflikterne, og hvis der er noget, jeg har brug for at tale om, så tager jeg det med til Tina om torsdagen. Mine lærere siger, at jeg er faldet mere til ro, og de ringer ikke hjem til min mor længere, så hun kan også godt se, at jeg har forandret mig, siger Sukaina.

Hvis man skal ændre sin adfærd, skal man ifølge Tina Mogensen Givskud være motiveret for det, så det handler også rigtig meget om at finde ud af, hvad det egentlig er, man gerne vil med sit liv.

– Vi snakker meget fremtid, håb, drømme, perspektiver og muligheder. Jeg har prøvet at give Sukaina tro på, at hun kan rigtig meget, og at der virkelig er brug for hende ude i samfundet, siger Tina Mogensen Givskud.

Sukaina har fået plads i skolens booster-klasse, hvor hun får ekstra hjælp til det faglige. Hendes plan er at tage 10. klasse, og på sigt vil hun gerne uddanne sig til socialrådgiver.

– Men jeg er lidt nervøs over eksamen, og jeg er bange for at dumpe, siger Sukaina.

Det er der ingen grund til at være, forklarer Tina Mogensen Givskud, for der er mange muligheder, selv hvis man dumper. Man kan tage fagene om eller for eksempel tage dem som HF-enkeltfag senere. Sukaina har da også fået mere tro på sin fremtid.

– Før jeg snakkede med Tina, havde jeg ingen anelse om, hvad jeg ville, og jeg troede faktisk ikke, at jeg ville blive til noget. Men Tina bliver ved med at sige, at jeg er meget åben og kan finde ud af at snakke med mennesker, så nu vil jeg gerne være socialrådgiver, for jeg vil gerne hjælpe, når jeg kan se, at der er nogen, der har det svært, siger Sukaina.

Kæmpe pres på de unge

Sukaina er langt fra den eneste 9.-klasseselev, der føler sig presset af kravene i uddannelsessystemet. Det er ofte her, de unge bliver ramt af livets alvor og føler sig pressede.

– Mange tror, at man efter folkeskolen skal videre på en ungdomsuddannelse og så direkte på en videregående uddannelse. Og de bliver enormt stressede, hvis de ikke føler, at de kan klare det, fortæller Tina Mogensen Givskud.

Der kan være mange grunde til, at de unge ikke føler, at de kan håndtere forventningerne til dem. Tilst Skole ligger i et meget blandet område, hvor der både er et stort villakvarter og meget socialt boligbyggeri. Det er det skoledistrikt i Aarhus, der har flest sager i familieafdelingen.

– Mange familier har helt klassiske sociale problemer, og mange elever er enormt splittede i at være tokulturelle, siger hun.

Men Tina Mogensen Givskud bruger også meget tid på børn fra ressourcestærke familier, som kæmper med angstreaktioner og tungsind.

– De er pressede af skoleindholdet og lektiebelastningen. Skoledagen er for voldsom, fordi de har mange timer, og der er larm og uro i klassen. Og så har de mange gøremål i fritiden og føler, at de bliver nødt til at være på sociale medier hele tiden. Der er et kæmpe pres på dem, siger hun.

Dertil kommer mange børn med særlige behov, som skal inkluderes, men som ikke trives i folkeskolen. Skolen gør, hvad den kan, men hele inklusionsområdet er udfordret generelt, oplever Tina Mogensen Givskud.

– Der er nogle, hvor jeg tænker, at de burde få et andet skoletilbud, men det kan de ikke få, og det er hverken godt for dem eller resten af klassen, siger hun.

Ud over uddannelsen som socialrådgiver har Tina Mogensen Givskud et modul fra VIA om ”Unge i udsatte positioner”, en kognitiv terapiuddannelse, som hun bruger i samtaleforløbene med de unge, hvor hun også er inspireret af den metakognitive tilgang. Men hun stiller ikke diagnoser og laver ikke decideret behandling. Hvis der er brug for det, ’brobygger’ hun i stedet til familiecentret, børne- og ungdomspsykiatrien, angstklinikken, til egen læge, som kan henvise til psykolog, eller til PPR, så børnene kan blive udredt.

