“Indflydelse giver en følelse af at eksistere og være i live”

Sidder du konstant med en oplevelse af, at din faglighed ikke bringes ordentlig i spil, at du bruger tid på opgaver, der ikke giver mening eller at andre har besluttet, hvornår du skal gøre hvad i forhold til dine arbejdsopgaver?

Så er der videnskabeligt belæg for at sige, at du har en højere risiko for at få et dårligt mentalt helbred. Indflydelse på ens arbejde har nemlig afgørende betydning, når det kommer til både psykisk velbefindende, trivsel og selvvurderet stress.

Det har et væld af studier vist gennem tiderne, men i et nyt forskningsprojekt fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø sætter forskerne fokus på, hvorfor indflydelse har så stor betydning for medarbejdernes mentale sundhed, og hvordan indflydelse egentlig opfattes.

– Vi har rigtig meget forskning, der peger på, at medarbejdere med lav indflydelse i arbejdet har en forøget risiko for forskellige psykosociale helbredsproblemer, men vi har manglet en god forklaring på, hvorfor det er sådan, fortæller Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Betydningen af indflydelse har været en hjørnesten i psykosocial arbejdsmarkedsforskning siden 1970’erne, men meget af forskningen har taget udgangspunkt i jobtyper, hvor man traditionelt ikke har haft ret meget indflydelse – for eksempel inden for samlebåndsarbejde.

– Rigtig meget har ændret sig i vores samfund, så vi var også nysgerrige på, om indflydelse stadigvæk er vigtigt, når vi ser på de typer af jobs, vi i højere grad beskæftiger os med i dag, fortsætter hun.

Identitetsfølelse og selvværd

Vi møder Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen på hendes kontor på Lersø Parkallé lige bagved Bispebjerg Hos­pital i København. Som de fleste forskere sidder hun foran computeren ved hæve-sænkebordet – blandt bøger, rapporter og masser af hvide ringbind.

– Vores forskning viser, at indflydelse i arbejdet stadigvæk er vigtig, og at en høj grad af indflydelse er forbundet med et godt psykisk velbefindende. Samtidig oplever medarbejderne, at de bliver bedre i stand til at udføre deres arbejdsopgaver, når de har mulighed for selv at have indflydelse på, hvordan de løser dem, forklarer hun.

Selv om studiet ikke direkte spørger, om indflydelse gør det sjovere at gå på arbejde, så giver indflydelse i arbejdet både bedre psykisk velbefindende, bedre trivsel og mindre selvvurderet stress – altså større arbejdsglæde.

– Vores studier viser, at medarbejderne også forbinder indflydelse i arbejdet med deres identitetsfølelse og selvværd. At hvis man ikke har indflydelse på sit arbejde, så er det ligesom at blive behandlet som et ikke-menneske, en robot eller en spillebrik, der bare flyttes rundt med, fortæller Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen og fortsætter:

– Det med, hvordan andre mennesker behandler os, er nogle meget centrale, psykologiske mekanismer. Hvis vi bliver behandlet ordentligt, anerkendende og respektfuldt, så trives vi også som mennesker – og omvendt. Hvis vi ikke bliver behandlet med anerkendelse og respekt, så er der en forøget risiko for psykisk mistrivsel.

Skyggearbejde og mistrivsel

Forskerne har i studiet fundet frem til tre kategorier af indflydelse: den opgaverelaterede, den relationsrelaterede og den identitetsrelaterede indflydelse.
I forhold til den opgaverelaterede indflydelse er det vigtigt for medarbejderne at levere kvalitetsarbejde og løse arbejdsopgaverne på en tilfredsstillende måde. Her er det vigtigt for medarbejderne at have indflydelse på, hvordan og hvornår de løser deres opgaver, valg af metoder, prioritering af opgaver – at deres faglighed bliver bragt i spil.

– Den ene arbejdsplads i vores kvalitative studier var en psykiatrisk afdeling, som er stramt styret af behandlingspakker i forhold til antal behandlinger koblet på forskellige diagnoser. Styringen mindsker medarbejdernes indflydelse og griber ind i medarbejdernes faglige dømmekraft, fordi de stramme standarder gør, at medarbejderne ikke nødvendigvis kan give patienterne den behandling, de mener er rigtig, forklarer Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen.

Den manglende indflydelse førte til både skyggearbejde blandt medarbejderne, dårlig psykisk velbefindende, mistrivsel og øget arbejdsbelastning.

Selv om forskerne ikke har haft socialrådgivere med i studiet, mener Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen, at den stramme styring i blandt andet jobcentre måske kan ses som et eksempel på fratagelse af indflydelse hos medarbejderne.

Og på samme måde når socialrådgivere indstiller borgere til et fleksjob, fordi de med deres faglighed ved, at det er den rette løsning, og kommunens visitationsudvalg derefter beslutter noget andet.

– Vi har ikke undersøgt denne situation konkret, men det kan man måske også betragte som et eksempel på, at man tager indflydelse fra medarbejdere. I og med, at vi kan se, at indflydelse i arbejdet er forbundet med rigtig meget positivt for psykisk velbefindende, trivsel og performance, så kan det være forbundet med nogle negative konsekvenser.

Fagligt kompromis belaster

Helt grundlæggende handler det om, at man som medarbejder ikke føler sig behandlet med respekt, hvis man ikke har mulighed for at udføre sine arbejdsopgaver med sin faglighed og professionelle dømmekraft.

– Hvis man skal gå på kompromis med nogle faglige standarder eller ikke har mulighed for at gennemføre et fagligt skøn i forhold til, hvad er egentlig den gode løsning for den her borger, opleves det som en belastning, forklarer Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen.

