”Han var smittet og havde lagt sig i en sovepose uden for herberget”

Christine ­Sarka er ­politisk rådgiver, selvstændig socialrådgiver og smitteopsporer hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

”Han var smittet og havde lagt sig i en sovepose uden for herberget”

Hvordan skal en hjemløs stofmisbruger smittet med corona honorere kravet om isolation? Han var ellers blevet indlogeret på et nedlagt plejehjem, hvor han skulle holde sig isoleret i syv dage. Maden var gratis, men han kunne ikke eksistere under de rammer. Han kom i karambolage med personalet, som endte med at sige, at han ikke kunne være der længere. Personalet fra hans oprindelige herberg ringede til mig og var bekymrede: ”Han går jo rundt derude og kan smitte andre. Det er koldt, og han kan ikke komme ind nogen steder. Hvad gør vi egentlig?”

Det var et godt spørgsmål. Jeg drøftede det med en af koordinatorerne i smitteopsporingen, som kunne fortælle, at den hjemløse havde lagt sig i en sovepose uden for det herberg, hvorfra personalet havde ringet. Dér følte han sig sandsynligvis tryg – befriet for følelsen af klaustrofobi.

Som smitteopsporer ringer jeg til borgere, der er smittet med corona, for at rådgive om, hvordan de honorerer kravet om isolation og for at sikre, at deres nærkontakter får besked om, hvordan de skal forholde sig med hensyn til isolation og testning. Der er mange på listen med udenlandsk-klingende navne. Jeg fik fat i en enlig mor til fire. Umiddelbart lød hun ikke så interesseret i at snakke. Hun sagde ja til det meste, men da jeg fik hendes 17-årige datter i røret, var situationen ikke så enkel. Nej, de havde ikke værelser til alle i boligen, hvor de smittede kunne være isoleret fra de ikke-­smittede, og hjælp til indkøb var der ingen af. Her kunne jeg heldigvis hjælpe med et telefonnummer til deres kommune, hvor nogle af dem kunne blive indlogeret gratis for en periode.

Med mit kig ind i corona-maskinrummet – som vikar hver anden weekend – har jeg erfaret, at også smitteopsporing har en social slagside.