I samtalerne med børnene har Tina Mogensen Givskud som socialrådgiver et helhedsblik og får derfor spurgt ind til nogle ting, som lærerne ikke nødvendigvis er opmærksomme på.

– Når de meget urolige og impulsive børn, der ikke kan sidde stille og hele tiden ryger i konflikt, sidder her hos mig i sofaen, så er det pludselig et ganske stille og ked af det menneske, som har en kæmpe facade. Det med at nå ind bag ved facaden, det tror jeg vi socialrådgivere kan på en anden måde, siger hun.

Tina Mogensen Givskud spørger ind til børnenes levevilkår og finder eksempelvis ud af, at en dreng deler værelse med sin storebror, som slår ham, eller at en forælder med PTSD råber og skriger, så barnet ikke kan koncentrere sig om lektierne. Hun har lige som alle andre på skolen skærpet underretningspligt, så hvis hun får mistanke om vold eller social kontrol, underretter hun familieafdelingen. Og hun hjælper sine lærerkollegaer med at vurdere, hvornår der skal skrives en underretning.

Men mange problemstillinger tager hun i opløbet i samtale med de unge.

– Jeg møder mange stille og indadvendte børn, som går langs væggen og ikke siger meget i løbet af en hel dag, men man kan bare se, at de ikke har det godt. De får ofte lov til at gå under radaren, fordi de ikke forstyrrer nogen, siger Tina Mogensen Givskud.

Denne gruppe af børn ville ofte ikke nå familiecenteret via underretninger, men lærerne kan sende dem ned til Tina Mogensen Givskud og bede hende finde ind til, hvad der er i vejen. Eller hun spotter selv en ændring i deres adfærd, fordi hun møder dem på gangen hver dag og lægger mærke til, hvis der er noget galt.

– Mange af dem har forældre, som ikke er så gode til at snakke om følelser. Så jeg arbejder på at styrke deres selvbillede, og så øver vi adfærd. Og pludselig rækker de hånden op i timen eller står i den pigeflok, de ikke har turdet nærme sig i flere år. Det er et rigtig vigtigt stykke forebyggende arbejde, for de her børn bliver ensomme voksne, hvis de ikke får lært nogle sociale skills som børn, siger Tina Mogensen Giv­skud.

”Håber alle møder en som Tina”

Når de unge nærmer sig afslutningen på deres folkeskoletid, sørger Tina Mogensen Givskud også for at hjælpe dem godt videre i systemet. Eksempelvis ved at henvise dem til samtaleforløb i Ungekontakten eller kommunens mentorstøtte.

En af de elever, Tina Mogensen Givskud har hjulpet, er på vej videre i 10. klasse, og hans mor er rigtig glad for, at Tina Mogensen Givskud overleverer til den nye skole.

– Det er godt at få skrevet det hele ned, for når han skal starte 10. klasse på en anden skole, kender de ham ikke, men gennem de ting, Tina skriver om ham, så ved de, hvorfor han har været hos Tina, og hvad han har været igennem, i stedet for at de bare dømmer ham, siger den 16-åriges mor, som ønsker at være anonym. Redaktionen kender hendes identitet.

Drengen fik det svært i skolen og blev meget indelukket i forbindelse med, at hans far blev syg og var indlagt i en længere periode.

– Han ville ikke fortælle mig, hvordan han havde det, fordi han var bange for at gøre mig ked af det. Det var lettere for ham at tale med Tina. Men nu kommer han glad hjem og fortæller, at han har haft en samtale med Tina i dag og vi snakkede om det og det, siger moren.

Ud over at tale med drengen har Tina Mogensen Givskud sparret med hans lærere om, hvordan de bedst indretter undervisningen efter hans behov.

– Han er blevet gladere for at gå i skole, og lærerne siger, at han har rykket sig rigtig meget, både fagligt og socialt. Der findes rigtig mange unge, som virkelig har brug for en at snakke med, og jeg håber virkelig, at de møder en som Tina, siger moren.

Skånsomt og trygt

Tina Mogensen Givskud er en af meget få socialrådgivere, som er ansat direkte på en folkeskole, mens andre skole- og daginstitutionssocialrådgivere typisk er ansat i kommunernes forvaltninger og har myndighedsansvar.

Tilbage i efteråret blev Tina Mogensen Givskud sammen med sin skoleleder inviteret til at holde oplæg på Kommunernes Landsforeningens årlige konference om Børn og Unges mistrivsel netop for at fortælle om sin funktion og ansættelsesform.

Tina Mogensen Givskud fortæller, at hun selv spotter omkring halvdelen af de elever, der kommer hos hende, mens den anden halvdel kommer forbi hende, efter det er aftalt på et møde, eller lærerne har taget direkte kontakt til hende. Hun kender børnene godt, fordi hun er på skolen alle ugens hverdage, og hun kan af egen drift opspore og opsøge elever, der er i mistrivsel på den ene eller anden måde.

Det er desuden Tina Mogensen Givskuds erfaring, at hvis en lærer eller leder skal søge faglig sparring hos en udenforstående medarbejder – for eksempel en familierådgiver – så skal der ofte være ret tungtvejende årsager til det. Det er ikke altid nemt at søge sparring, det handler også om tillid, da det ofte kan være sårbart at vise sin egen faglige formåen, forklarer Tina Mogensen Givskud.

– På skolen kender vi hinanden også fra uformelle sammenhænge, og det skaber en faglig tryghed, når der er behov for at søge sparring. Dermed kommer vi til at arbejde langt mere forebyggende. Altså virkelig langt mere forebyggende, siger hun.

Tina Mogensen Givskuds erfaring er, at mange af eleverne og deres familier får hurtigere hjælp og støtte – og før det bliver til en børnesag i kommunens familieafdeling. Desuden er det også mere skånsomt for børnene, at samtalerne foregår lokalt på skolen, og det er trygt, fordi de kender hende på forhånd.

Det er skoleleder Lone Jørgensen, der ansatte hende for fem år siden, og hun mener, at skolesocialrådgiveren er uundværlig.

– Vi ligger i et meget udsat område, så vi kan ikke undvære en skolesocialrådgiver. Men mange andre skoler ville også have glæde af det, siger hun.

Det er blandt andet Tina Mogensen Givskuds indsigt i det juridiske og kendskab til forvaltningens måde at arbejde på, der er uundværlig for skolen.

– Det er vi lærere og pædagoger jo ikke uddannet til. Så det er rigtig godt, at Tina er med til at kvalificere vores underretninger og tjekke, at vi har styr på, hvem der skal orienteres og partshøres, siger Lone Jørgensen.

Lærerne på Tilst Skole sparrer med Tina Mogensen Givskud, hvis de er bekymrede for et barn eksempelvis ved for meget skolefravær.

– Hun er tilgængelig, tager problemerne i opløbet og arbejder forebyggende. Vi bruger hende meget til at sparre med, og det er enormt stærkt at få et mere tværfagligt blik på vores børn. Hun gør os klogere på alt det, der er omkring barnet.

---

Bag om historien
Selv om de fleste børn og unge generelt har det godt i Danmark, er der mange som oplever mistrivsel. Børn og unge bliver i stigende grad patienter i psykiatrien, og flere undersøgelser dokumenterer voksende problemer med ensomhed, præstationsangst og lav livskvalitet.

Hvis udviklingen skal vendes, er det vigtigt, at børn og unges mistrivsel forebygges. Og socialrådgivere er eksperter i at få øje på tegn på mistrivsel, før det går galt. Når de arbejder i børnehaver, skoler og på ungdomsuddannelser, kan de spotte tidlige tegn på mistrivsel – i tæt samarbejde med lærere, pædagoger og PPR – og guide familien og deres børn og unge til hurtig og rigtig hjælp.

---

De seneste år er kommunernes udgifter til tabt arbejdsfortjeneste steget voldsomt. Fra lige godt 1 mia. kroner i 2017 til 1,6 mia. kroner i 2021. Det er der flere årsager til, men en af dem er, at flere børn og unge mistrives i så stor udstrækning, at de ikke kan passe deres skolegang.
Kilde: DR og Danmarks Statistik