I forhold til den opgaverelaterede indflydelse viser studiet, at tidsmæssig fleksibilitet også har stor betydning. Både når det gælder prioritering af arbejdsopgaver, så man kan tilpasse dem til ens egen rytme og energi i løbet af dagen og ugen, og når man som medarbejder kan møde senere eller gå tidligere, og at man selv har indflydelse på det.

Værdig del af et fællesskab

Den relationsrelaterede indflydelse handler om, at det er vigtigt for medarbejdere at have lov til at komme til orde, kunne diskutere uenigheder på arbejdspladsen, fremlægge deres respektive synspunkter og derefter beslutte, hvad den bedste løsning er.

– Indflydelse i arbejdet handler også om at være en del af et fællesskab. At man bliver anerkendt som en værdig og vigtig del af et fællesskab, et team eller en arbejdsplads, når man bliver hørt og får mulighed for at påvirke beslutningsprocesser.

På samme måde giver det medarbejderne en følelse af indflydelse og af at høre til, når de får informationer og viden fra ledelsen. For både det at give og modtage viden giver en følelse af at være en betydningsfuld og legitim del af teamet og organisationen.

– Til gengæld handler indflydelse i arbejdet ikke om, at hver enkelt medarbejder skal bestemme alt. For det, at man snakker med hinanden, bliver taget alvorligt og bliver taget med i nogle overvejelser om, hvordan vi gør det her på den bedste måde i fællesskab som gruppe, giver også en følelse af indflydelse.

Jo mere, jo bedre

Den tredje kategori af indflydelse, som blev identificeret i undersøgelsen, er den identitetsrelaterede indflydelse. At indflydelse i arbejdet ikke alene er betydningsfuldt for medarbejdernes arbejdsglæde, men også for deres selvopfattelse og selvforståelse.

– Det handler helt grundlæggende om, at man relaterer indflydelse til en følelse af at eksistere og være i live. Indflydelse i arbejdet spiller en central rolle for, hvordan man forstår sig selv som menneske – altså om man er et aktivt subjekt, som kan træffe nogle beslutninger – fremfor et passivt objekt, der flyttes rundt med. Selv om man tidligere har talt om, at det kunne blive for meget af det gode med indflydelse i arbejdet, viser det nye studie, at der ikke er grænser for mængden af indflydelse. Uanset hvilken branche og hvor meget indflydelse, knækker kurven ikke. Jo mere indflydelse ansatte har på løsning og prioritering af opgaver, des bedre trives de.

– Konklusionen på vores studie er klar: Indflydelse er godt, og mere indflydelse er bedre, når man kigger på psykisk velbefindende, konstaterer Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen.

Tag dialogen

Men hvad kan socialrådgivere, som i flere undersøgelser er blevet kategoriseret som en af Danmarks mest stressede faggrupper, så bruge det til?

– Vores studie viser, at indflydelse i jobbet er forbundet med bedre trivsel, psykisk velbefindende og mindre selvvurderet stress, så jeg håber, at vores resultater kan være med til at åbne op for en dialog ude på arbejdspladserne om indflydelse i arbejdet.

– For når vi ser, at interviewpersonerne forbinder det ikke at have indflydelse i arbejdet med at være ikke-menneske – og omvendt, at det at have indflydelse bliver forbundet med en følelse af at være en del af fællesskabet, så er vi inde på nogle områder, som, vi ved, er virkelig vigtige for menneskers psykiske velbefindende, lyder det fra Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen.

---

Bag om historien

Socialrådgivere er i flere undersøgelser blevet kategoriseret som en af landets mest stressede faggrupper. Stress kan være et resultat af flere ting; blandt andet ubalance mellem krav og ressourcer, manglende respekt og ubalance mellem kravene til vores arbejde og de muligheder, vi har for at leve op til kravene – også kaldet kontrol i arbejdet.

Mulighederne for at have indflydelse på arbejdet har en afgørende betydning for medarbejdernes psykosociale arbejdsmiljø, dokumenterer ny forskning. Derfor er det vigtigt, at man i fællesskab taler om indflydelse på arbejdspladsen.

---

Arbejdsglæde, motivation og drivkraft

I Dansk Socialrådgiverforenings (DS) materiale ’Vejledende standarder for socialrådgivernes faglighed og arbejdsmiljø’ sættes der fokus på, at det er vigtigt med indflydelse på arbejdet. DS anbefaler, at alle socialrådgivere har et meningsfuldt arbejde med klare mål, fordi det er en forudsætning for arbejdsglæde, motivation og drivkraft.

Det sikres blandt andet gennem:

• Dialog og inddragelse i beslutninger om arbejdsmetoder, arbejdsredskaber, og arbejdstilrettelæggelse og kvaliteten i arbejdet – med fokus på hvordan man hver især og i fællesskab bidrager til løsning af kernopgaven.
• Beslutningskompetence og handlerum i arbejdet.
• Indflydelse på tilrettelæggelse af egen arbejdsdag.

» Læs mere på socialraadgiverne.dk/vejledende-standarder

---

Om forskningsprojektet

• Forskningsprojektet ’Oplevelsen og betydningen af indflydelse i arbejdet mellem selvledelse og målstyring’ er lavet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
• Projektet bruger både kvantitative data og kvalitative data. De kvantitative data er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 4.340 medarbejdere inden for 14 forskellige jobgrupper. Samt en opfølgning med svar fra 2.540 af de 4.340.
• De kvalitative studier baserer sig på feltstudier og fokusgruppeinterview med 59 medarbejdere i henholdsvis en medicinalvirksomhed og en offentlig psykiatrisk afdeling.