Hvordan sikres en høj kvalitet i anbringelserne på døgntilbud?

Tæt dialog mellem ­døgntilbud og kommune

Stina Kolstad, socialrådgiver, Køge Kommunes familieafdeling

– Jeg forventer et tæt samarbejde med opholdsstedet, og så forventer jeg også en tæt dialog mellem opholdsstedet og forældrene, da forældrene kender deres børn bedst, og opholdsstedet varetager en opgave for forældrene.

– Jeg går meget op i at vide, hvad der sker med den unge. Når forældrene ringer, så virker det rigtig dumt, hvis jeg ikke ved, at deres søn eksempelvis ikke har været i skole i den sidste uge, eller at der har været en slåskamp. Det er frustrerende, hvis døgninstitutionen ikke holder mig opdateret.

– Jeg har oplevet, at jeg ikke kunne få fat i en anbragt ung, fordi hans telefon var blevet lukket. Først da jeg ringer til opholdsstedet, fortæller de mig, at han ikke har været der siden i lørdags. Og det var blevet torsdag. Hvorfor har de ikke ringet til mig? Her var jeg nødt til at flytte den unge til et andet sted.

– Jeg har ringet til Socialtilsynet en del gange, hvor jeg har indberettet, at jeg har været i tvivl om, hvor meget opsyn, der egentlig er med de unge. Jeg havde en fornemmelse af, at når jeg ringede og spurgte efter eksempelvis Viggo, så kendte de ham ikke. ”Har vi en, der hedder Viggo her?” kunne jeg høre, at der blev råbt. Så bliver jeg bange. Det kan godt være en vikar, men derfor har jeg alligevel en forventning om, at de ved, hvem Viggo er.

Godt samarbejde mellem ­tilbud og ­socialtilsyn

Stine Therchilsen, socialrådgiver og tillidsrepræsentant på den socialpsykiatriske døgninstitution Holmstrupgård

– Det er meget vigtigt, at der er et socialtilsyn, der ser døgntilbuddene udefra, for man kan godt blive blind på egen praksis. Og det er godt, at der følger tidsfrister, opmærksomhedspunkter og eventuelt påbud med, så man bliver nødt til at forholde sig til, hvordan man vil arbejde på at ændre de ting som Socialtilsynet påpeger.

– I mit perspektiv kan Socialtilsynet godt være lidt firkantede, og de har et meget juridisk perspektiv, som ikke altid levner plads til kompleksitet og nuancer. Vi har lige skullet finde hinanden i samarbejdet, men nu er vi begyndt at tale samme sprog. Det er vigtigt, at samarbejdet mellem tilbuddet og Socialtilsynet giver mulighed for gensidig læring.

– Kernen i det, Socialtilsynet påpeger, er altid noget, man med fordel kan forfine. De har eksempelvis kommenteret på vores vikarforbrug, og noget af det har vi gode forklaringer på, men det er jo altid relevant at se på, hvordan vi kan sikre, at der kontinuerligt er kendt personale til stede.

– Især er det vigtigt at have Socialtilsynet som kontrolinstans i forhold til, at magtanvendelser bliver lavet forsvarligt og i rette omfang. Både fordi det kvalificerer vores indsats, og fordi det er med til at styrke retssikkerheden for anbragte børn.

Det ­handler om det ­rigtige match

Sisi Ploug Pedersen, formand for faggruppen Børn, Unge og Familier i DS

– Tilbudsportalen kan være fin til at indkredse et tilbud geografisk og få inspiration, men jeg tager som udgangspunkt ikke det, der står på portalen, for gode varer. Ofte bruger man opholdssteder, som man kender, og anbringelseskonsulenten har også stor viden om stederne. Jeg vil gerne selv besøge stedet – det er vigtigt at komme ud og mærke det.

– Det handler om at finde det rigtige match, og her er kompetencer og personalesammensætning selvfølgelig vigtig. Men den aktuelle gruppe af børn og unge kan være lige så vigtig. En, der har været udsat for seksuelle krænkelser, skal ikke anbringes sammen med en, som er dømt for seksuelle krænkelser. Man bliver nødt til at kigge hele vejen rundt.

– Nogle gange er det et spørgsmål om, hvor du kan få en plads. Sådan er virkeligheden desværre. Og nogle gange har ledelsen også en holdning til, hvilke steder man bruger. Har kommunen egne opholdssteder, foretrækker ledelsen måske, at man bruger dem. Det er jo billigst, fordi pengene kommer tilbage i egen kasse, men det dur jo kun, hvis stedet har de rette kompetencer.

Jeg har størst respekt for de steder, som er ærlige om, hvis en ung ikke er inden for deres målgruppe, i stedet for dem, som siger ja til alle.

Der skal investeres i anbringelse af børn og unge

Dorthe Norlyk, formand for faggruppen Opholdssteder og Døgninstitutioner i DS

– Det er alfa og omega at få lavet det rette match i første omgang. Det er vigtigt at være nysgerrig på det menneske, som skal anbringes. Man skal ikke kun have fokus på diagnose og behandlingsbehov – men også på hele mennesket. Der er en historie, en bagage, som også har indflydelse og betydning i forhold til institutionsvalg.

Det gør sig også gældende for institutionen, så det ikke kun er målgruppen, rammer, behandling mv., men også deres historie og aktuelle virkelighed.

– Nogle gange er der forsøgt for mange foranstaltninger og institutioner, inden de unge får den rette – og ofte dyrere – indsats. Men jo flere skift og sammenbrud, jo dårligere bliver udviklingen og behandlingen på sigt.

De børn og unge, der bliver anbragt i dag, er ofte så behandlingskrævende og har så mange ting med sig, at problemerne ikke bliver løst overnight. Hvis investeringen i et menneske skal virke, så tager det tid. Resultatet kommer ofte først mange år efter. Derfor skal der tænkes langsigtet, men det er vores politiske og økonomiske system desværre ikke indrettet efter.