Forskeren: ”Grønlændere burde have en integrationsindsats, når de kommer til Danmark”
De er udsatte i Grønland, fordi tilbuddene er for unuancerede – og udsatheden fortsætter i Danmark. For de udsatte grønlændere kender ikke det danske system og kan ikke navigere i det, viser Mille Schiermachers forskning.
Din forskning viser, at udsatte voksne i det grønlandske samfund ikke bliver set som forskellige målgrupper. Hvorfor er det et problem?
Fordi det betyder, at alle får tilbudt samme sparsomme indsats fremfor hjælp til det, der er deres problemstilling. For eksempel skelner man ikke mellem at være boligløs og at være hjemløs. Jeg mødte flere kvinder i 50’erne, der altid havde haft arbejde og bolig. Så bliver de syge, og mister deres arbejde og dermed også boligen, som ofte er knyttet sammen med jobbet – og så er det eneste tilbud til dem at komme på nødherberg. Derfra er der ikke nogen, som har ansvar for at hjælpe dem videre, der er ikke forebyggende indsatser, jobmuligheder eller hjælp til bolig. Så de bliver dårligere og dårligere og opbygger en langt større udsathed, end de kom med.
Hvad betyder organiseringen af det sociale arbejde for de grønlandske socialarbejderes syn på de udsatte voksne?
Socialrådgiverne vil faktisk gerne gøre en forskel, men de har ikke redskaber, der sikrer borgerens retssikkerhed. Så det bliver en hjælp på systemets præmisser mere end ud fra borgerens livsvilkår. Samtidig er det et lille samfund, og mange kender hinanden. Det giver større risiko for, at borgeren bliver klassificeret ud fra en forforståelse fremfor en ren faglig vurdering
Du siger, at afsættet i Grønland betyder noget, når de udsatte kommer til Danmark. Hvordan?
Fordi grønlænderne slet ikke er forberedte på at møde det sociale system, vi har i Danmark. Mange danske socialrådgivere tror, at grønlændere kender Danmark, for de er jo en del af rigsfællesskabet. Men det gør de ikke, og de burde have en integrationsindsats. I stedet cykler de rundt mellem systemiske krav som eksempelvis, at de ikke kan legitimere sig uden adresse, men heller ikke kan få en adresse uden at kunne legitimere sig. Så de ender på herberger – og bliver trukket med ned af at opholde sig i udsatte miljøer. Når der bliver givet puljemidler til en indsats for herboende grønlændere, er det for eksempel også ofte som en hjemløseindsats, men der ville være meget mere mening i at sikre nytilflyttere en ordentlig start her i landet.
Hvad vil hjælpe?
Der er brug for en fælles socialpolitik i rigsfællesskabet, hvor man kigger på de her lovmæssige ting. Og så håber jeg, at min forskning kan udbrede kendskabet til problemerne. Der er en stor overrepræsentation af udsatte grønlændere i Danmark, og mange socialrådgivere møder dem. Så jo mere forståelse man kan give gennem viden om den overrepræsentation, jo bedre er man rustet til at arbejde med målgruppen.
» Lyt også til Mille Schiermachers podcastserie’ Rigsfællesskabets spiral til hjemløshed’, som er lavet for Kofoeds Skole.
Om forskeren:
Mille Schiermacher er antropolog. Hun har de seneste 10 år arbejdet med mekanismer i samfundet, der skaber udsathed blandt grønlandske borgere i Grønland og Danmark.
» Læs undersøgelsen ”Fra Grønland til gaden – en undersøgelse om migration mellem Grønland og Danmark” på Kofoed Skoles hjemmeside menneskermedmere.dk