Kvinden som solo-krænker er svær at afsløre

For langt de fleste er det svært at forestille sig, at kvinder kan begå seksuelle overgreb mod børn. Det strider imod den traditionelle opfattelse af kvinderollen som primær omsorgsperson. Men alligevel sker det. Forskningen anslår, at kvinder står bag fem procent af alle overgreb mod børn. Det har den danske psykolog Nina Blond anslået på baggrund af en gennemgang af international litteratur. Men forskningen varierer. En nylig amerikansk undersøgelse har vist, at kvinder står bag 15-20 procent af de seksuelle overgreb mod børn, men at kun omkring en procent af de amerikanske indsatte, der er dømt for en seksuel forbrydelse, er kvinder.

Samtidig anslår en rapport fra den svenske børnerettighedsorganisation Ecpat Sverige og Linköping Universitet udgivet december 2019, at der ikke er sammenhæng mellem antallet af dømte kvinder og ofrene for kvindelige krænkere. For børn vil det altid være svært at fortælle om et seksuelt overgreb, men de svenske forskere understreger, at det kan være endnu sværere for børn at sige, når det er en kvindelig krænker.

– Vi ser en risiko for, at der er børn, der udsættes for misbrug, som samfundet ikke opdager. At de fleste gerningsmænd er mænd, er ikke en grund til ikke at være opmærksom på, at seksuelt misbrug af børn kan ske af en kvindelig gerningsmand, skriver forskerne i rapporten.

I Danmark er seks kvinder mellem 2015 og 2018 ifølge tal fra Danmarks Statistik blevet dømt for seksuelt overgreb mod et barn. I samme periode gælder det for 230 mænd. Det svarer til, at det er kvinder, der bliver dømt i 2,5 procent af sagerne.

Der er fem børnehuse i Danmark, som arbejder med udsatte børn. Børnehusene udgiver årligt en rapport over deres sager. Fra 2013 har der stået køn på den person, der er mistænkt for et barns mistrivsel. Når det gælder seksuelle overgreb, har en kvinde været mistænkt i mellem en og fem procent af sagerne i løbet af årene.

Store mørketal

Socialrådgiver Trine Berger Pedersen er afdelingsleder i Børnehus Sjælland, hvor de både har sager med kvindelige og mandlige krænkere. På landsplan oplever børnehusene en stigning i sager med seksuelle overgreb mod børn, men det er ikke nødvendigvis indikation på, at der sker flere overgreb. Stigningen kan skyldes, at der er kommet større fokus på et område med store mørketal, siger hun.

Afdelingslederen vurderer, at der er flere kvinder, der krænker, end dem, samfundet får øje på.

– Den kvindelige krænkerprofil føler jeg ikke, at jeg kan tegne. Hun er tegnet meget tydeligt sammen med den mandlige krænker. Den svage kvinde, der ikke siger fra over for mandens overgreb, er efterhånden grundigt beskrevet. Jeg er mere usikker på at tegne et billede af, hvem hun er som solokrænker, siger Trine Berger Pedersen.

Hos Børnehus Nord er leder Ulla Penning, som også er socialrådgiver, forundret over, at andelen af kvinder mistænkt for seksuelle overgreb ikke er højere end de en til fem procent, det har ligget stabilt på gennem årene.

Små børn ved som udgangspunkt ikke, hvad der er forkert og rigtigt, uanset om det er mor eller far, der begår overgreb. Det gør det selvsagt svært at opdage. Ifølge Ulla Penning kan en årsag til, at kvindelige krænkere ikke bliver opdaget, være, at det er nemmere for kvinder at være intime med børn.

– Helt traditionelt og historisk har det været kvinderne, der tog sig af børnene, og mændene, der tog sig af andre ting. På den måde har kvinder haft adgang til at være mere intime med børn, end mænd som udgangspunkt har. Og så er der måske ikke så mange, der lægger mærke til en kvindes overgreb. Men jeg har ikke håndfast viden om det, pointerer hun.

Upopulært forskningsemne

Kuno Sørensen er psykolog ved Red Barnet, hvor han arbejder med vold og seksuelle overgreb mod børn. I forvejen er der sparsom forskning inden for seksualforbrydelser mod børn, og især når det gælder kvindelige krænkere, findes der meget lidt viden.

– Kvinders seksuelle overgreb mod børn er et meget underbelyst område, og vi ved meget lidt om det, fordi det er tabubelagt og kontroversielt, siger Kuno Sørensen, der efterlyser mere forskning på området.

Men det er generelt vanskeligt at få tildelt penge til forskning om seksuelle krænkere, siger Susanne Bengtson, der er seniorforsker ved Sexologisk Klinik. Hun er vant til at skrive fondsansøgninger inden for både retspsykiatri og seksualkriminalitet, men midlerne er meget få til sidstnævnte.

– En forklaring kunne være, at vi ikke er gode nok til at skrive fondsansøgninger. Men hvor ansøgninger på det retspsykiatriske område har mundet ud i en del bevillinger, har jeg kun opnået enkelte donationer til forskning i seksualkriminalitet. Det er jo interessant, siger hun og uddyber:

– Det kunne tyde på, at emnet vækker modstand, uanset om det er inden for forskning eller anden sammenhæng. Det er et emne, som de færreste har lyst til at blive associeret med.

I sommeren 2019 fik Sexologisk Klinik dog en yderst sjælden donation på 600.000 kroner til forskning i seksualkriminalitet fra Tryg Fonden. Ifølge Susanne Bengtson er det et problem, at der på den ene side er bred enighed i samfundet om, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at forebygge seksuelle overgreb på børn og voksne, mens det på den anden side er yderst vanskeligt at hverve midler til forskning i de mennesker, der begår de seksuelle overgreb.

