Liv i udsathed koster 19 leveår

At have et godt helbred er meget ulige fordelt. Socialt udsatte er generelt mere syge og har dårligere trivsel end resten af befolkningen. De har flere langvarige sygdomme, flere smerter og ikke mindst lider socialt udsatte i højere grad af psykiske lidelser.

Socialt udsatte har ofte mange forskellige problemer – det kan for eksempel være sindslidelser, afhængighed af stoffer eller alkohol eller hjemløshed. Jo flere problemer socialt udsatte har, jo mere sandsynligt er det, at de oplever at have dårligt helbred. Blandt socialt udsatte er kvinderne oftere syge, har smerter, har forsøgt selvmord eller været udsat for seksuelle overgreb. Mændene har lidt oftere sindslidelser eller været udsat for vold.

Selv om socialt udsatte er mere syge end resten af befolkningen, bruger de ikke sundhedssystemet tilsvarende mere. I stedet for at tage til deres praktiserende læge, møder socialt udsatte ofte først sundhedsvæsnet, når deres tilstand er akut, og de må indlægges. Nogle socialt udsatte oplever diskrimination i sundhedsvæsnet, der har svært ved at imødekomme deres særlige behov.

Definitionen af socialt udsatte

Socialt udsatte er mennesker, der har komplekse sociale problemer. Det kan for eksempel at være mennesker, der har problemer med stof- eller alkoholmisbrug, er ramt af sindslidelse eller lever i hjemløshed eller fattigdom. Meget ofte kæmper socialt udsatte med flere af disse problemer på samme tid.

De socialt udsatte, der indgår i de undersøgelser, der danner grundlaget for denne rapport, er alle brugere af forskellige sociale tilbud. Det kan for eksempel være herberger, væresteder, varmestuer, natcafeer, forsorgshjem og lignende tilbud.

Med jævne mellemrum laver Statens Institut for Folkesundhed (SIF) en stor undersøgelse af sundhed og sygelighed i Danmark, de såkaldte SUSY-undersøgelser. I den forbindelse finansierer Rådet for Socialt Udsatte, at SIF laver en opfølgende undersøgelse, der kortlægger sundhed og sygelighed blandt socialt udsatte – SUSY Udsat.

Overdødelighed

Et liv med mange sygdomme og hårde levevilkår kan i sidste ende få ekstreme konsekvenser og betyde, at man dør for tidligt. Socialt udsatte dør i gennemsnit 19 år tidligere end en gennemsnitsdansker. Eksempelvis er dødeligheden blandt socialt udsatte mænd næsten syv gange større end i den øvrige befolkning. Det er især socialt udsatte unge, der dør oftere end unge, der ikke er socialt udsatte.

Socialt udsatte dør særligt ofte af lidelser, der relaterer sig til rusmidler. Det kan både være alkohol og andre stoffer. Socialt udsatte dør også over ni gange så ofte af sygdomme i åndedrætsorganerne og af øvrige ikke-naturlige årsager. Øvrige ikke-naturlige årsager er ulykker, selvmord og drab.

De fysiske lidelser

Socialt udsatte har mange flere fysiske lidelser end den øvrige befolkning. Smerter og sygdom gør det svært for mange socialt udsatte at møde op til aftaler, passe et arbejde og i det hele taget have et godt liv. Kvinderne er helbredsmæssigt værre stillede end mændene. Gennem de seneste ti år er der ikke sket nogen forbedring i socialt udsattes helbred. Der er lige så mange, der lider af langvarig sygdom, og ligeså mange lever med smerter i kroppen. Der er heller ikke sket nogen betydelig nedgang i andelen, der har under 20 tænder tilbage
i munden.

