Gode råd til at forebygge stress i fællesskab

Hvornår har du sidst følt dig stresset, og taler du med dine kolleger og leder om det? Med en række gode råd og pejlemærker fra Dansk Socialrådgiverforening kan du i fællesskab med dine kolleger og ledelse forebygge stress og styrke trivslen på din arbejdsplads. Find ud af, hvad der giver bedste mening for jeres arbejdsplads og gå i dialog med hinanden om, hvordan I kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

Sæt fagligheden højt

  • Overvej, hvordan man kan investere i socialrådgivernes faglighed på en måde, der kommer borgerne til gavn på kort og langt sigt.
  • Drøft hvad der er godt socialrådgiverarbejde, og hvordan både den enkelte, arbejdsgruppen og hele arbejdspladsen kan stile efter og opnå kvalitet i arbejdet.
  • Evaluér arbejdsprocesser, socialfaglige metoder og resultater.
  • Lær af fejlene. Hvis der er mange klager fra borgerne, er der grund til at tjekke, om der er tale om systematiske fejl, og hvad de kan skyldes.

Sørg for effektiv organisering af arbejdet

  • Lav en bevidst fordeling af sager mellem socialrådgiverne ud fra en mere objektiv vurdering af sagernes kompleksitet og tidsforbrug.
  • Skab ro og koncentration om arbejdsopgaverne gennem telefonfri dage, mødefri dage og administrative dage, hvor der ikke er samtaler og møder med borgere.
  • Gennemgå de administrative rutiner, så der er mindst mulig spildtid og ventetid og fjern så vidt muligt overflødige registreringer og andre meningsløse arbejdsopgaver.
  • Tilrettelæg beslutningsgangene på en måde, så den enkelte har beslutningskompetence i sit eget arbejde, men heller ikke føler sig alene med ansvaret

Forebyg konflikter, trusler, vold og udhængning

  • Forebyg så vidt muligt, at der opstår konflikter med borgerne.
  • Hvis der er risiko for trusler, vold, chikane eller udhængning i det offentlige rum, kan det være med til at øge stressniveauet, hvorimod tydelige retningslinjer om vold, og hvordan det håndteres, kan være med til at skabe ro og tryghed.

Prioritér arbejdsopgaver

  • Ledelse og politikere tager beslutning om, hvilke arbejdsopgaver, der er de vigtigste, og hvad der skal ske med de arbejdsopgaver, der havner nederst på prioriteringslisten.
  • Tydelig forventningsafstemning og klare udmeldinger om, hvornår arbejdet er udført godt nok.
  • Skaf den fornødne tid til arbejdet gennem et tilstrækkeligt antal ansatte og en passende mængde arbejdsopgaver (jf. DS’ vejledende sagstal).
  • Tag beslutning om, hvordan man prioriterer arbejdsopgaverne, når der er sygemeldinger eller ledige stillinger.

Sæt rammer for det grænseløse arbejde

  • Undersøg, hvordan arbejdstidsreglerne overholdes på jeres arbejdsplads. Arbejdstiden skal være fleksibel, men også styrbar for både leder og medarbejder. Arbejdstiden må ikke løbe løbsk, og den må ikke være konstant forhøjet.
  • Undgå at arbejdsopgaverne flyder ind i privatlivet. Hav klare forventninger til tilgængelighed og besvarelse af mails udenfor arbejdstid.

Tænk over tidsmiljøet

  • Tiden kan have forskellige kvaliteter. Den kan opleves som langsom eller hurtig. Der kan være ventetid eller hurtige tilbagemeldinger. Man kan opleve flow i arbejdet eller mange afbrydelser. Prøv at tilrettelægge arbejdsdagen på en måde, så arbejdsopgaverne understøttes af den rigtige tidskvalitet.
  • Mindsk forstyrrelser ved at definere de unødvendige forstyrrelser og de nødvendige afbrydelser, og lav aftaler om, hvordan I håndterer begge dele.

Skab en kreativ og støttende arbejdspladskultur

  • Sæt det kollegiale fællesskab højt, det fungerer som buffer mod stress.
  • Stop brokkeri, der dræber energi og arbejdslyst, og sats på faglig funderet kritik og refleksion om problemerne. Tag aktiv stilling og bidrag med løsningsforslag.
  • Husk at støtte hinanden med praktisk hjælp.
  • Hold pause – og tal med hinanden om det, der fylder – både jobbet og det derhjemme.
  • Anerkend den gode indsats. Ros og værdsættelse er vigtigt, også fra kolleger.

Husk uddannelse og implementering af ny viden

  • Prioriter introduktion af nyuddannede og nyansatte socialrådgivere højt. Giv også mentorstøtte.
  • Lav langsigtede uddannelsesplaner på arbejdspladsen både for den enkelte og for grupper af medarbejdere, og tilrettelæg kompetenceudviklingen på en sådan måde, at det kombineres med det daglige arbejde.
  • Afsæt og brug midler til efteruddannelse og kurser.
  • Sørg for, at der er ordentlig oplæring i it-systemer og andre administrative systemer og giv nem adgang til support.
  • Sørg for supervision på faglige problemstillinger og følelsesmæssige belastninger.

Understøt god faglig ledelse

  • En anerkendende ledelse, der tager ansvar for at sørge for gode rammer og vilkår, og som også er opmærksom på den enkelte medarbejder.
  • En ledelse, der satser på høj social kapital på arbejdspladsen: Gensidig tillid, retfærdighed og gode muligheder for samarbejde samt fokus på kerneopgaven.
  • En socialrådgiverfaglig funderet ledelse, der kan sparre og rådgive medarbejderne, når de kommer i tvivl.
  • En ledelse, der lærer af medarbejdernes og egne fejl, tillader kritik og italesættelse af problemer.
  • En ledelse, der er opmærksom på sit eget arbejdsmiljø.

Følg godt op på stressramte

  • Lav individuelt tilpassede planer for, hvordan stresssygemeldte kan komme tilbage til arbejdspladsen til et job uden sygdomsfremkaldende stressfaktorer.
  • Hvis der sker sygemeldinger på grund af stress, så lær af erfaringerne. Betragt det som en ’utilsigtet hændelse’ og analysér arbejdspladsen. Hvordan kan man undgå at det sker igen?

Start dialogen

Klæd jeres arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant og leder bedst muligt på til opgaven med at øge trivslen. Bidrag med konkrete løsningsforslag.

Dialogspørgsmål:

  1. Hvilke pejlemærker er de vigtigste på vores arbejdsplads?
  2. Hvad har vi i særlig grad brug for at være fælles om?
  3. Hvordan kan vi styrke dialogen med hinanden i en travl tid?

På Dansk Socialrådgiverforenings hjemmeside www.socialraadgiverne.dk/raad-og-vejledning kan I finde flere gode råd om stressforebyggelse, stresshåndtering og stresspolitik. Søg også efter tips om introduktion af nyansatte, kompetenceudvikling, efteruddannelse, supervision, vejledende sagstal, trusler og vold, udhængning samt ledelse.