Mangel på socialrådgivere – Eksperter advarer: Vi er på vej mod en velfærdskrise

Børnene vil komme til at mangle pædagoger og lærere. De syge og ældre vil komme til at mangle sygeplejersker. Men også socialrådgivere bliver der mangel på. Vi kommer til at mangle mellem 3.500 og 5.000 socialrådgivere i 2030, hvis den historiske udvikling i efterspørgslen efter socialrådgivere og optag på socialrådgiveruddannelsen fortætter. Det viser en fremskrivning, som analysebureauet Damvad har lavet for Danske Professionshøjskoler.

Medierne har meget fokus på, at det ikke er til at skaffe sygeplejersker og pædagoger for tiden. Men manglen på socialrådgivere er også allerede en realitet, særligt i Hovedstadsområdet, viser STAR’s ’arbejdsmarkedsbalance’, som er en oversigt over udviklingen på arbejdsmarkedet. Og den seneste opgørelse over forgæves rekrutteringer viser, at der fra september 2021 til februar 2022 var 471 forgæves rekrutteringer af socialrådgivere. Det tal dækker over, at 275 socialrådgiverstillinger ikke blev besat og 196 stillinger blev besat af en anden profil end den, der var søgt efter i forhold til erfaring eller uddannelse.

Og der bliver slået mange stillinger op for tiden. Dels fordi der er brug for flere socialrådgivere til at hjælpe det stigende antal børn og unge i mistrivsel og borgere med handicap og sociale udfordringer. Og dels fordi der er en meget høj personaleomsætning blandt socialrådgiverne. Hver fjerde socialrådgiver, der arbejder med udsatte børn og voksne i en kommune, er fratrådt sin stilling mellem april 2021 og april 2022. På beskæftigelsesområdet er det hver femte.

Samfundskontrakten knækker

Hvis det ikke lykkes at tiltrække flere til velfærdsprofessionerne og fastholde dem i den offentlige sektor, så risikerer vi at ende i en decideret velfærdskrise, advarer Stefan Herman, der er rektor for Københavns Professionshøjskole.

– For mig at se er konsekvenserne ret tydelige. Hvis vi ikke kan skaffe uddannet personale, vil kvaliteten af ydelserne i sundhedsvæsenet, skolerne, dagtilbuddene og på det sociale område falde, og så stikker middelklassen af. De vil ikke arbejde der, og de vil gå efter private sundhedstilbud og etablere flere friskoler. Hvis middelklassen ikke føler, at den får noget ud af at betale en relativt høj skat, så falder betalingsvilligheden. Og så er det, at samfundskontrakten knækker, siger han.

En lavere betalingsvillighed kan komme til at betyde en ringere finansiering af socialområdet. Samtidig vil velfærdskrisen producere flere sociale problemer, og der vil derfor blive brug for endnu flere socialrådgivere, mener Stefan Herman.

– Velfærdskrisen består i, at vi taber tilslutning til de fælles institutioner. Og det er den tilslutning, der sikrer, at almenområdet forebygger sociale og psykiske problemer. Hvis den fælles tilslutning svigter, bliver almenområdet svagere, og så producerer vi flere sociale problemer og dermed flere ’kunder’ til det sociale område, forklarer han.

Færre hænder til flere opgaver

Er vi så bare på vej lige imod afgrunden? Og kan vi virkelig ikke gøre noget ved det? For at svare på de spørgsmål, må vi se lidt nærmere på, hvad det er for en problemstilling, vi står i, og hvordan vi er havnet her. Det er Ulrik Beck, cheføkonom i tænketanken Kraka, netop i gang med at undersøge.

– Det er en udfordring at få hænder nok i det offentlige. Noget af det skyldes demografi, der kommer flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. Der er simpelthen færre hænder, der skal løfte flere opgaver, siger han.

En del af udviklingen kan også forklares med den økonomiske højkonjunktur, vi er i lige nu, som giver en ekstremt lav arbejdsløshed.