Det dårlige helbred bliver for mange socialt udsatte en forhindring for at gøre det, de plejer. 38 procent af mændene og 47 procent af kvinderne har inden for de seneste 14 dage været så plagede af sygdom og skader, at det begrænser deres aktivitet. Det dårlige helbred bliver en del af en ond cirkel: Jo dårligere helbred, jo sværere er det at komme ud af en udsat tilværelse – det er sværere at bevæge sig ned på jobcentret eller misbrugscentret og sværere at få set andre mennesker, der ville kunne hjælpe én.

Psykiske lidelser

Mange socialt udsatte mennesker lider ikke kun af smerter i kroppen, men også i psyken. En del socialt udsatte er vokset op i familier med misbrug, vold og svigt. Det kan give psykiske ar. Derudover har en stor andel af de socialt udsatte i SUSY Udsat – 38 procent – en psykiatrisk diagnose. Det kan for eksempel være skizofreni, depression eller ADHD.

Alt i alt har socialt udsatte en væsentlig dårligere psykisk trivsel end resten af befolkningen. Mange flere lever med stress, nedtrykthed, angst og ensomhed til hverdag, og en meget stor andel har på et tidspunkt i deres liv forsøgt at begå selvmord.

Antallet af selvmordsforsøg er markant højere blandt socialt udsatte end hos resten af danskerne. 37 procent af socialt udsatte mænd og 47 procent af socialt udsatte kvinder har forsøgt selvmord.

En undersøgelse fra Psykiatrifonden viser, at for den danske befolkning generelt er det 3 procent af mændene og 5 procent af kvinderne, der har forsøgt selvmord. Psykiatrifondens undersøgelse er ikke aldersopdelt.

Hverdagen for socialt udsatte

Et liv som socialt udsat er ofte langt mere problematisk, end livet er for andre med mere stabile rammer. For mange har de ustabile rammer været et vilkår siden barndommen, hvor deres opvækst har været præget af svigt. Ofte har socialt udsatte svært ved at få opfyldt behov, som andre tager for givet: At få et bad, at få mad og leve i tryghed uden vold og overgreb. Når hverdagen ofte byder på store problemer, er det naturligt, at det sætter sine spor og gør helbredet dårligere og livet kortere.

 

Figur 1: Overdødelighed blandt socialt udsatte
Diagrammet viser overdødeligheden (hvor meget dødeligheden overstiger det gennemsnitlige i procent) for socialt udsatte sammenlignet med befolkningen generelt.

Figur 2: Andel, der ofte ikke får mad nok, fordi der ikke er råd
Mellem 6 og 15 pct. af socialt udsatte har ikke råd til at få nok mad.

Kilde: Rådet for Socialt Udsatte.


Anbefalinger fra Rådet for Social Udsatte
I 2014 blev der brugt mere end 1,7 mia. kroner på somatisk behandling af de 52.000 mest udsatte i Danmark og derudover 1,7 mia. kroner på psykiatrisk behandling af samme målgruppe. Mere end 1 mia. kroner blev brugt på misbrugsbehandling og over 700 mio. på herberger til samme målgruppe.

Desværre er der en skævhed i, hvordan pengene bruges. De socialt udsatte trækker mere på akutte ydelser, som nok sætter et plaster på såret, men som ikke forbedrer deres livssituation på længere sigt. Der er stort potentiale i at hjælpe socialt udsatte borgere, før deres problemer bliver akut behandlingskrævende, at sikre, at de bliver behandlet helt færdig og i at støtte dem efter færdigbehandling,
så sygdomme og skader ikke bryder ud igen.

Rådet for Socialt Udsatte har en række anbefalinger til politikerne. Det er blandt andet:

  • Sengepladser til socialt udsatte
  • Fremskudte sundhedsindsatser
  • Udvidet konsultation for socialt udsatte hos egen læge
  • Socialoverlæger i somatikken
  • Socialoverlæger og socialsygeplejersker i psykiatrien
  • Forpligtende partnerskaber mellem region og kommuner

» Læs alle anbefalingerne i Rådet for Socialt Udsattes sundhedspolitiske forslag på udsatte.dk/publikationer