JURA: Vil forenkling af vejledning af borgere om rettigheder og pligter styrke retssikkerheden?
Fra årsskiftet forenkles kravene til kommunernes vejledning af borgere om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner. Spørgsmålet er, om det vil styrke borgerens retssikkerhed og medføre færre fejl.
Efter aktivlovens § 35, stk. 1, er fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen betinget af, at kommunen vejleder ansøgeren eller modtageren af hjælp om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen. Kommunen skal senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der tager hensyn til den pågældendes situation.
Kommunen skal endvidere senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen. Kommunen skal herudover sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år.
Nye regler
Fra 1. januar 2024 forenkles § 35, stk. 1, således, at det alene er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.
Som det også fremgår af lovforslaget til forenkling af kommunernes vejledning, følger det af principperne i retssikkerhedsloven, forvaltningsloven og god forvaltningsskik, at ud over kravet om at vejledningen skal være skriftlig, skal kommunen herudover vurdere, om der er behov for yderligere vejledning for eksempel mundtligt eller digitalt.
Det kan for eksempel være relevant for udsatte borgere, som kan have svært ved at forstå kommunens skriftlige vejledning om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner. Kommunens vejledning vil fortsat skulle tage hensyn til den enkelte borgers forhold, herunder at borgeren kan forstå vejledningen.
Vejledningspligt og retssikkerhed
Hvis kommunen i forbindelse med tildeling af hjælp eller ved en senere opfølgning vurderer, at borgeren ikke kan forstå den skriftlige vejledning om rådighed og sanktioner eller vil være i stand til senere at reagere på situationen, skal kommunen overveje, om der er grundlag for at træffe andre foranstaltninger i forhold til vejledning om rådighedsforpligtelsen.
Overholdelse af reglerne, herunder vejledningspligten, er helt afgørende for borgerens retssikkerhed forud for en indgribende foranstaltning, som en sanktion i hjælpen er. Dette er særlig vigtigt for de borgere, der har problemer ud over ledighed – de aktivitetsparate.
I foråret 2023 gennemførte Ankestyrelsen en undersøgelse af kommunernes brug af skærpet rådighedssanktion for job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Praksisundersøgelsen omfatter 14 udvalgte kommuners praksis i 61 konkrete sager. I 52 af sagerne ville Ankestyrelsen ændre afgørelsen, hvis den blev behandlet i Ankestyrelsen som en klagesag – svarende til en fejlprocent på 85. Blandt de 61 sager var der 26 sager om aktivitetsparate borgere, i disse sager var fejlprocenten 100. I 2022 gennemførte Ankestyrelsen en tilsvarende undersøgelse af ”almindelige” sanktioner – her var fejlprocenten på 51.
Færre proceskrav ikke lig med færre fejl
Ankestyrelsen har i et høringssvar anført, at den vurderer, at det vil medføre et øget timeforbrug på en time pr. sanktionssag. Det skyldes, at der bliver metodefrihed for kommunerne i forhold til vejledning af borgerne. Der vil derfor skulle foretages en mere omfattende undersøgelse og vurdering i hver enkelt sag om, hvorvidt borger er tilstrækkeligt vejledt.
Efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse vil de nye vejledningsregler formodentlig ikke føre til, at Ankestyrelsen skal bruge mere tid på sanktionssagerne, da de nye regler forventes at betyde, at der vil være færre sager, der skal omgøres eller hjemvises alene på proceskrav. Der er dog intet, der tyder på, at kommunernes regeloverholdelse er større i forhold til almindelige forvaltningsretlige regler frem for processuelle regler i lovgivningen – tværtimod.
Borgers behov afgør form og omfang af vejledning
- For alle forvaltningsmyndigheder gælder der en almindelig pligt til at vejlede borgerne inden for de sagsområder, der varetages af myndigheden.
- Vejledningen bør ydes i den eller de former, der giver den bedste virkning over for borgerne, for eksempel en generel skriftlig vejledning i en publikation, individuel skriftlig vejledning i et brev til den berørte borger eller individuel mundtlig, herunder telefonisk vejledning.
- Vejledningens form og omfang vil i øvrigt afhænge af en konkret vurdering af den enkelte borgers behov og forudsætninger på det pågældende område.
- Der bør efter omstændighederne også vejledes om, at der kan ydes supplerende individuel vejledning, hvis den pågældende ønsker det.
Kilde: Justitsministeriets vejledning til forvaltningsloven
John Klausen
Professor (mso) i Socialret ved AAU, Social-, Public- and Administrative Law Research Centre
Forsker i socialforvaltningsret, med særlig fokus på forsørgelse og beskæftigelse