Forskeren: ”Teknologiforståelse er for vigtig til at overlade til jurister og it-udviklere”
Kommende socialrådgivere skal lære at reflektere kritisk over brugen af teknologier i faget, så de husker at koble dem med socialrådgiverfagligheden, mener forsker Helle Antczak fra Københavns Professionshøjskole. Hun har sammen med en kollega lavet et projekt om netop det.
Formålet med jeres projekt var at styrke de kommende dimittenders teknologiforståelse. Hvorfor er det nødvendigt?
Mange kommunale afdelinger tilbyder digital rådgivning i form af sms, chat eller brevkasser, borgerne skal bruge selvbetjeningsplatforme, kommunikationen med socialrådgiverne foregår via e-Boks eller chatfunktioner.
Teknologierne giver nye muligheder for både borgere og socialrådgivere, men hvis teknologierne bruges ureflekteret og ikke knyttes an til en socialrådgiverfaglighed, men anskues som noget rent instrumentelt a la ’du skal trykke her, så genererer og sender fagsystemet et brev til borgeren’, så risikerer man, at anvendelsen ikke er i overensstemmelse med god forvaltningsskik og ikke tager højde for borgerens sproglige forudsætninger.
En vigtig pointe i jeres konklusion er, at de studerende skal lære at reflektere over brugen af teknologier. Hvorfor?
Socialrådgivere skal være i stand til at forholde sig kritisk refleksive til, hvordan nye teknologier påvirker deres arbejde, samtidig med, at de arbejder med dem. De skal have kompetence til at bruge teknologierne reflekteret i den socialfaglige praksis – og ikke bare som en refleks. Og sidstnævnte kan der være fare for, når arbejdet udføres under høj hastighed – noget som jo desværre kendetegner socialrådgiveres virkelighed i dag.
Hvad kræver det af uddannelsen?
Vi skal ikke oplære de kommende socialrådgivere i konkrete teknologier, så de er ’grydeklare’ til eksempelvis en bestemt forvaltningsgren i en kommune, for den teknologiske udvikling går for hurtigt. Men vi kan give dem mulighed for at anvende, forstå og vurdere konkrete teknologier – og den læring kan de overføre til mødet med lignende teknologier.
Vi lader dem træne i fagsystemer som DUBU og får dem til at reflektere over, hvad det gør ved deres skriftlighed, analyser og retsanvendelse; vi lader dem føre samtaler i videoløsninger og får dem til at sammenligne med kontakt og kommunikation i face-to-face-samtaler; vi lader dem øve sig i, hvordan man kan rådgive på en sikker og faglig måde i chatfunktioner, og hvordan det mon opleves at være en rådgivningssøgende ung med ondt i livet foran skærmen på værelset derhjemme.
Et er de studerende. Hvad kan socialrådgivere ude i praksis bruge jeres artikel til?
I artiklen opstiller vi en model for socialfaglig teknologiforståelse. Det er vores håb, at socialrådgivere kan bruge modellen som et tænkeredskab til at forstå den kæmpe transformation af vores fag, som de nye teknologier har medført. Teknologiforståelse er for vigtig en sag til, at den kan overlades til jurister og it-udviklere. Socialrådgiverne skal ind i udviklingsrummet!
Helle Antczak
Er undervisningsdocent ved Socialrådgiveruddannelsen på KP.
Har ansvar for didaktisk udvikling og forskning i didaktik på professionsuddannelserne, herunder udvikling af fagprofessionelles teknologiforståelse.
Har sammen med Anne Bølling Frederiksen skrevet artiklen: ”Socialfaglig teknologiforståelse: Et didaktisk perspektiv” i Uden for nummer 48.