Erstatning efter voldssag: “Jeg blev holdt i hånden hele vejen”
I 2018 var socialrådgiver Karin Kambskard udsat for tre voldelige episoder fra samme patient, mens hun arbejdede på de særlige pladser på Oringe i Vordingborg. Fire år efter er sagen afsluttet. Med hjælp fra Dansk Socialrådgiverforening har hun fået anerkendt sin arbejdsskade og har fået erstatning for både varigt mén og tab af erhvervsevne.
Foto: Lisbeth Holten
Karin Kambskard og en kollega står ved afdelingens hoveddør og tager imod en patient, som har været på hjemmebesøg. Helt umotiveret vil patienten slå Karin Kambskard med et knytnæveslag i ansigtet, men hun når at afværge slaget med begge hænder.
Kun 13 dage efter står hun ved madvognen og giver samme patient en tallerken til mad. Patienten tager imod tallerkenen, men slår hende så med en knytnæve i brystkassen, hvorefter hun falder bagover.
Tre uger efter står Karin Kambskard og en kollega helt tæt på hver deres side af patienten ved en computer på et hæve-sænke-bord. Sammen gennemgår de patientens økonomi og nogle breve fra kommunen. Stemningen er god. Da de er færdige, træder hun lidt væk – og ud af det blå slår patienten hende med knytnæveslag på højre kind, og et stykke knækker af hendes ene kindtand.
Chokeret og vagtsom
Alle tre voldsepisoder foregår, mens Karin Kambskard er ansat på de særlige pladser på det psykiatriske hospital Oringe i Vordingborg.
De to første gange bliver hun både chokeret, rystet og mere vagtsom, men går også ind i kampen for at få flyttet den pågældende patient, som medarbejderne mener er fejlplaceret, væk fra afdelingen. For hun er ikke den eneste, patienten har slået.
Den tredje gang slår fuldstændig benene væk under hende. Og efter den episode – den 11. september 2018 – er hun sygemeldt frem til december 2019.
– Jeg kommer godt nok ind dagen efter den sidste episode, fordi jeg har sagt ja til, at patienten kan sige undskyld til mig, fortæller Karin Kambskard.
Patienten sidder på sengen i sin lejlighed. Karin Kambskard og en kollega står lige inden for døren, og en anden kollega står ude på gangen.
– Jeg kan kun huske, at han siger undskyld. Jeg begynder bare at græde og må væk. Jeg prøver at lave noget andet på jobbet, men jeg kan ikke, så jeg kører hjem. Sover en masse og har ondt i hovedet.
Var et ønskejob
Jobbet på de særlige pladser var ellers Karin Kambskards ønskejob.
– Jeg tænkte: Endelig kommer det rigtige tilbud, og med mine tidligere jobs fra forskellige private botilbud havde jeg nogle gode erfaringer med at samarbejde med kommuner om psykisk sårbare unge, som jeg gerne ville bidrage med.
Samtidig tiltrak det hende, at de særlige pladser var bygget op omkring tværfagligt samarbejde, hvor en masse forskellige faggrupper skulle arbejde sammen.
– Det er netop, når mennesker med forskellige fagligheder går sammen, at man opnår helheden, og det virkelig rykker i forhold til udsatte borgere, mener Karin Kambskard.
Så hun glædede sig til at begynde på ønskejobbet den 1. maj 2018, men efter de tre voldelige episoder siger kroppen fra, hvis hun overhovedet nærmer sig afdelingen.
– Jeg var på besøg tre uger efter den sidste episode, og her rystede mine knæ fuldstændig vanvittigt under mig, så jeg måtte køre hjem. Da jeg bliver indkaldt til en sygesamtale i huset, kan jeg næsten ikke få vejret, fortæller Karin Kambskard.
De tre voldelige episoder medførte både hovedpine, ondt i nakken, mareridt, arousal, en ekstrem træthed, og i lang tid kunne Karin Kambskard slet ikke rumme samtaler med andre – og slet ikke i mindre grupper. Hun gik til krisepsykolog, havde mange konsultationer ved egen læge, gik til yoga på et skånehold, og i marts 2019 startede hun i arbejdsprøvning og siden praktik på Lindersvold i Faxe. Et privat botilbud for unge voksne.
