Inflationskrise: Akut og målrettet hjælp
Vi har spurgt fem aktører på det sociale område om, hvordan de oplever konsekvenserne af den historisk høje inflation, og hvilken hjælp borgerne har brug for.
Kontanthjælp skal inflationsreguleres
Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen
– Langt flere køber genbrugstøj af os, men mange kommer ind uden en krone på lommen og mangler det mest basale. De kan ikke betale husleje, el, varme, mad og medicin, de melder deres børn fra fodbold, og måske har de gæld med sig. Nogle har også sociale problemer som konflikter efter en skilsmisse eller en voldelig ægtefælle. Det er svært at se sig ud af, hvis man ikke ved, om man har et sted at bo i næste måned. Vi er vant til at rådgive familier, men her må vi melde pas, for vi giver ikke enkeltydelser, og når kommunen siger nej, er det svært.
– De har brug for en økonomisk håndsrækning. Priserne på både el, varme, mad og tøj stiger, og det gør huslejen også mange steder. Politikerne kan forlænge den midlertidige forhøjelse af børnetilskuddet, inflationsregulere kontanthjælpen og øge boligtilskuddet. Politikerne skal både have øje for borgere på overførselsindkomst og med lav indkomst. Det kan være sosu-hjælperen med et job på 20 timer og den lille erhvervsdrivende, som skal have en check.
Ny regering skal finde varige løsninger
Ditte Brøndum, næstforkvinde for Dansk Socialrådgiverforening
– Socialrådgiverne oplever, at flere og flere borgere henvender sig for at få hjælp til at betale deres regninger. Derfor er det rigtig godt, at STAR nu har sendt en mere præcis vejledning ud til kommunerne, hvor der tidligere været tvivl om reglerne for at bevilge enkeltydelser og søge regeringens varmepulje til borgernes ekstraordinært højere udgifter til varme og el.
– Vi kunne have ønsket os en mere grundig vejledning fra start – så havde vi undgået, at socialrådgiverne får ekstra travlt med administrativt arbejde, hvor de skal genoptage borgernes ansøgninger til varme- og elregninger. Derudover har det skabt unødig ængstelse hos borgerne om deres økonomiske situation.
– Der er under alle omstændigheder brug for mere hjælp – eksempelvis til, at de udsatte kan betale deres husleje. Det er jo i øvrigt meget dyrere for samfundet, hvis folk skal genhuses. Det skaber en række andre problemer, som er meget alvorlige for familierne. Forskning viser, at bare et år med fattigdom i barndommen, har konsekvenser ind i voksenlivet i form af kortere uddannelse og lavere livsindkomst. Derfor vil vi opfordre den kommende regering til at finde varige løsninger, så de mest udsatte familier kan få deres økonomi til at hænge sammen – og ikke skal hutle sig igennem på enkeltydelser og private donationer.
Varmetillæg skal sættes i vejret
Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger
– Vi oplever, at færre kan betale husleje. Mindst 50.000 husstande i almene boliger har flere udgifter end indtægter. Især enlige med og uden børn, pensionister og studerende er udsatte, og lejere med gasforsyning er ekstra ramt, fordi prisen er steget med 189 procent. Det er et højt antal husstande, og det er vel at mærke efter, at vinterhjælpen med højere børneydelse og nedsat afgift på el er medregnet.
Boligorganisationerne sender betydelig flere rykkere og ophæver flere lejemål. I ni af de største boligselskaber steg det alene i oktober fra 894 i 2021 til 1.049 i år.
– Vi har brug for stabilitet omkring de mest trængte borgere og målrettet hjælp til udsættelsestruede lejere. I dag medregnes et varmetillæg i boligstøtten. Tillægget bør sættes op, men uden at det omfattes af kontanthjælpsloftet, så enlige forsørgere, som befinder sig tæt på loftet, også kan modtage støtten. Systemet med boligstøtte er etableret, og derfor kan det let sikres, at hjælpen kommer hurtigt ud til lejere med størst risiko for at miste deres hjem.
Ny regering skal se på kontanthjælpsloftet
Jakob Lundberg, formand for Kommunale Velfærdschefer
– Nogle kommuner får langt flere henvendelser fra borgere på kontanthjælp eller integrationsydelse, mens andre har en mindre stigning. Måske skyldes det, at borgere i almene boliger med fjernvarme ikke har oplevet større stigninger endnu. Men med udsigt til vinter er jeg med både inflation og stigende forsyningspriser bekymret for større efterspørgsel. Men det er en udfordring, at borgere med psykiske lidelser og komplekse sociale problemer ikke har overskud til at søge hjælp.
– De udsatte borgere har brug for alt fra huslejehjælp, enkeltydelser og henvisninger til frivillige sociale organisationer om for eksempel julehjælp. Det er bekymrende, at antallet af udsættelser kan komme til at stige voldsomt, så kommuner og boligforeninger skal blive endnu bedre til at samarbejde om at hjælpe lejere til en mindre lejlighed, så de kan betale deres husleje.
– En ny regering vil forhåbentlig også meget hurtigt se på hjælp til udsatte grupper i en midlertidig periode. Den kan for eksempel se på en midlertidig opblødning af kontanthjælpsloftet.
Brug for at hjælpe på nye måder
Kira West, formand for Rådet for Socialt udsatte
– Vi hører mange flere historier om borgere, som ikke kan betale deres regninger, fordi en stor del af deres indtægt i forvejen går til husleje, mad og medicin. Og vi ser, at antallet af udsættelser stiger. Når man skal vælge mellem husleje eller mad og medicin, står man i et frygteligt dilemma. Det er helt afgørende, at de mennesker får målrettet, økonomisk hjælp.
– Kommuner bør i samarbejde med boligselskaber, udlejere og hjælpeorganisationer sammen finde frem til de borgere, som har brug for hjælp, frem for at vente på, at det er gået galt. Og så fortælle dem om mulighederne for at få hjælp. Under corona opstod der en evne til at se fleksibelt på snærende rammer og hjælpe på nye måder. Det er der behov for igen, men det sker desværre ikke, for mens alle blev berørt af corona, er vi ikke lige udsatte under en økonomisk krise.