Mangel på socialrådgivere er en massiv udfordring

Da sommerens optagetal blev offentliggjort i slutningen af juli, var antallet af optagede på landets socialrådgiveruddannelser faldet med 10 procent siden 2019.

Flere end hver fjerde socialrådgiver, der arbejder med udsatte børn, har skiftet job inden for det seneste år. Og mange – især i hovedstadsområdet – kan ikke få besat de ledige stillinger.

Det viser tal, som Dansk Socialrådgiverforening har indsamlet, og det er et billede, som socialrådgiverne i Hillerød Kommune kan nikke genkendende til. På det store rådhus på Trollesminde Allé mærker socialrådgiverne arbejdspresset, og aktuelt er der fire ubesatte stillinger.

Op til kommunens budgetforhandlinger er der lavet en kortlægning af udfordringen med at rekruttere og fastholde medarbejdere. I 2020 blev 33 procent af de 35 socialrådgivere i afdelingen Familie, Unge og Handicap udskiftet. I 2021 drejede det sig om 15,3 procent, mens det i de første fire måneder i indeværende år ligger på 10,8 procent.

Det er med det baggrundstæppe – og en fremtidsudsigt, hvor der ifølge prognoser i 2030 på landsplan kan mangle mellem 3500 og 5000 socialrådgivere – at fagbladet Socialrådgiveren er taget til Hillerød for at få indblik i, hvordan de håndterer den nuværende mangel på socialrådgivere – og hvad de tænker om fremtiden.

To opsigelser i denne uge

– Ja, jeg har desværre fået to opsigelser i denne uge, fortæller Lene-Line Stentoft, socialrådgiver og sektionsleder for Familier, Unge og Handicap – en stilling hun har bestridt i godt et halvt års tid.

Hun tager imod på rådhuset. Lige inden for den store glasdør åbner et atrium op som en indvendig plads, hvor dagslyset vælter ind, og herfra er der åben forbindelse til de overliggende kontoretager.

Lene-Line Stentoft viser rundt på det relativt nye rådhus, hvor de 30 socialrådgivere sidder i storrumskontor på 2. etage sammen med sundhedsplejersker, tale-hørepædagoger, psykologer og administrativt personale.

– Vi er alle samlet på samme etage på rådhuset, og det er vi glade for, da det gør det tværfaglige samarbejde lettere. Når man sidder sammen, skabes der gode relationer, og så er det lettere at samarbejde og bede om hjælp til opgaverne, forklarer Lene-Line Stentoft.

Flere børn og unge har brug for hjælp

At de fysiske rammer er befordrende for tværfagligheden og kvaliteten i det sociale arbejde kan dog ikke kompensere for kommunens mangel på socialrådgivere. Flere børn og unge i Hillerød har – lige som på landsplan – de seneste år fået brug for særlig støtte. Fra oktober 2019 til marts 2022 er der i Hillerød tale om en stigning på 17 procent. Det har haft den konsekvens, at antallet af sager er steget med cirka seks sager pr. socialrådgiver i løbet af godt to år, så nu har socialrådgiverne i snit 40 sager hver.

Det betyder, ifølge Lene-Line Stentoft, at socialrådgiverne har mindre tid til hvert enkelt barn og familie, det bliver sværere at overholde tidsfrister – herunder lovpligtige tilsyn – samt at være proaktiv og opfølgende i kontakten med børn og familier.

– Det har store konsekvenser både for medarbejdere og borgere, for vi kan ikke altid overholde de lovpligtige tidsfrister. Det betyder, at borgerne ikke altid får svar rettidigt, at vores samarbejdspartnere bliver ret frustrerede, fordi vi ikke i samme grad er med til at løse den fælles opgave. De står og kalder på os – og der kommer ikke nogen, for vi har ikke nogen at sende derud. Vi er hele tiden nødt til at prioritere – og det kræver også meget ledelse, for det skal den enkelte socialrådgiver ikke selv stå med.

– Nu har vi lagt op til en aktivitetsudvidelse – som det hedder – til budgetforhandlingerne, hvor vi har bedt om at få flere socialrådgivere. Der er ingen tvivl om, at vi står over for en massiv udfordring. Der er ikke socialrådgivere nok, og den relativt store udskiftning af medarbejdere betyder, at der skal bruges mere tid på oplæring og på at sætte sig ind i sagerne. Derudover kan vi risikere at miste socialrådgiverne til andre kommuner, hvor lønniveauet er højere og arbejdspresset er lavere, forklarer Lene-Line Stentoft.

Tillidsrepræsentant Annette Bendtsen bakker op.

– Det er virkelig en stor udfordring både i forhold til rekruttering og fastholdelse – især det sidste. Vi ser med spænding frem til budgetforhandlingerne – om vi bliver flere kollegaer. Det håber vi inderligt.