– Lindersvold sørgede for, at jeg rejste mig igen, og her fik jeg troen på mig selv og min faglighed tilbage. Her fik jeg lov til at finde ud af, hvor mine grænser var, og jeg kunne trække mig, når jeg havde brug for det.
Tryghed og forudsigelighed
Helt fra begyndelsen af sin sygemelding har Karin Kambskard haft Dansk Socialrådgiverforening ved sin side.
– Mit første job som socialrådgiver var 14 år som faglig sekretær og socialrådgiver i BUPL, og før jeg blev uddannet socialrådgiver, arbejdede jeg i Dansk Kommunalarbejderforbund. Jeg er altså nærmest født i fagbevægelsen, så det var det mest naturlige for mig at tage fat i DS med det samme, fortæller Karin Kambskard.
I første omgang kontaktede hun sin lokale afdeling i Region Øst, som sendte hende videre til arbejdsskadekonsulenten i Dansk Socialrådgiverforenings sekretariat i København. Og Karin Kampskard er ikke i tvivl. Uden konsulenten havde hun hverken fået anerkendt de voldelige episoder som en arbejdsskade, fået tilkendt erstatning eller været tilbage på arbejdsmarkedet.
– Jeg har hele tiden følt, at jeg blev holdt i hånden. For konsulenten har været der hele vejen. Hun skabte en forudsigelighed og en tryghed, fordi hun hele tiden kunne fortælle mig; nu gør vi det, og nu sker der det.
Dansk Socialrådgiverforening har været bisidder for Karin Kambskard og har dermed haft fuldmagt og adgang til alle dokumenter.
– Det har betydet, at hver gang, der kom et brev i sagen, ringede konsulenten og sagde; nu har vi fået et brev, og du skal tage stilling til det og det. Så hun har forenklet tingene for mig, og det har været helt afgørende, for når man er slået omkuld, kan man ikke selv overskue tingene.
– Selv om jeg var vant til at arbejde med arbejdsskader i min tid i BUPL, kunne jeg slet ikke forstå, hvad der blev skrevet i alle de mange breve.
Alene havde jeg givet op
DS har været med hele vejen. Fra politisagen mod den voldelige patient, der – selv om retten kendte ham skyldig i vold mod tjenestemand – endte med tiltalefrafald, fordi han allerede var dømt i en anden straffesag. Over afvisningen af de tre voldelige episoder som arbejdsulykker fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Til anerkendelse af den efterfølgende posttraumatiske stressreaktion – PTSD som en arbejdsskade med godtgørelse for et varigt mén på 10 procent, og senest her den 19. september i år erstatning for et tab af erhvervsevne på 45 procent.
– Der er gået fire år med min sag, og havde jeg været alene – uden DS – havde jeg givet op for længst. Så jeg er så taknemmelig for, at min fagforening er der, når man har brug for dem, siger Karin Kambskard.
Med den sidste afgørelse om tab af erhvervsevne kan hun nu endelig lægge sagen bag sig.
– Det er en pine at være i sådan et arbejdsskadesystem, for hver gang der kommer et nyt brev, bliver der rodet op i den gamle sag, men nu er det heldigvis slut.
Hendes PTSD og træthed lever hun med.
– Jeg bliver hurtigt træt og kan slet ikke arbejde under pres. Så går klappen fuldstændig ned. Jeg går helt i sort og kan næsten sidde ret op og ned og falde i søvn, og kan hverken høre eller huske noget, fortæller hun.
Endnu engang understreger hun, at uden hjælpen fra DS havde hun slet ikke arbejdet i dag. Derfor råder hun også alle socialrådgivere til 1. At være medlem af Dansk Socialrådgiverforening. 2. At tage fat i fagforeningen med det samme, hvis de er udsat for noget lignende. 3. Huske at få ens praktiserende læge til at skrive notater ved konsultationer. Få en kopi med eller få notaterne læst op.
