Mere end hver tredje socialrådgiver bliver udsat for trusler

Jeg ved, hvor du bor. Jeg kommer og fanger dig. Jeg tager gerne 16 år for mord. Sådan lyder nogle af de trusler, som socialrådgiverne bliver udsat for, mens de passer deres arbejde.

35 procent af socialrådgiverne har været udsat for trusler inden for det seneste år, viser en ny undersøgelse fra FTF. Dermed er socialrådgiverne en af de grupper, der oftest bliver udsat for trusler. Gennemsnittet for FTF’erne er 21 procent, og for lønmodtagerne generelt er det 16 procent.

At så mange socialrådgivere bliver udsat for trusler, er rystende og helt uacceptabelt, mener Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau.

– Trusler kan gøre lige så ondt som fysisk vold, og man kan blive meget syg af at opleve mange eller meget alvorlige trusler, som trusler på livet, siger hun.

Majbrit Berlau opfordrer ledelserne til at begynde at tage trusler mod medarbejderne meget mere alvorligt.

– Trusler skal, så vidt det overhovedet er muligt, forebygges. Det kan man gøre ved at tage sig god tid til borgerne, ved at forklare afgørelserne godt, indrette tryghedsskabende lokaler og bruge gode faglige metoder til konfliktnedtrapning, siger hun.

Mangler alarmer og flugtveje

Den type af trusler, som socialrådgiverne oftest oplever, er psykisk og verbal aggression. Kun to procent af socialrådgiverne har været udsat for fysisk vold, men halvdelen af de socialrådgivere, der har været udsat for trusler, har oplevet decideret truende adfærd, viser undersøgelsen.

Så selv om meget få socialrådgivere har været udsat for fysisk vold, kan der være en risiko for vold til stede i arbejdet. Alene i år har mindst ti socialråd giverarbejdspladser da også fået et påbud fra Arbejdstilsynet, som relaterer sig til vold og trusler. Det skyldes ofte, at der mangler flugtveje og alarmer i de lokaler, hvor socialrådgiverne holder møde med borgerne, viser en gennemgang af tilsynsrapporterne fra Arbejdstilsynet.

– Hvis man føler sig truet rent fysisk, er det afgørende, at flugtveje og alarmer er i orden, og det er de ikke alle steder. Her skal man være opmærksom på, at arbejdspladsen faktisk har pligt til at sørge for, at der er styr på disse ting, hvis der er risiko for vold, understreger Majbrit Berlau.

Et andet gennemgående problem på de arbejdspladser, der har fået påbud for vold og trusler, er, at socialrådgivere er alene med borgere, som har en kendt voldelig adfærd, hvor man ifølge Arbejdstilsynet burde være to kollegaer til mødet eller på hjemmebesøg. Arbejdstilsynet skriver i en af rapporterne:

”Alenearbejde med udekørende børnesagkyndig rådgivning af forældre med kendt voldelig adfærd udsætter medarbejderne for en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko… I mange tilfælde er det foregået på bopæle på landet med meget langt til naboer.”

Kontanthjælpsloft presser borgerne

Det er de socialrådgivere, der arbejder med de mest udsatte grupper som hjemløse og misbrugere, og sagsbehandlere på børne-familieområdet og på jobcentrene, som oftest er udsat for trusler fra borgerne, viser undersøgelsen.

Medarbejdere og ledelser på flere jobcentre oplyser til Arbejdstilsynet, at truslerne typisk opstår, når borgerne bliver presset økonomisk.

”Det er medarbejdernes oplevelse, at borgerne generelt er blevet mere pressede grundet det nye kontant hjælpsloft i 2016, og at det øger faktoren for utilregnelig adfærd,” står der i en af tilsynsrapporterne.

På børne-familieområdet opstår de truende situationer ofte i forbindelse med tvangsanbringelsessager. Eksempelvis har en mor truet med at opsøge en ansat på hjemmeadressen og skade den ansattes familie. I en anden tilsynsrapport beskriver medarbejderne:

”I nogle tilfælde kan borgeren bliver meget ophidset og få en udadreagerende adfærd i forhold til de beslutninger den ansatte træffer, især hvis det kommer til tvangsfjernelser.”

Arbejdstilsynet opfordrer de arbejdspladser, hvor der er risiko for vold, til systematisk at gennemføre risikovurderinger, inden møderne med de potentielt udadreagerende borgere gennemføres. Det bør vurderes, hvor mange medarbejdere, der skal være med til mødet, og hvordan mødelokalet indrettes, så både medarbejder og borger har mulighed for at komme ud af lokalet, hvis situationen tilspidser.

---

Sådan forebygges trusler og vold

Episoder med vrede borgere kan ikke undgås. Men man kan gøre meget for at forebygge, at vreden udvikler sig til aggression, konflikt, trusler og vold. På alle arbejdspladser, hvor der er risiko for vold eller trusler, har arbejdsgiveren pligt til at iværksætte forebyggende foranstaltninger.

Læs mere om forebyggelse af trusler og vold på socialraadgiverne.dk/vold