– Skal man have en effektiv forebyggelse af seksuelle overgreb, kommer man ikke uden om at forske i den seksualkriminalitet, der allerede eksisterer. Det er altafgørende i forhold til at vide, hvordan vi bedst forebygger, at seksualkriminelle begår eller fortsætter med at begå seksualkriminalitet, siger Susanne Bengtson.

Kuno Sørensen fra Red Barnet problematiserer også, at det er svært at få penge til at forske i krænkere, der begår overgreb mod børn:
– For 15 år siden begyndte jeg at snakke om, at vi skal blive klogere på dem, der føler sig seksuelt tiltrukket af børn. Om hvordan vi kan hjælpe dem til at leve et liv, hvor de ikke begår overgreb. Jeg oplever, at nogle af de kontroversielle, grænsesøgende temaer kan være svære at få fondsmidler til.

Spor efter kvindelig krænker

Jesper Roesgaard Mogensen er psykolog og specialist i klinisk sexologi ved Sexologisk Klinik, hvor han behandler krænkere. Han er enig i, at det er nødvendigt med forskning om kvinder, der begår seksuelle overgreb.

– Vi kommer til at kigge efter tegn på seksuelt misbrug, vi kender fra en mandlig krænker. Og det kan være, at det er anderledes for kvinderne, siger han.

I Danmark er det svært at vurdere, hvor stort omfanget er. Gennem årene har Sexologisk Klinik talt med få kvindelige krænkere.

– Vi ved alt for lidt om dem, fordi vi er i kontakt med så lille en andel. Så vi har brug for kontakt til dem, der er, for at kunne indsamle viden og lave forskning på deres profil og konsekvenserne for ofrene, siger Jesper Mogensen.

I Oslo ligger Støttesenter mot Incest, hvor faglig rådgiver Marianne Lind i oktober 2019 startede en terapigruppe for personer, der har været udsat for seksuelle overgreb af deres mor. Gruppen består af syv kvinder, men var åben for begge køn. Lind havde også en terapigruppe ”Med mor som overgriper” i 1992.

Ofrene henvendte sig dengang hver for sig og efterspurgte behandling for deres konkrete situation. Marianne Lind er ikke forsker, men taler ud fra sin praktiske erfaring. Hun er enig med forskerne i, at det er et problem, at der ikke findes mere viden om kvindelige krænkere.

– Det er et problem for incest generelt. Men når det så gælder mødre, som er så usynlige, så bliver det endnu vanskeligere at tilegne sig viden om, hvordan man bedst kan arbejde med det, siger hun.

Den svære grænse

Hos Børneteamet i Center for Seksuelle Overgreb (CSO) på Rigshospitalet kommer kun børn, der allerede har fået konstateret krænkers køn af kommunen. Derfor kan socialrådgiver ved CSO Christel Hein Thrane ikke sige, at fagpersoner som dem selv kan risikere at overse et overgreb på et barn begået af en kvinde.

– Vi ved ikke, hvad der ligger derude, og som aldrig kommer herind. Så der er et mørketal. Vi aner ikke, hvor mange henvendelser kommunerne får eller negligerer, siger Christel Hein Thrane.

Hendes kollega, psykolog Pia Rathje, mener, at kvinders overgreb kan være svære at opdage for samfundet generelt. Under to procent af de børn, der kommer hos Børneteamet i CSO, har været udsat for seksuelle overgreb af en kvinde.

– Man er nok ikke så opmærksom på, når det er kvinder, der begår seksuelle overgreb. Er det at tage sit barn tæt ind til sit bryst noget omsorgsmæssigt, eller kan det være noget andet? Grænsen for, hvornår det går over og bliver et seksuelt overgreb, er meget svær, siger Pia Rathje.

Det skyldes ifølge Christel Hein Thrane, at når vi tænker på seksuelle overgreb i den typiske forstand, tænker mange på penetration. Når det er en kvinde, handler det oftere om, at moren er grænseoverskridende i forhold til naturlig blufærdighed og privatliv, som at barnet eksempelvis skal røre ved moren eller omvendt.

– Det gør grænsen sværere både for børn, men også for fagpersoner og de, der får kendskab til det, siger Christel Hein Thrane.

---

Bag om historien
I Danmark er seks kvinder mellem 2015 og 2018 blevet dømt for seksuelt overgreb mod et barn. I samme periode gælder det for 230 mænd. Det svarer til, at det er en kvinde, der bliver dømt i 2,5 procent af sagerne. Eksperter vurderer, at der er flere kvinder, der krænker, end dem, samfundet får øje på.

---

Skriftlige kilder

• Psykolog Nina Blonds speciale: ‘Kvindelige krænkere – tabuet om kvinder, der begår seksuelle overgreb mod børn. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, 2014.
• Red Barnets rapport ”Kvinders vold og seksuelle overgreb på børn”, 2017.
• Svedin og Jonsson, Ecpat Sverige, Linköpings Universitet, december 2019: ”Barn utsatta för 2612 sexuella övergrepp av en kvinnlig förövare”.
• ”Vilken han är det?” ECPAT Sveriges kommentar till forskningsrapporten ’Barn utsatta för sexuella övergrepp av en kvinnlig förövare’, 2019.
• Tidskrift for Norsk Psykologforening, 2011: ”Ingen penis – ingen skade?”
• McLeod, David, Journal of Child Sexual Abuse, 2015 (den amerikanske forskning, der vurderer 15-20 procent af overgreb begås af en kvinde)
• Børnehusenes Årsstatistikker fra 2013 frem til 2018, Socialstyrelsen.