– Under en lavkonjunktur søger folk mod det offentlige for at få mere sikre ansættelsesvilkår. Men når økonomien buldrer derudad, søger de ud i det private, hvor de kan få en højere løn. Det giver en skærpet konkurrence om velfærdsmedarbejderne, og lige nu ser det ikke ud til, at det offentlige vinder den konkurrence, siger Ulrik Beck.

Både løn og arbejdsvilkår spiller en stor rolle, når man skal vælge uddannelse og job.

– Det er helt centralt at få set på velfærdsprofessionernes løn- og arbejdsforhold, både for at tiltrække flere til fagene og for at gøre noget ved den høje personaleomsætning, vi ser hos for eksempel socialrådgivere, siger han.

Hvis det ikke lykkes at skaffe velfærdsprofessionelle nok, kan en af konsekvenserne være, at deres arbejde bliver udført af andre, der ikke har de samme kvalifikationer.

– Opgaver, der i dag bliver løst af en læge, kan fremover komme til at blive løst af sygeplejersker, og deres opgaver bliver så løst af social- og sundhedsassistenter. Den glidning kan gå ud over kvaliteten. Og i sidste ende kan der være opgaver, som ikke bliver løst, og så kommer politikerne til at prioritere, hvilke opgaver der er de vigtigste, siger Ulrik Beck.

Attraktive velfærdsprofessioner

Vi er altså oppe imod demografien og konjunkturerne, som det umiddelbart ikke er let at lave om på. Men hvad kan vi så ændre? En mulig løsning er at forsøge at få nogle flere til at søge ind på socialrådgiveruddannelsen og de andre velfærdsuddannelser, som alle har oplevet et dyk i ansøgertallet de seneste år.

Lige præcis socialrådgiveruddannelsen har optaget mange flere studerende fra 2010 til 2019. Men da sommerens optagetal blev offentliggjort sidst i juli, var antallet af optagede på landets socialrådgiveruddannelser faldet med 10 pct. siden 2019, og der er i dag ledige pladser på halvdelen af landets socialrådgiveruddannelser.

Hvis den udvikling skal vendes, kræver det en langt bedre finansiering af velfærdsuddannelserne, mener Camilla Wang, der er forkvinde for Danske Professionshøjskoler.

– Hvis socialrådgiveruddannelsen skal blive mere attraktiv, har vi brug for flere undervisningstimer. Det er ikke et universitet, hvor det meste kan foregå som selvstudier, vi skal lære de studerende praktiske færdigheder. Og vi skal skabe nogle mere fagligt ambitiøse studiemiljøer, siger hun.

Men der er også brug for, at flere får øjnene op for velfærdsprofessionerne allerede i gymnasiet.

– I dag leder gymnasierne meget frem imod universitetsuddannelserne. Hvis gymnasieeleverne fik mulighed for at stifte bekendtskab med socialt arbejde og pædagogik, ville de måske få øjnene op for disse fag. Og vi kan også som professionshøjskoler blive bedre til at lave for eksempel brobygning med gymnasierne, pointerer Camilla Wang.

Og så skal de unge mennesker kunne se sig selv på det offentlige arbejdsmarked.

– De her professioner bliver jo valgt, fordi man gerne vil gøre en forskel for andre mennesker, det er den store motivation for vores studerende. Derfor er det virkelig vigtigt, at man på det offentlige arbejdsmarked får skabt tid og plads til, at man kan bruge sin faglighed, og at man kan udvikle sig og videreuddanne sig inden for faget, siger Camilla Wang.

Fokuser på medarbejdernes trivsel

Det er fint at fokusere på, hvordan vi får uddannet flere velfærdsprofessionelle. Men som situationer er nu, skal der andet og mere til, mener Roger Buch, der er kommunalforsker og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

– Rekruttering til uddannelserne ser vi først effekten af om fire til fem år, når de er færdiguddannede. Men vi står midt i suppedasen nu med ubesatte stillinger og afdelinger, der er ved at bryde sammen, fordi de ikke kan skaffe socialrådgivere, siger han.

