Ministre præsenteres for socialrådgivernes virkelighed

Bogen ”Socialrådgivernes fortællinger fra hverdagen” er fyldt med hjerteskærende historier om socialrådgivere, der vågner badet i sved om natten og skriver e-mails til sig selv om ting, de har glemt i deres sager, og om udsatte borgere, der ikke får den hjælp, de har brug for og krav på, fordi socialrådgiverne står i urimelige dilemmaer, hvor de skal vælge, hvem de skal nå at hjælpe.

De konkrete eksempler fra socialrådgivernes virkelighed er uvurderlige, når Dansk Socialrådgiverforenings formandskab skal påvirke politikerne til at sikre bedre rammer for socialrådgivernes arbejdsliv og det sociale arbejde, fortæller næstformand Ditte Brøndum.

– Vores medlemmer har været enormt dygtige til at sætte ord på deres oplevelser, og de ord kan bare sige noget helt andet, end tal kan. Det er jo først, når beslutningstagerne bliver berørt følelsesmæssigt, at alvoren går op for dem, siger hun.

Den 309 sider lange bog er det fysiske resultat af kampagnen Tid til socialt arbejde, som har kørt siden efteråret. Her har flere hundrede socialrådgivere indsendt såkaldte ’underretninger’ om deres arbejdsmiljø. Det er disse fortællinger, der er samlet i bogen, sammen med Dansk Socialrådgiverforenings anbefalinger til, hvordan politikerne kan sikre ordentlige rammer for socialrådgivernes arbejde.

Glæder sig til at læse bogen

På mødet med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard fik han ud over bogen også vist en film med en af de socialrådgivere, der har bidraget til bogen.

– Den viser med al tydelighed sammenhængen mellem at opleve, at man har nok tid, og at kunne give borgerne en ordentlig sagsbehandling. Jeg tror, at vi i meget høj grad deler ambitionen om, at den enkelte sagsbehandler skal have færre sager, sagde han.

Peter Hummelgaard refererede til flere undersøgelser, der viser, at færre sager har en stor betydning i forhold til at få ledige videre og i beskæftigelse.

– Hvis det også kan være med til at skabe et bedre arbejdsmiljø for socialrådgiverne, så er der jo mange problemer, der er løst på én gang. I skal have tak for at bringe denne viden videre. Det vil jeg glæde mig rigtig meget til at læse, sagde han.

Også socialminister Astrid Krag takkede for bogen, som hun ville læse i sin påskeferie.

– Det er jo ikke hyggelig godnatlæsning. Videoen gør et stort indtryk på mig, især pointen med, at vi bliver nødt til at kunne hjælpe børnene tidligere, det er bare så rigtigt. Det har menneskeligt en meget høj pris, og det har også samfundsøkonomisk en meget høj pris, når problemerne får lov til at vokse sig store, før vi handler. Der er ingen tvivl om, at vi skal handle tidligere, sagde hun og uddybede:

– Børnene skal have den hjælp, de er berettiget til, og vi ved for eksempel, at der alt for ofte ikke bliver afholdt de lovpligtige børnesamtaler. Derfor er jeg også lydhør overfor, at socialrådgiverne oplever, at arbejdspresset er for stort til at nå hele vejen rundt om det enkelte barns situation, for eksempel i forhold til at få fulgt ordentligt op med børnene. Vi må ikke tabe børn på gulvet på den måde.

Ministeren havde også et bud på, hvordan hun vil sikre tilstrækkelige ressourcer til, at socialrådgiverne kan hjælpe de udsatte børn og unge, der har brug for det og krav på det. Hun henviste til regeringens første økonomiaftale med kommunerne og finansloven.

– Vi har prioriteret velfærden, og det har vi tænkt os at blive ved med. For det andet skal vi se på, om love og regler ikke er blevet for komplicerede med for mange detaljerede proceskrav. Her har vi politikere et stort ansvar for ikke at lave en ny regel, hver gang en enkeltsag rammer medierne. Det er lettere sagt end gjort at rydde op i komplicerede regler, der skaber bureaukrati og fjerner mulighederne for at fokusere på det vigtigste: nemlig relationerne. Men det er en bunden opgave at gøre noget ved det.

Og i forhold til, hvordan Astrid Krag vil bruge socialrådgivernes underretninger i arbejdet med den nye Barnets Lov, hvor regeringen forventer at have et udspil klar i løbet af i år, sagde hun:

– Med anbringelsesreformen og Barnets Lov vil vi sætte børnene først i lovgivningen. På den måde vil vi sikre, at børnene altid bliver hørt og altid vil være udgangspunkt for de beslutninger, der bliver truffet om deres liv og hverdag. Intentionen er at vende lovgivningen om, så den tid socialrådgiverne bruger på det enkelte barns sag, bliver brugt rigtigt; med udgangspunkt i barnets perspektiv.

Det umulige valg

I en af de fortællinger, der er fremhævet i bogen, gennemgår en socialrådgiver sin arbejdsdag, hvor hun efter dagens møder og telefonsamtaler har tid til at lave en eller to henvisninger til støtte. Hun må lave en benhård prioritering mellem de syv meget alvorlige sager, der ligger på hendes bord.

Netop den fortælling har gjort et stort indtryk på mange og har blandt andet været bragt i en artikel i Berlingske.

