Guiden: Sådan får du psykisk sårbare til at føle sig hørt
Socialrådgivere sidder ofte i krydspres mellem at skulle hjælpe de psykisk sårbare, samtidig med at der skal stilles krav inden for systemets rammer. Guiden giver dig gode råd og redskaber til at navigere i de svære samtaler.
2 lytteteknikker
Et af de vigtigste principper i samtalen med psykisk sårbare er at få vedkommende til at føle sig hørt og mødt. Det gør du først og fremmest ved at sætte nogle ord på det, der er vigtigt for borgeren. Det kan du blandt andet gøre ved at bruge to lytteteknikker: Spejling og anerkendelse.
Lytteteknik 1: SPEJLING
Spejling er en lytteteknik, hvor du neutralt og uden at vurdere eller fortolke gentager det, den psykisk sårbare siger med sine egne ord. Spejlingen kan både gå på helt konkrete sætninger eller som en form for resumé af det, den anden har sagt.
Du kan indlede en spejling på flere måder. For eksempel:
”Ja, så du… (føler dig stresset / sover dårligt /er bange for at…)”
”Okay, så du…”
”Jeg kan forstå på dig, at…”
”Hvis jeg har forstået det rigtigt, så…”
Kan spejling misforstås?
Hvis du er bekymret for, at spejlingen kan opleves som en form for medhold, hvis borgeren ønsker noget, som ikke kan lade sig gøre – for eksempel en førtidspension – kan du bruge ord som: Oplever, føler, tænker og mener.
Ved at sige: ”Ja, så du tænker, at du vil have en førtidspension på grund af dine stærke rygsmerter?”, respekterer du personens standpunkt, uden at du nødvendigvis giver ret eller medhold.
Lytteteknik 2: ANERKENDELSE
Anerkendelse er en lytteteknik, hvor du anerkender, hvad du kan, ud fra den sårbares perspektiv. Når du anerkender, lever du dig ind i den andens situation og kommer med et bud på, hvordan det må være. Det er vigtigt, at du formulerer dit bud som en hypotese eller et spørgsmål, så du ikke trækker din fortolkning ned over den sårbare.
Du kan vise anerkendelse ved at bruge sætninger som:
”Ud fra det du beskriver, kan jeg forestille mig, det må være svært at (…). Er det sådan, du har det?”
”Nu har jeg jo ikke selv været i situationen, men jeg kan forestille mig, at du måske sidder med følelsen af (…). Er det sådan du har det?
”Ud fra hvad andre i din situation har fortalt mig, ved jeg, at noget af det, der kan være svært, er (…). Kan du genkende det?
Hvis den sårbare svarer bekræftende på dit spørgsmål, har du fået vedkommende til at føle sig hørt og mødt – og måske har du også hjulpet med at sætte nogle ord på noget svært. Hvis den sårbare svarer nej, vil vedkommende højst sandsynligt begynde at uddybe og forklare, så du bedre forstår.
Kan anerkendelse blive for meget?
For nogle psykisk sårbare kan (for megen) anerkendelse i nogle tilfælde forstærke personens følelser i stedet for at berolige dem. Hvis du fornemmer, at det er tilfældet, kan du skifte til primært at bruge spejling til at få vedkommende til at føle sig hørt og mødt.
Visuelle redskaber giver overblik
Psykisk sårbare er ofte udfordret på deres kognitive funktioner. Det betyder, at de kan have svært ved at koncentrere sig, huske, lære nyt og bevare overblikket. Derfor kan det være en god idé at understøtte det, I taler om, med noget visuelt, som kan være lettere at huske og forstå end ord. Og når I har noget fælles at se på, tager det presset af øjenkontakten for den sårbare.
Ting, der er gode at tegne:
En tidslinje, der beskriver forløbet, giver overblik.
Et diagram over hjælpemuligheder eller udfordringer.
Et ugeskema, som skaber struktur.
En plus-minus-liste over fordele og ulemper, når der skal træffes et valg.
En vægtskål med henholdsvis stressfaktorer og ressourcer.
Brug ’samtidig’ i stedet for ’men’
Dit ordvalg kan have stor psykologisk betydning for, hvordan personen hører det, du siger. Prøv at sammenligne den samme sætning, hvor ’samtidig’ er skiftet ud med ’men’.
”Jeg kan forstå på dig, at du tænker, at en førtidspension er den eneste mulighed på grund af dine smerter. Men udredningen og de lægelige papirer viser, at du stadig har en resterende arbejdsevne og derfor er førtidspension ikke en mulighed.”
”Jeg kan forstå på dig, at du tænker, at en førtidspension er den eneste mulighed på grund af dine smerter. Samtidig viser udredningen og de lægelige papirer, at du stadig har en resterende arbejdsevne og derfor er førtidspension ikke en mulighed.”
Hvis du sætter et ’men’ ind, svarer det for modtageren til, at du sletter anerkendelsen. Hvis du siger ’samtidig’ i stedet for ’men’, giver du plads til personens oplevelse samtidig med, at du holder fast i rammerne og kravet.
Alternative formuleringer til ’samtidig’ kan være: ’Når det er sagt…’ eller ’på samme tid…’
Gode råd til mødet
For mange psykisk sårbare er samtaler i systemet angstprovokerende.
Det er endnu sværere for dem at være i samtalen, hvis de ikke er klar over, hvad formålet er, hvad der forventes af dem, og hvor længe samtalen varer.
- Maksimum 3 punkter på dagsordenen – start med det, der er vigtigst for borgeren.
- Skab struktur og overblik – opsummer for hvert punkt.
- Brug gerne noget visuelt.
- Tag presset af øjenkontakten.
- Giv borgeren dagsorden med opsummering og/eller tegning med hjem.
» Se en samtale med en borger på birgittewarn.dk/samtalehjulet.
Kilde: Guiden er baseret på Birgitte Wärns ”Guide til samtalen med psykisk sårbare – konkrete redskaber til dig, der skal støtte og stille krav”, hvor hun gennemgår konkrete redskaber til de 10 typiske udfordringer i samtalen. Bogen er på 185 sider og koster 199 kr. Forlag Wärn Kompetenceudvikling.