JURA: Kommuner skal i visse tilfælde afvise en bisidder
Forvaltningsloven giver vide rammer for at lade sig bistå af en anden. Men kommunen kan i visse tilfælde være forpligtet til at afvise eller begrænse en bisidders adgang, hvis det sker af hensyn til borgeren.
Det fremgår af forvaltningslovens § 8, at en part i en sag på ethvert tidspunkt i sagen kan lade sig repræsentere eller bistå af en anden. Reglerne om repræsentation og bisiddere gælder ud over forvaltningsloven, det vil sige også i sager, hvor der eksempelvis ikke bliver truffet en afgørelse.
Det er helt op til borgeren at vælge, hvem der skal være bisidder eller partsrepræsentant. Socialrådgiveren kan derfor som hovedregel ikke nægte en borger at vælge en bestemt bisidder eller partsrepræsentant.
Der er dog visse grænser for borgerens valg. Det fremgår af forvaltningslovens § 8, stk. 2, at en kommune kan nægte en borgers valg af partsrepræsentant af hensyn til offentlige og private interesser.
Som eksempel kan nævnes FOB 2006.644, hvor et behandlingscenter valgte at begrænse to stofmisbrugeres adgang til at lade sig bistå i forbindelse med behandlingssamtaler. Ombudsmanden fastslår indledningsvis, at der kræves tungtvejende grunde, men at det i den konkrete sag ikke kunne kritiseres, at de to stofmisbrugere blev nægtet at have en bisidder med. Det blev konkret begrundet med, at det med bisidderens tilstedeværelse ikke vil være muligt at etablere en reel behandling, da det er vigtigt, at klienten kan være sig selv, uden tanke for, hvordan det, vedkommende fortæller, vil kunne påvirke andre, herunder familie/pårørende. Behandlingscentret oplyste, at de erfaringsmæssigt kan konstatere, at potentielt vigtige oplysninger bliver nedtonet eller helt tilbageholdt, hvis der deltager bisiddere i behandlingssamtalerne.
Voldelig mand med til møder
En aktuel sag er sagen om Christina, som blandt andet er omtalt i Skive Folkeblad og i TV 2-dokumentaren ”Mishandlet og svigtet”. Christina blev mishandlet i hjemmet af sin daværende samlever Martin. Martin blev 25. september 2020 idømt otte års fængsel for voldtægter, vold, røveri, mishandling og frihedsberøvelse mod to kvinder, hvoraf Christina var den ene.
Det fremgår af pressedækningen, at Christina i juli 2017 gjorde kommunen opmærksom på, at hun havde brug for hjælp og for at komme et andet sted hen, og at Christina flere gange anmodede kommunen om hjælp til at komme væk fra volden.
Følgende er eksempelvis ifølge pressedækningen noteret i journalen i juli 2017:
”Christina skriver dags dato til undertegnede, at hun har brug for at komme et andet sted hen, da der er sket nogle ting mellem Martin og hende. Christina vil ikke have, at Martin ved, hvad hun skriver til undertegnede.” Der blev ikke handlet på denne viden.
Det der derimod skete var, at Martin var til stede under alle socialrådgivernes besøg hos Christina. På trods af at det fremgår af kommunens sagsakter, at hun tidligere havde været udsat for vold, og hun ikke vil have, at Martin skal have at vide, at Christina har bedt kommunen om hjælp. Hun havde endda skrevet til kommunen, at ”Ham jeg bor sammen med truer mig, slår/tæsker mig, bagtaler mig og kalder mig grimme ting og det har gjort at jeg faktisk er blevet så nedbrudt at jeg faktisk burde komme på krisecenter…”
Her bør det være åbenbart, at kommunen har en forpligtelse til at sikre, at Christina ikke sidder sammen med Martin, da hun naturligvis i disse samtaler vil tilbageholde oplysninger.
Christina blev først i marts 2019 hjulpet væk fra Martin og indlagt på hospital med omfattende skader. Dette skete ikke på foranledning af kommunen, men fordi en anden borger kontaktede politiet. Socialrådgivere fra Skive kommune havde 17 dage tidligere være på hjemmebesøg, også denne gang var Martin til stede.
Kommunens svigt af Christina, herunder den manglende opmærksomhed på at sikre et frit rum og en reel samtale med Christina, hvor hun ikke skal frygte, at volden mod hende vil eskalere, hvis hun oplyser kommunen om situationen, kan have medvirket til, at Christina blev fastholdt i mishandlingen og volden i halvandet år for længe.
Forvaltningslovens § 8
Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke, hvis partens interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov.
Søren Blæsbjerg
Studielektor i Socialret ved AAU, Social Law Research Centre.
Forsker i socialforvaltningsret, med særlig fokus på udsatte-, handicap- og ældreområdet