Hver tredje kontanthjælpsmodtager har haft en børnesag

Ny undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening og AE-Rådet bekræfter, hvad mange socialrådgivere oplever i arbejdet med udsatte ledige: At mange på kontanthjælp begynder voksenlivet bagud på point. Socialrådgiverne vil have flere kommuner til at investere i indsatsen for udsatte ledige.

Jeg har jo nogle drømme og ønsker med mit liv. Det sidste, jeg mangler, er job og uddannelse. Jeg vil jo rigtig gerne.

Elene Nielsen har stadig håb – et håb om et liv med familie, job og en almindelig hverdag. Hun er 25 år og har dermed fremtiden for sig, men bærer på en tung byrde med flere psykiske og fysiske problemer efter en meget barsk barndom med vold og seksuelt misbrug. Hun blev anbragt som 11-årig og er dermed en blandt mange kontanthjælpsmodtagere, der har haft en børnesag ved kommunen.

Udover senfølgerne fra barndommen – Elene Nielsen har været tilknyttet det psykiatriske system i 16 år – må hun også kæmpe med kommunen. Hun har haft syv sagsbehandlere på ét år og mener, at kommunen burde sætte langt flere ressourcer af til sagsbehandlingen af børn og unge med behov for støtte.

– Hvis man havde arbejdet mere med mine andre problemer end ledighed, var jeg kommet meget hurtigere igennem det her, siger hun. Derudover fungerede overgangen fra barn til voksen heller ikke.

– Få dage før min 18-års fødselsdag fik jeg at vide, at min anbringelse ophørte, og jeg skulle finde et andet sted at bo.

Dokumentation: Ikke lige muligheder

En ny undersøgelse, som AE-Rådet har lavet for Dansk Socialrådgiverforening, viser, at hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft en børnesag, mens hver femte har været anbragt. Det er i begge tilfælde fire gange så mange som i befolkningen som helhed, og hertil skal lægges et mørketal af ukendt omfang. Resultaterne af undersøgelsen bekræfter, hvad socialrådgiverne længe har sagt, nemlig at mange på kontanthjælp ikke har fået de samme muligheder i livet som de fleste andre.

Undersøgelsen fik stor medieomtale, da den blev offentliggjort den 26. maj, hvor Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, blev interviewet af en række medier, lige som flere andre aktører udtalte sig om undersøgelsen.

Majbrit Berlau pointerede blandt andet:

– Nu bør det være tydeligt for alle, at rigtig mange på kontanthjælp har et sværere udgangspunkt i livet end os andre. Derfor hjælper det heller ikke at gøre dem fattige – tværtimod skal man investere i dem.

Det synspunkt blev bakket op af seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk fra SFI.

– Det er unge med en masse sår på sjælen, som der er brug for bliver kompenseret for eller behandlet, sagde hun til DR og tilføjede, at kommunerne skal støtte og hjælpe denne gruppe med andre tiltag end uddannelse og jobrettede tilbud.

– Vi har også brug for, at nogen kigger på sundhed. At nogen ser, at der faktisk er angstproblematikker, der gør, at de ryger for meget hash for at dæmpe angst. Eller sørge for at nogen hjælper med bolig.

Ingen rollemodeller

Dansk Socialrådgiverforening opfordrer kommunerne til at tænke på tværs af forvaltninger for at sikre, at de unge ikke havner mellem to stole, når de fylder 18 år.

– Der er brug for, at man i forvaltningerne arbejder sammen om de unge, fra de er 15 til 25 og sørger for en koordineret indsats, så de ikke kun bliver mødt af et uddannelseskrav, siger formand Majbrit Berlau.

Ifølge Lisbeth Zornig, tidligere formand for Børnerådet, må mange af de anbragte børn selv lære sig mange af de færdigheder og rutiner, vi andre tager for givet.

– De uformelle koder, vi giver vores børn gennem hele opvæksten med ”mor og far tager på arbejde, og vi spiser på faste tidspunkter”, eksisterer ikke for de her børn. De skal ofte selv finde ud af at indrette deres ungdomsliv uden rollemodeller, fortæller hun, og det kan Elene Nielsen tale med om.

– Jeg brugte meget energi på at skabe og forstå systemer, så jeg kunne skjule alt det, som jeg ikke forstod – normer, socialt samspil, hvor ofte man burde spise, sove, bade og så videre. Det har gjort det svært for mig at begå mig socialt, være normal og høre til inden for normen. Det er nogle af de ting, der gør det svært for mig at komme på arbejdsmarkedet, siger hun.

Investeringer virker

På det seneste har forsøg i flere kommuner vist, at investeringer i sociale indsatser gavner både borgere og kommunens økonomi, og Dansk Socialrådgiverforening håber, at den erkendelse breder sig til hele landet.

– For at kunne give en helhedsorienteret indsats skal socialrådgiverne have tid til at arbejde grundigt med inddragelse af hver enkelt borger og andre fagpersoner. Det kræver, at kommunerne investerer i det sociale arbejde, udvikler nye indsatser og nedbringer sagstallet. Det er win-win, så det er bare med at komme i gang, lyder opfordringen fra  Majbrit Berlau.

Fra undersøgelsen

  • Hver femte på kontanthjælp mellem 18 og 37 år har haft en anbringelsessag gennem deres opvækst.
  • Til sammenligning gælder det kun fem procent af befolkningen i samme aldersgruppe.
  • Hver tredje på kontanthjælp har i løbet af deres opvækst haft en sag i kommunen om enten anbringelse eller forebyggende foranstaltning.
  • Sammenligner man med hele befolkningen i samme aldersgruppe er det fire gange så mange. Her har kun otte procent haft en sag i kommunen.

Kilde: ”Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag”, AE og Dansk Socialrådgiverforening.

Læs undersøgelsen på AE.dk.

KL og beskæftigelsesminister bakker op

Både KL og beskæftigelsesministeren kommenterede på undersøgelsen KL bakkede op om, at der er brug for at styrke de tværgående indsatser ved at tænke hele socialområdet og skoleområdet ind i indsatsen for udsatte børn og ung. Og beskæftigelsesministeren lovede afbureaukratisering og opfordrede kommunerne til at investere i en ekstra indsats for de ledige, hvor han henviste til kommuner som Aabenraa og Hjørring, der har haft stor succes med det.