Forskeren: ”Der er en tendens til, at de unges handlekraft bliver usynlig”
Der er unge, som mistrives, men en ny rapport kigger på alt det, som unge gør for faktisk at forsøge at trives. Professor Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning (CeFU) er blandt bidragsyderne til rapporten.
I kalder jeres undersøgelse for lidt usædvanlig. Hvorfor?
Datamaterialet er usædvanligt, for CeFU har selv interviewet 38 unge, men derudover har DR P3 filmet 299 interviewpersoner, som de har mødt til festivaler, traktortræk, LAN-parties osv. Samtidig trækker vi de unge frem: Hvad gør de selv for at trives? Vi placerer dem ofte i to kategorier som dem, der trives, og dem, der ikke trives. I rapporten gør vi op med den kategorisering. De unge er ikke bare passivt i den ene eller den anden kategori. Der er også meget ind og ud af trivsel og mistrivsel – og en masse midt i mellem.
Hvorfor fremhæver I, at mange unge er fulde af handlekraft i forsøget på at trives og i arbejdet med at håndtere de forventninger, muligheder, udfordringer og vilkår, som de møder i deres liv?
Fordi der kan blive en tendens til, at de unges handlekraft bliver usynlig i debatten om trivsel. De unge kan i det hele taget nemt blive usynlige og bare optræde som tal i statistikker. Det handler ikke om, at mistrivsel ikke findes, for det gør den, og det skal vi tage alvorligt. Men den fremherskende enten/eller-snak i offentligheden usynliggør alt det, de unge faktisk gør for at komme til at trives. Der er ingen grund til generelt at tale om de unge som ofre.
I introducerer netop begrebet ”trivselsbestræbelser”. Hvad dækker det over?
Det gør trivsel til en tilstand. Noget, man hele tiden arbejder og ”møffer” med. De unge forsøger at få deres liv til at fungere. Der er temaer i bestræbelserne, der går igen.
Vi peger på syv kategorier, blandt andet at trække sig for at opnå ro, at have nuet som et fristed eller at fortabe sig i fællesskaber.
Hvad kan socialrådgivere bruge jeres undersøgelse til?
Der er et vigtigt stykke arbejde i at forstå forskydningerne i kulturen hos de unge: Det, der kan ligne sårbarhed, kan også være en styrke, og øget sårbarhed og sensitivitet er ikke nødvendigvis det samme som udsathed.
Og så har rigtige mange unge hele tiden et stykke balancearbejde i gang: ’Hvad kan jeg, og hvad kan jeg ikke’? Og balancearbejdet er blevet meget mere kompliceret for de unge, fordi det sociale og det relationelle er sat op i tempo, og det faglige og det skolemæssige er også intensiveret.
Det betyder ikke, at man skal undlade at stille krav, men der ligger en opgave for socialrådgiverne i at finde ud af, hvordan man stiller krav, der kan passe ind i balancearbejdet.
Noemi Katznelson
Professor, centerleder og forskningsleder på Center for Ungdomsforskning.
» Rapporten ”Levbare ungdomsliv: Om unges bestræbelser på at trives” kan hentes på Cefu.dk