I 4 ud af 5 kommuner: Flere børn vokser op i fattigdom
Antallet af børn i familier under fattigdomsgrænsen steg i 2023 for første gang i fem år, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I 80 procent af landets kommuner er andelen af relativt fattige børn steget. Dog er antallet af relativt fattige børn fortsat lavere end i 2021.
I 2023 var der 2.300 flere børn, der levede i familier under fattigdomsgrænsen i forhold til året før. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Dermed ser vi for første gang siden 2017 en stigning i antallet af børn, der vokser op i relativ fattigdom.
Udviklingen kan blandt andet forklares ved, at det midlertidige børnetilskud til en række kontanthjælpsmodtagere ophørte i 2023. Tilskuddet blev erstattet af en midlertidig inflationshjælp til børnefamilier i ydelsessystemet, som dog i mindre grad var målrettet de fattigste ydelsesmodtagere sammenlignet med det midlertidige børnetilskud.
Når udviklingen i fattigdommen går den forkerte vej, hænger det således dels sammen med bortfaldet af børnetilskuddet, dels med en mindre-regulering af overførselsydelserne i forhold til lønudviklingen, der gør, at inflationen rammer dem på offentlig forsørgelse hårdere.
Derudover er der en del ukrainske flygtninge, som først er begyndt at optræde i statistikkerne i 2023 og ikke blot de fattigste dele af befolkningen. På den anden side har de fattigste i samfundet ikke den samme elastik i husholdningens økonomi, som den typiske familie besidder i form af løbende opsparing og en buffer til uforudsete udgifter. Det skyldes, at for de fattigste går hele den disponible indkomst, altså det beløb man får udbetalt, typisk til det daglige forbrug.
Derfor rammer inflationspresset dem endnu hårdere, da der ikke er luft i økonomien til at absorbere prisstigningerne i husholdningsbudgettet eller trække på opsparingen i en periode. Derfor kan det altså være svært at relatere målingen af relativ fattigdom i de seneste år til den økonomisk pressede situation, som mange familier med lav indkomst har stået i – og måske fortsat står i – i dag.
Stigningen rammer bredt
Stigning i antallet af fattige børn er et landsdækkende fænomen, selv om enkelte kommuner har set en kraftigere stigning end andre. I fire ud af fem kommuner er andelen af fattige børn steget.
Struer Kommune har haft den største vækst i andelen af børn i fattigdom på 1,5 procentpoint efterfulgt af Brøndby Kommune med 1,3 procentpoint. Brøndby Kommune overhaler dermed Lolland Kommune og er nu den kommune, hvor der er den største andel af fattige børn. Her er 1 ud 12 børn relativt fattige.
Lolland Kommune er 1 ud af kun 13 kommuner, hvor andelen af fattige børn er faldet.
Andelen af fattige børn er højest i Syd- og Vestsjælland, på den københavnske vestegn, i Sydjylland samt enkelte øvrige kommuner.
Det er hovedsageligt i kommuner i Nordsjælland og Østsjælland samt Østjylland, at relativt få børn vokser op i fattigdom. I Dragør Kommune, hvor færrest børn var ramt af relativ fattigdom i 2023, er det blot 1 ud af 59 børn, der er relativt fattig.
Når man er ramt af relativ fattigdom, har man ikke råd til at leve på en måde, der bare tilnærmelsesvis ligner det, der er normalt i Danmark. Det er et liv med store afsavn, som kan have konsekvenser for børnene langt ind i voksenlivet.
» Læs en længere version af analysen på ae.dk
Fattigdomsgrænsen i kroner og øre
Hvornår en familie konkret vil ryge under fattigdomsgrænsen, afhænger af familietypen. For en enlig person er fattigdomsgrænsen på 142.700 kr. efter skat om året eller 11.900 kr. om måneden. Det er opgjort efter skat og skal dække alle udgifter til fx bolig, mad, forsikringer, tøj, medicin, transport, reparationer, fritid osv.
Af tabellen fremgår fattigdomsgrænserne for forskellige familier. Fattigdomsgrænsen for forskellige familietyper i 2023
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Stigning i antallet af fattige børn for første gang i mange år
Figur 1 viser udviklingen i antallet af fattige børn under 18 år opgjort på baggrund af Danmarks Statistiks indikator for relativ fattigdom. Fra 2022 til 2023 steg antallet med 2.300 til 49.500 fattige børn. Stigningen følger efter en årrække med fald fra 64.500 fattige børn i 2017 til 47.200 i 2022.
Flere fattige børn i fire ud af fem af landets kommuner
Figur 2 viser udviklingen i andelen af relativt fattige børn i hver kommune. I de mørke- og lyseblå kommuner faldt andelen af fattige børn i 2023, mens andelen var uændret i de grå kommuner.
I de lyse og mørkerøde kommuner voksede andelen af fattige børn derimod. Andelen voksede i hele 75 kommuner, hvilket svarer til fire ud af fem, mens den var uændret i seks. I blot 13 kommuner faldt andelen af fattige børn i 2023.
Figurer: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik