Guiden: Sådan skriver du et godt debatindlæg
Som socialrådgiver har du en særlig mulighed for at bidrage til den offentlige debat. Du har en unik viden om socialområdet og ved, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer, og det er dig, der hver dag skal agere efter lovgivningen. Med andre ord: Du har en særlig ekspertviden, der kan kvalificere den offentlige debat og politikernes grundlag for at træffe kloge beslutninger. Her får du en række gode råd til, hvordan du skriver et debatindlæg.
1. Hvad vil du skrive om?
Jobcentrene skal spare milliarder. Barnets lov udfordrer kommunerne. Regeringen overvejer at forkorte socialrådgiveruddannelsen, og kommunalpolitikerne skal snart vedtage det kommende års budget.
Aktuelle debatter er gode anledninger til at komme på banen med dine holdninger baseret på din socialfaglige indsigt. Men et debatindlæg kan også handle om en historie fra dit arbejdsliv, der giver anledning til refleksion, konkrete forhold på din arbejdsplads eller andre oplevelser – positive såvel som negative.
2. Hvad vil du fortælle?
Som det første skal du gøre dig klart, hvilket hovedbudskab du vil sende til læserne. Ofte har man mange budskaber i tankerne, og det kan være fristende bare at gå i gang med at skrive. Men du skal aldrig springe dette punkt over! Hvis du kan formulere dit hovedbudskab klart i en enkelt sætning, er du godt kørende.
Du kan med fordel færdiggøre sætningen ”Jeg vil gerne fortælle, at…” og have den liggende ved siden af dig under skriveprocessen, så den ikke flyver væk. Det hjælper dig med at holde fokus
» Se Hovedbudskaber
3. Hvem skal læse det?
Når du har fundet dit hovedbudskab, skal du finde frem til, hvem dit indlæg skal nå.
Handler det om forhold på din arbejdsplads eller i din kommune, er det formentlig bedst egnet til lokalavisen. Hvis du skriver ind i en landsdækkende debat, kan du overveje de store dagblade eller online-medier. Her er det dog sværere at få et indlæg optaget, da der er langt flere om buddet. Samtidig har lokale og regionale medier overraskende mange læsere og stor gennemslagskraft blandt politikerne i kommuner og regioner.
» Husk at de fleste medier kun ønsker debatindlæg, der ikke er sendt til andre.
4. Skriv det vigtigste først
Du er sandsynligvis stødt på en udgave af tragtmodellen enten på uddannelsen eller i dit arbejde. Den går kort fortalt ud på at starte bredt for gradvist at spore sig ind på det konkrete problem. Når du skriver debatindlæg, skal du lære at vende tragten om og skrive konklusionen først. Derefter underbygger du dit budskab med fakta, erfaringer og argumenter.
På den måde sikrer du, at selv dem, der ikke læser hele dit indlæg igennem, får det vigtigste med, og du pirrer nysgerrigheden hos dem, der er interesserede i emnet.
» Se Kom godt i gang
5. Undgå fagsprog
Der er få ting, som er mere dræbende for læselysten, end en masse indforståede fagtermer. Samtidig er det en god øvelse i at udtrykke sig klart og præcist. Nogle ord som f.eks. ’jobsamtale’ har en anden betydning i det omgivende samfund end blandt fagfolk – du kan med fordel erstatte det med ’samtale på jobcentret’. Andre er uklart defineret eller helt uforståelige for udenforstående.
» Tænk på, at din bedstemor eller onkel skal forstå, hvad du skriver – og få evt. en ven eller et familiemedlem til at læse din tekst igennem.
Eksempler på hovedbudskaber
”Jeg vil gerne fortælle, at kommunens besparelser på socialområdet betyder flere sager til socialrådgiverne og dermed dårligere kvalitet”
”Jeg vil gerne fortælle, at den evidensbaserede IPS-metode (Individuelt Planlagt Job med Støtte) bør udbredes i hele landet”
”Jeg vil gerne fortælle, at udsatte borgere betaler prisen for mangel på koordinering mellem kommune og region”
Kom godt i gang
Når du har fundet frem til dit hovedbudskab og skrevet det ned, kan du gå i gang med at skrive dit debatindlæg. Her er forslag til en disposition.
- Indledning: Her opsummerer du kort essensen af dit debatindlæg, og hvorfor emnet er vigtigt.
- Selve indlægget: Rids problemet op og gør det tydeligt, hvad der er konflikten i emnet. Du underbygger dit budskab med fakta, eksempler og erfaringer og argumenterer for dine holdninger. Forklar eventuelt hvorfor du er uenig i andres holdninger om emnet.
- Slut dit debatindlæg af med at opsummere dine pointer/hovedbudskab og kom evt. med et løsningsforslag eller en appel: Hvem skal gøre noget ved det her? Og hvad skal de gøre? Vær så konkret som muligt – hellere ”Derfor skal byrådet investere i udsatte børn og unge” end ”Derfor skal der gøres noget ved det”.
Oversæt dit fagsprog
Fagsprog gør din tekst svær at læse. Prøv at finde ’hverdagsord’, som kan erstatte dit fagudtryk.
Herunder tre eksempler til inspiration.
- Foranstaltning = hjælp og støtte
- BPA = personlig handicaphjælper
- Aktivitetsparat = ledige med udfordringer, der forhindrer dem i at tage et ordinært arbejde her og nu
Kill your darlings
Hvis du oplever, at det er svært at holde en rød tråd i indlægget, skal du stoppe op og tvinge dig selv til at skære budskaber og pointer fra. Man kan ikke få alt med, så sørg for at fokusere på det, der underbygger og forklarer dit hovedbudskab bedst – også selvom du må droppe pointen om tværfagligt samarbejde eller mangel på supervision.
Du kan altid skrive et indlæg mere!
Brug din ytringsfrihed
Når du ytrer dig i den offentlige debat, er det vigtigt, at du understreger, at du ytrer dig som privatperson – det vil sige på egne vegne.
Læs mere om ytringsfrihed på socialraadgiverne.dk/ytringsfrihed
» Hvis du har brug for hjælp til at skrive dit debatindlæg – kontakt DS’ Medlemsservice på 70 10 10 99