Nabokommuner har lavere sagstal

I indstillingen til politikerne står der sort på hvidt:

”Der er tale om en massivt presset medarbejdergruppe, som arbejder for at fastholde et højt fagligt niveau med mulighed for at en god kontakt til børn, unge og deres familier. Arbejdsmiljøet er presset som konsekvens af det høje sagstal, og det kan ikke udelukkes at den høje omsætning af medarbejdere, ligeledes er en konsekvens af det massive arbejdspres.

På anbringelsesområdet kan vi snart nå til, at det ikke er muligt at prioritere de lovpligtige mindst halvårlige tilsyn på et område, hvor vi har det allerstørste ansvar.”

Ledelsen har også fokus på sagstal – herunder at et passende sagstal kan være et vigtigt rekrutteringsredskab. En kortlægning, som ledelsen har lavet, viser, at flere af nabokommunerne har lavere sagstal. Pt. har socialrådgiverne i Familie, Unge og Handicap et sagstal på cirka 40, mens sagstallet i de omkringliggende kommuner svinger mellem 22 og 30,2 sager – og typisk ligger på 28 sager.

I indstillingen er der skitseret tre forslag– og kun det dyreste vil bringe sagstallet ned på et niveau, der svarer til gennemsnittet i de omkringliggende kommuner.

I indstillingen til økonomiudvalget henvises der også til Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal, som er cirka 20 – 30 børn med sociale problemer eller cirka 25 – 35 børn med handicap eller sygdom pr. socialrådgiver.

Annette Bendtsen understreger, at det er afgørende for arbejdsmiljøet, at der er fokus på sagstal – og at det bliver lavere.

– Et passende sagstal er en vigtig faktor både for nyuddannede og garvede kolleger.

Og Lene-Line Stentoft er enig.

– Det er alvorligt. Nu er der snart budgetforhandlinger, og jeg håber at vores politikere har forstået budskabet og vil hjælpe os med at tage ansvaret for det her. Det er ikke noget, som er opstået nu og her – det har varet i flere år.

Tilbage i 2021 – altså før Lene-Line Stentoft blev ansat – skrev socialrådgiverne i tæt dialog med Dansk Socialrådgiverforening et brev til ledelsen, hvor de gjorde opmærksom på, at arbejdspresset var for stort, sagtallet for højt, og der var for mange sygemeldinger. Et brev, som nu er gået i arv til Lene-Line Stentoft, og hun er i fuld sving med at prøve at ændre på tingenes tilstand i et tæt samarbejde med tillidsrepræsentanten og to arbejdsmiljørepræsentanter.

Vi skal passe på hinanden

Når der bliver mangel på nyuddannede socialrådgivere, bliver rekrutteringslaget til kommunerne mindre. Lene-Line Stentoft fortæller, at hendes afdeling allerede nu er presset, når det handler om rekruttering. En udfordring hun også er bevidst om, når hun formulerer stillingsopslagene. Her fremhæves det, at nye kolleger får supervision, en oplæringsperiode med en mentor og nedsat sagstal, mulighed for fleksibel arbejdstid og hjemmearbejdsdage, og at man kan bruge en time om ugen af sin arbejdstid på at dyrke motion.

– Det er vigtigt at have fokus på, om det, vi skriver om os selv, er tilstrækkeligt appellerende og signalerer, at her passer vi på dig som nyuddannet.

Derudover har Lene-Line Stentoft i foråret kontaktet Københavns Professionshøjskole, Campus Hillerød, for at høre, om de ville have en socialrådgiver fra kommunen ud og fortælle om praksis – og det lykkedes. Derudover har de været ude at hænge stillingsopslag op på både Københavns Professionshøjskole og skolen i Hillerød. Efterfølgende fik de seks stillinger besat med nyuddannede.

– Det er vi glade for, men vi skal være opmærksomme på, at det skaber et stort pres på de andre kolleger. Det kræver en skarp prioritering at tage del i et introforløb, når arbejdspresset er stort, siger Lene-Line Stentoft og fortsætter:

– Så det handler dels om, hvordan vi rekrutterer, men det handler måske i endnu højere grad om, hvordan vi passer på de kolleger og medarbejdere vi har, som lige nu trækker et alt for hårdt læs. I den situation kan det være svært at tage opgaven som mentor på sig og lære et nyt menneske at kende. Men vi ved, hvor vigtigt det er, at vi investerer tiden i vores nye kolleger, så derfor deler vi ansvaret mellem os, så godt det kan lade sig gøre.

Løn gør en forskel

I øjeblikket er der en heftig debat om manglen på velfærdsprofessionelle, hvor der er mange bud på løsninger og konsekvenser. Senest har statsminister Mette Frederiksen meldt ud i medierne, at hun er klar til at drøfte løn- og arbejdsvilkår som en del af løsningen på rekrutterings- og fastholdelsesudfordringen i velfærdsfagene. Og det giver også rigtig god mening i både Annette Bendtsens og Lene-Line Stentofts ører.

