Guiden: Det bliver lettere og lettere at chikanere digitalt
Med hver digital tjeneste udvides muligheden for at chikanere. Socialrådgivere bør især tænke nøje over, hvem der har adgang til deres personlige oplysninger på sociale medier, anbefaler digital ekspert Maia Kahlke Lorentzen.
Før den digitale tidsalder gik utilfredse borgere måske fra et møde med en intention om at chikanere sagsbehandleren. Det var lettere tænkt end gjort, men i dag kan de gribe til teknologi, som er både billig, tilgængelig og nem at arbejde med.
– Hver gang der kommer nye digitale medier og tjenester, udvides mulighederne for chikane. Man kan for eksempel sende 25 øre på MobilePay og skrive en dødstrussel. Den metode bruges typisk, når en chikanør er blokeret andre steder, men har fundet frem til modtagerens mobilnummer, siger Maia Kahlke Lorentzen, som rådgiver om digital chikane.
Chikane kommer uventet
Folk skriver sjældent, at de vil slå deres socialrådgiver ihjel. Men de fleste forstår pointen i beskeder som ”Jeg ved, hvor du bor”, ”Sikke en flot bil, du har” og ”Jeg så dig aflevere din datter i morges.”
– Det er stærkt ubehageligt, når man pludselig får 100 mails i timen, når der bliver skrevet løgne om en, og når ens billeder bliver delt. Det er politikere og debattører vant til, men mange andre mennesker er ikke forberedte på det, siger Maia Kahlke Lorentzen.
Et er, hvad folk skriver – for mange ofre er det værste, at chikanen både kommer uventet og bliver ved.
– Der kan blive oprettet falske Facebook-profiler i ens navn, og med den nye deepfake-teknologi florerer der måske nøgenbilleder af én. Det kan få ofrene til at bekymre sig om, hvad der ligger om dem derude og hvad andre så tror om dem.
Pligt til trusselsvurdering
Der er al mulig grund til at tage digital chikane alvorligt, anbefaler Maia Kahlke Lorentzen.
– Arbejdspladsen er forpligtet til at lave en trusselsvurdering og til at undervise i, hvordan medarbejderne forebygger digital chikane. Der skal også være en plan for, hvordan man bakker dem op, hvis det alligevel sker.
Hun råder socialrådgivere til at tænke over deres privatindstillinger på de sociale medier.
– Man bør tænke over, om man har lyst til at have en offentlig profil og måske være venner med folk, man knap kender. Det behøver ikke stå på Facebook, hvem man er gift med, og hvad ens børn hedder. Man kan i hvert fald nøjes med at skrive sine private oplysninger i den del af profilen, man gør privat, siger Maia Kahlke Lorentzen.
Maia Kahlke Lorentzen er specialist i digital kultur. Hun holder oplæg om internetkultur, online hadfællesskaber og digital chikane og er medforfatter til bogen ”Kan Trold Tæmmes?” fra 2019, som afdækker trolling i Danmark og konsekvenserne af troldenes hærgen på de sociale medier.
» Læs mere på cybernauterne.dk