”De er ramponerede, når de endelig finder os”
De har ofte været udsat for partnervold, de bliver nægtet samvær med deres børn, de er måske økonomisk ydmygede. Kalle Vestergaard møder mænd, der er blevet sat skakmat af deres partner, i sit arbejde på Mandecentret i Aalborg.
Det er helt almindelige mænd, der kommer på mandecentret, og de er ramponerede, når de endelig finder os. De har måske ikke noget job mere, har ofte ikke samvær med børnene, og de står måske også uden bolig. Jeg havde en samtale med en for nylig, der overnattede i et vaskeri, fordi der var åbent og varmt om natten. Ikke alle, men mange af mændene har været udsat for en eller anden form for partnervold – fysisk, psykisk, seksuelt eller økonomisk.
De fleste oplever en alvorlig deroute, og der er meget sorg forbundet med det. Det er fremtidsdrømmene, der brister. Som regel er det kvinden, der går, og manden havde ikke set det komme. Mange af mændene holder fast i det gode, der engang var i forholdet. De ser den kvinde, de var meget forelskede i, og de har svært ved at se, at der er en anden vej at gå i livet end at blive sammen med hende. Heller ikke selv om hun måske slår ham, håner ham for hans job og måske manglende karriere, og truer ham med at nægte ham samvær med børnene.
Detektivarbejde
Når jeg er ude at fortælle om arbejdet i mandecentret, får jeg ofte spørgsmålet: Er det ikke mest homoseksuelle mænd, der ender hos jer? Men nej, de er en forsvindende lille del. For de homoseksuelle mænd har oftere et netværk, de kører ikke fællesøkonomi med deres partner, og der er sjældent børn involveret. Mens det er omvendt i de heteroseksuelle forhold: Mange af mændene har problemer med økonomien, måske har konen tvunget dem til at gældsætte sig, mange må ikke se børnene – og mange har mistet det netværk, de havde engang.
Det er hende, der beslutter, hvad de skal, og hvem de skal besøge – og hans fritidsinteresser og netværk er sorteret fra. Så når manden kommer til os, er jeg detektiven, der graver og leder efter muligheder. Det handler om at få sat lys på og genopdage det gode i mandens liv. Eksempelvis spørge: Spillede du fodbold? For hvis man får en mand tilbage i omklædningsrummet, så er der måske pludselig en åbning til et job eller en bolig.
Heldigvis lykkes vi ofte
Jeg har været her i tre år, og jeg er utrolig glad for at gå på arbejde hver dag. Jeg får penge for at være nysgerrig og hjælpe, og jeg kan lide at arbejde relationelt. Sammenlignet med mine kolleger ude i kommunerne, har jeg en lille sagsstamme. Jeg arbejder med de 12 indskrevne og et antal borgere i efter-forsorg.
Til gengæld er det altid ret komplekse sager. Jeg skal have fat i jobcenteret, måske kontakte den nuværende arbejdsplads, hvor jobbet hænger i en tynd tråd, kontakte familieretshuse, sagsbehandler og så videre. Jeg bruger hele min faglighed – og heldigvis lykkes vi ofte med det, vi gør. De fleste får en bolig, får kontakt til børnene og beholder eller får et job. Når jeg besøger manden i hans nye bolig, er han som regel stolt: “Se, jeg klarede det. Jeg har skabt et ny hjem til mig selv og mine børn.”
CV Kalle Meyer Vestergaard, 48 år, Ålbæk, Vendsyssel
2017 Mandecentret, Aalborg
2015 Handicap, psykiatri og misbrug, Center for Unge, Frederikshavn Kommune
2014 Handicap, psykiatri og misbrug, Aalborg Kommune
2013 Handicap, psykiatri og misbrug, Hjørring Kommune
2013 Projektafdeling, Frederikshavn Kommune