– Vi har lavet en forespørgsel af lønniveauet i nogle af de omkringliggende kommuner, hvor det viser sig, at socialrådgivere kan forhandle to til tre løntrin mere i ansættelsesprocessen. Det kan medvirke til at gøre det sværere for os at fastholde vores socialrådgivere. Det kan ikke være rigtigt, at man skal skifte job for at forhandle sin løn, lyder det fra Lene-Line Stentoft, som understreger, at det vil hun gerne lave om på.

– Jeg har nul kroner, men jeg vil prøve at imødekomme de ønsker til løn, som socialrådgiverne har inden for rimelighedens grænser, og så få lønkontoret til at regne ud, hvad det kommer til at koste. Så må jeg gå opad i systemet og sige, at det her skal det koste, hvis jeg skal have en chance for at holde på mine medarbejdere.

Tryghed og gode kolleger

Annette Bendtsen bakker op om strategien og mener, at løn kan betyde, at det er lettere at holde på kollegerne. Samtidig mener hun dog ikke, at en tungere lønpose kan stå alene.

– Det er vigtigt, at vi har et stort fokus på at fastholde de nyuddannede, hvor vi er opmærksomme på, at det kan være meget forskelligt, hvad den enkelte har behov for af støtte. Selv om det pt. kniber med tiden, så har vi heldigvis et godt kollegialt samarbejde. Det er vigtigt at have et kollegaskab, hvor man kan være tryg ved hinanden.

Lene-Line Stentoft er enig. Som noget nyt har hun i samarbejde med tillidsrepræsentanten og to arbejdsmiljørepræsentanter indført trivselsdage, hvor alle en gang i kvartalet mødes i et par timer, hvor de kun taler om trivsel. Lene-Line Stentoft holder møde med de tillidsvalgte en gang om ugen, og hun understreger, at det er vigtigt, at hun hele tiden får en pejling på, hvordan det går i ”storrummet”.

Hun mener også, at det er nødvendigt at have blik for, at mange af de nyuddannede har brug for en anden ledelsesstil.

– Den nye generation af socialrådgivere er virkelig dygtige og omstillingsparate, og de vil gerne kunne det hele i løbet af nul komma fem. Jeg fortæller dem, at her hos os er man ny i et til to år – og at man gerne må fejle. Det er min erfaring, at de har brug for en tættere og hyppigere sparring for at trives.

Frygter at det bliver værre

En ting er de aktuelle udfordringer, som socialrådgiverne i Hillerød Kommune står midt i – og som de gør alt, hvad de kan – om politikerne vil – for at løse. Men de aktuelle udfordringer er et billede på et problem, som risikerer at blive værre i nær fremtid, hvis manglen på socialrådgivere og andre velfærdsprofessionelle ikke bliver løst.

– Jeg er bekymret, fordi der ikke bliver uddannet tilstrækkelig mange socialrådgivere. Jeg er bekymret for, hvordan vi skal løse opgaven, når vi mangler socialrådgivere. Og jeg er bekymret, fordi de krav, der sættes til os lovgivningsmæssigt, betyder, at der kommer flere og nye opgaver.

Lene-Line Stentoft henviser til den kommende Barnets Lov, som forventes at træde i kraft 1. april 2023. I aftaleteksten lægges der blandt andet op til obligatoriske forældrehandleplaner, second opinion for børn, hvor der peges på andre indsatser, obligatorisk undersøgelse af søskendebørn og to sagsbehandlere på svære sager.

– Hvis ressourcerne – herunder det nødvendige antal socialrådgivere – ikke følger med, så er der nogen, som bliver nødt til at fortælle, hvad vi ikke skal lave.I yderste konsekvens får vi ikke hjulpet de børn, unge og familier, som har brug for det, fordi vi først får mulighed for at tage fat om problemerne, når de har vokset sig store. Og måske uoverskuelige, fordi vi ikke har de tilstrækkelige ressourcer til at arbejde forebyggende. Vores underretningstal stiger hvert år, og problematikkerne bliver ikke mindre komplicerede – tværtimod.
Budgetforhandlingerne var ikke afsluttet ved redaktionens slutning.

---

Bag om historien
Hvordan fremtidssikrer vi velfærdssamfundet, som er udfordret af et betydeligt demografisk pres, hvor der bliver flere børn og ældre kombineret med mindre ungdomsårgange. En prognose fra Damvad Analytics viser, at der kommer til at mangle over 35.000 velfærdsuddannede i 2030 – herunder mellem 3.500 og 5.000 socialrådgivere. Mangel på socialrådgivere kan true velfærden, fordi hjælpen til udsatte børn og voksne risikerer at bliver forsinket, så problemerne vokser sig større og bliver mere komplicerede.