Guiden: Værn dig mod digital chikane

Begræns adgangen til din profil

Mange har vennerne i tankerne, når de laver et opslag på Facebook eller andre sociale medier, men alle kan se med, når du skriver, hvem du stemmer på eller lægger billeder ud af dig selv i festligt lag. Det kan få borgere til at tvivle på, om du er den rette til at tage sig af deres sag, og de kan få skyts imod dig i en konflikt.

• Opfør dig på de sociale medier som du gør på jobbet og i det offentlige rum.
• Tænk over, om du har lyst til at have en offentlig profil – eller om (dele af) profilen skal være privat.
• Det behøver ikke at fremgå af din profil, hvor du bor, hvem du er gift med, og hvad dine børn hedder. Du kan i hvert fald nøjes med at skrive det i den private del.
• Som offentligt ansat er du underlagt et krav om værdighed, så borgerne kan have tillid til dig, så overvej nøje, hvad du skriver om dit arbejde.
• Lad være med at være ven med dine borgere på sociale medier.
• Vær opmærksom på din tavshedspligt.
• Opret eventuelt en arbejdsprofil med din professionelle identitet: Uddannelse, kvalifikationer, kompetencer, erhvervserfaring, CV og faglige interesser, som du kan henvise til, hvis det er relevant for jeres samarbejde. Så signalerer du, at relationen er professionel.

I det daglige arbejde

• Vær særlig opmærksom på sager, hvor du fornemmer, at samarbejdet kan ende i problemer. Forklar tydeligt, hvordan borgeren kan bruge klage- og ankesystemerne.
• Skriv i journalen, hvis der er optakt til trusler om, at du bliver hængt ud på internettet eller lignende. Sørg også for, at der bliver lavet en intern registrering.
• Del dine bekymringer med din leder og dine kolleger og få ideer til at forebygge eller bremse en konflikt, så du kan genoprette en god dialog med borgeren. Måske skal I invitere til et møde, hvor I lytter til borgerens klagepunkter, fjerner misforståelser og afstemmer forventninger for samarbejdet.
• Foreslå eventuelt, at borgeren får en anden sagsbehandler, så der kan begyndes på en frisk.
• Undgå så vidt muligt at lade dig påvirke følelsesmæssigt. En negativ ytring om dig siger måske mere om afsenderens frustration end om dig.

Hvis du bliver hængt ud

• Hvis du bliver hængt ud på internettet, så gem beviser, for eksempel ved at printe eller tage screendumps af krænkelsen. Kontakt din leder, som har pligt til at støtte dig.
• Hændelsen bør registreres i jeres system som en intern hændelse, så I kan bruge den i forebyggelsen af digital chikane.
• Hvis krænkelser eller trusler har stået på i op til fem dage, er det arbejdsgiver, der skal anmelde det til sin forsikring som en ulykke. Hvis det har stået på i mere end fem dage, skal du kontakte din læge og bede om at blive henvist til arbejdsmedicinsk klinik med henblik på anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Arbejdspladsens ansvar

• Ifølge Arbejdstilsynets vejledning om vold er arbejdspladsen forpligtet til at forebygge risikoen for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, herunder trusler og krænkelser som fremsættes digitalt. Det kan være en god idé at begynde med at undersøge omfanget og derefter drøfte en strategi i MED-udvalget for, hvordan I forebygger, identificerer og håndterer chikane mod en medarbejder.
• I kan sætte gang i dialogen med inspiration fra fire fakta-kort, som BFA (Branche, Fællesskab og Arbejdsmiljø) har udviklet sammen med Arbejdstilsynet.

» Hent fakta-kortene på arbejdsmiljoweb.dk/faktakort-digital-chikane

Digital chikane betragtes som vold

Digital chikane er en krænkende handling, som kan have konsekvenser for helbredet. Ifølge Arbejdstilsynet betragtes digital chikane fra for eksempel brugere, forældre, elever, studerende, patienter, kunder eller pårørende som vold.

Skærpet straf

Den såkaldte respektpakke har skærpet straffen for vold og chikane, så det nu kan koste op til to års fængsel at lægge navngivne offentligt ansattes adresser, portrætbilleder og andre private oplysninger på en hjemmeside.

Også straffen for andre typer overgreb mod offentligt ansatte er øget, for eksempel indirekte trusler på internettet, i pressen, på sociale medier eller via en anden person.

---

» Læs mere om at forebygge digital chikane på socialraadgiverne.dk/udhaengning

---

13 procent af socialrådgiverne har oplevet at blive chikaneret via de sociale medier. Det viser Dansk Socialrådgiverforenings undersøgelse ’Socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø – stress, arbejdspres og muligheden for at levere kvalitet i arbejdet’ fra 2018.