I stedet for at konkurrere om de par tusinde, der bliver uddannet hvert år, burde kommunerne fokusere meget mere på de mange tusinde medarbejdere, der allerede er i kommunerne.

– Der skal fokus på trivsel, arbejdsmiljø og god ledelse for at fastholde dem. De kommuner, der har ry for at have et godt arbejdsmiljø og dygtige ledere, det er dem, der vinder i konkurrencen lige nu. Hvis jeg var kommunaldirektør, så var det det, jeg ville satse på, hvis min kommune skulle have en chance de næste to til tre år, siger Roger Buch.

Lige nu, hvor der er mange jobmuligheder på grund af den økonomiske højkonjunktur, skal kommunerne være særligt opmærksomme på personaleomsætningen.

– Der kunne jo godt være dem, der blev fristet til at flygte ud af den offentlige sektor, hvis de ikke har ordentlige rammer omkring deres arbejde, siger han.

Det handler ikke kun om løn- og arbejdsvilkår, men også om at medarbejderne har gode muligheder for at udføre deres arbejde.

– Det kunne for eksempel være regelforenklinger, der fjerner krav om dokumentation, så socialrådgiverne kan koncentrere sig om deres kerneopgave. Det bliver en kæmpe ledelsesopgave i det offentlige at fjerne alle forstyrrelser, som forhindrer socialrådgiverne, sosu’erne og skolelærerne i at udføre deres kerneopgaver, siger Roger Buch.

National rekrutteringsplan

Bedre løn og arbejdsvilkår er afgørende, hvis vi i fremtiden skal have tilstrækkeligt kvalificerede socialrådgivere, mener Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening. Han bakker op om fagbevægelsens krav om en national rekrutteringsplan for velfærdsmedarbejdere, der skal adressere lønulighed, arbejdsmiljøudfordringer, bedre mulighed for faglig udvikling samt indeholde en plan for, hvordan vi får flere unge til at vælge fagene.

– Som profession brænder socialrådgiverne for at gøre en forskel, men det kræver, at der bliver uddannet tilstrækkeligt mange socialrådgivere på gode uddannelsessteder, at arbejdspladserne bliver forpligtet til lave en god introduktion og have mentorordninger. Derudover skal arbejdsgiverne sikre gode arbejdsvilkår, så nyuddannede og nyansatte kan holde til at være i jobbet, siger han.

---

Høj personaleomsætning

Hver fjerde socialrådgiver, der arbejder med udsatte børn og voksne i en kommune, er fratrådt stillingen mellem april 2021 og april 2022.

Hver femte socialrådgiver på beskæftigelsesområdet er fratrådt stillingen mellem april 2021 og april 2022.

Kilde: Personaleomsætningsstatistik fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor

---

6 forslag fra DS

Dansk Socialrådgiverforening har udarbejdet en række forslag, som kan være med
til at løse rekrutterings- og fastholdelsesudfordringen.

• Kvaliteten på socialrådgiveruddannelsen skal hæves igennem et løft af taxameteret. Løftet skal bruges til at styrke undervisningen i jura, styrke koblingen til praksis og sikre mere øvebaseret undervisning.
• Kommunerne forpligtes til at tilbyde nyuddannede socialrådgivere tilstrækkelig ­oplæring til deres opgaver.
• En kommende trepartsaftale på voksen- og efteruddannelsesområdet bør have fokus på efteruddannelsesmuligheder for velfærdsprofessionerne.
• Det skal skrives ind i serviceloven, at alle kommuner lokalpolitisk fastsætter et loft over sagstal, der giver tid til socialt arbejde.
• Kommunerne forpligtes til at tilbyde socialrådgivere supervision, så stress, forråelse og frafald fra faget forebygges.
• En regelsanering, hvor fokus skal være på den socialfaglige indsats frem for proceskrav.