– Den giver et meget stærkt billede af, hvad det egentlig er, vi socialrådgivere står over for. Det ved vi jo godt selv, men det ved omverdenen ikke, forklarer Ditte Brøndum. Da hun første gang selv læste den fortælling, var hendes reaktion, at ”nå ja, sådan er det jo”.

– Jeg kunne godt genkende det fra min tid i en familieafdeling, hvor jeg også selv blev sygemeldt med stress. Men når jeg har vist den fortælling til andre, bliver de meget overraskede over, at det er sådan, vores virkelighed ser ud, siger hun.

Når man går med tingene selv, kan man komme til at betragte urimelige forhold som normale, og netop derfor er det så vigtigt, at socialrådgiverne begynder at tale højt om deres arbejdsforhold, mener Ditte Brøndum.

– Vi har brug for at hæve blikket fra, at man selv går rundt med ondt i maven over sit arbejde, til at det her er noget, som vi kan løfte i fællesskab, pointerer hun.

Dansk Socialrådgiverforening har videregivet socialrådgivernes fortællinger til beskæftigelsesministeren og socialministeren i anonymiseret form. Det har været nødvendigt at love anonymitet for at få så mange socialrådgivere som muligt til at bidrage med deres historier.

– Anonymiteten giver os det bedste billede af, hvordan det ser ud bredt set. Og så kan det være med til at løfte det til et samfundsproblem, fordi det ikke bliver et spørgsmål om den enkelte leders ansvar for den konkrete situation, men en diskussion om de overordnede rammer for vores arbejde, forklarer Ditte Brøndum.

Stiller sig i skudlinjen

Det har dog været nødvendigt at bede enkelte socialrådgivere stille sig frem med navn og billede for at fortælle deres historier. Til møderne med de to ministre blev der nemlig vist en video med en socialrådgiver, der fortalte sin historie. En af dem er Kaya Deveci, der har arbejdet inden for børne- og familieområdet i to forskellige kommuner igennem syv år og blandt andet også været arbejdsmiljørepræsentant.

– Jeg har valgt at stille op, fordi jeg synes, at det er et super vigtigt område. De her børn fortjener den hjælp, de har brug for, og det er frustrerende at sidde der og gerne ville hjælpe og så ikke få lov til at gøre det ordentligt, forklarer hun.

Filmen med Kaya Deveci blev vist til socialminister Astrid Krag.

– Det er mit håb ved at stille mig i skudlinjen, at der så kommer en forbedring af vores arbejdsvilkår. Jeg håber, at Astrid Krag får lavet om på nogle forhold på landsplan, får sikret bedre rammer igennem lovgivning og tilførsel af økonomiske ressourcer, så børnene kan få den hjælp, de har brug for og krav på ifølge lovgivningen, siger hun.

Efterlyser færre krav

De meget restriktive krav til administrationen af børnesagerne har til formål at garantere børnenes retssikkerhed, men alligevel er det ikke lykkedes at skabe en ensrettet sagsbehandling på tværs af kommunerne. Kaya Deveci håber, at socialministeren vil se på, om man kan frigive noget tid til det reelle sociale arbejde ved at fjerne nogle af kravene, uden at det går ud over retssikkerheden.

– Der har været flere forsøg, der afdækker muligheden for at stille færre krav til registrering, for eksempel om der er brug for en decideret børnefaglig undersøgelse i sin nuværende form. Mange kommuner har på egen hånd forsøgt at gøre noget. Men det er ikke tilstrækkeligt. Der er behov for, at socialministeren skaber nogle mere overordnede ændringer, siger Kaya Deveci.

Brug bogen lokalt

Nu er socialrådgivernes fortællinger overrakt til de ministre, der har det overordnede ansvar for de områder, som socialrådgiverne arbejder indenfor. Men det slutter ikke her, understreger Ditte Brøndum.

– Når verden på et tidspunkt normaliserer sig efter coronakrisen, vil vi selvfølgelig arbejde videre med at gøre arbejdsgiverne opmærksomme på problemerne med arbejdsmiljøet. Og så håber jeg, at rigtig mange socialrådgivere vil bruge bogen lokalt som løftestang, når de diskuterer arbejdsmiljø med deres ledere, embedsværket og lokalpolitikerne, siger hun og henviser til hjemmesiden www.tidtilsocialtarbejde.dk, hvor bogen ligger digitalt.

Sideløbende med kampagnen Tid til socialt arbejde hjælper Dansk Socialrådgiverforening hver dag mange socialrådgivere og mange arbejdspladser med konkrete forbedringer af deres arbejdsmiljø.

– Her vil vi rigtig gerne tidligere ind og være med til at forebygge problemerne i stedet for, at fagforeningen først er dem, man ringer til, når det hele brænder, siger Ditte Brøndum.

Derfor er næste skridt i Dansk Socialrådgiverforenings indsats for at forbedre socialrådgivernes arbejdsmiljø et pilotprojekt med 13 arbejdspladser, der får nogle værktøjer til at forebygge og løse arbejdsmiljøproblemer i fællesskab på arbejdspladsen.

– Vi har bedt tillidsrepræsentanterne, arbejdsmiljørepræsentanterne og lederne være prøvekaniner. De skal sammen med kollegaerne spille et spil, hvor de får undersøgt, hvordan det ser ud på arbejdspladsen, og hvad de har behov for at arbejde med. Herefter får de nogle konkrete redskaber, som de kan bruge til at løse problemerne, fortæller Ditte Brøndum.