– Fordi min læge ikke skrev notater ved de første 23 konsultationer, jeg havde ved ham efter min sygemelding, kunne voldsepisoderne ikke anerkendes som arbejdsskader. Fordi jeg ikke kunne dokumentere, hvad mine første 23 konsultationer handlede om.
– Heldigvis sørgede DS så for, at min sag blevet taget op igen – som en erhvervssygdom, forklarer Karin Kambskard.
Socialrådgiver helt ind i hjertet
Trods eftervirkningerne efter de tre voldelige episoder har den i dag 67-årige Karin Kambskard alligevel tænkt sig at arbejde, til hun runder de 75 år.
Faktisk startede hun i september i et nyt job på det private botilbud Søgården i Hvalsø – for unge psykisk sårbare. Her arbejder hun 20 timer om ugen. Og yderligere har hun fem timer en gang om måneden på det private bosted Løvegård i Høng.
– Jeg er socialrådgiver helt ind i hjertet, og det er så livgivende at hjælpe de her unge psykisk sårbare. Se dem udvikle sig. Og når jeg bare arbejder under de rigtige rammer og på nedsat tid, så fungerer det, fortæller Karin Kambskard, der bor sammen med sin mand på Enø ved Kalundborg.
DS sikrer medlemmerne 24,5 mio. kr. i erstatning
- Hvert år henter Dansk Socialrådgiverforening flere millioner kroner hjem i arbejdsskadeerstatning til medlemmerne. I 2021 nåede erstatninger og godtgørelse med 24,5 millioner kroner fordelt på 38 medlemmer op på et rekordstort beløb.
- I 30 af sagerne var der tale om vold, trusler om vold eller chikane. Seks af sagerne handlede om fald og lignende. Og i to sager har medlemmer været udsat for trafikskader under tjenstlig kørsel.
- Dansk Socialrådgiverforening har pt. knap 200 aktive arbejdsskadesager og godt 180 sociale sager. En del arbejdsskadesager figurerer også som en social sag, hvor det typisk handler om at få bistand i sager om sygedagpenge og afklaring af arbejdsevne – herunder fleksjob.
Flere voldsepisoder
Karin Kambskard var ikke ene om at blive udsat for fysisk vold på de særlige pladser på Oringe i Vordingborg. I løbet af 2020 skrev TV2 Øst flere gange om arbejdsmiljøet på de særlige pladser, hvor medarbejdere fortalte om et hårdt arbejdsmiljø med trusler på livet og voldelige patienter som hverdagskost.
I juni 2020 gav Arbejdstilsynet et strakspåbud til det psykiatriske hospital om at forebygge risiko for vold og trusler. Samtidig viste en aktindsigt, at der fra 1. januar til 15. juni 2020 havde været 32 registrerede hændelser indenfor fysisk og psykisk vold på de særlige pladser i Vordingborg.
De særlige pladser
Den 2. juni 2017 vedtog Folketinget et lovforslag om oprettelse af 150 særlige pladser i psykiatrien fordelt i de fem regioner.
Efter fire drab på medarbejdere på socialpsykiatriske botilbud i perioden 2012-2016 var der politisk enighed om, at der var brug for en mere målrettet og specialiseret indsats for en mindre gruppe særligt udsatte personer med svære psykiske lidelser, særlige sociale problemstillinger, udadreagerende adfærd og eventuelt et misbrugsproblem.
De første særlige pladser åbnede i 2018.
Sådan anmelder du en arbejdsskade
Arbejdsskader skal anmeldes inden et år efter tilskadekomsten, ellers mister du mulighed for at søge om erstatningsydelser.
I ganske særlige tilfælde er der mulighed for at dispensere fra etårsfristen.
Det er også muligt at undlade at anmelde voldsudøveren.
Der kan dispenseres fra en politianmeldelse, når konkrete individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn til eleven, patienten eller borgeren taler imod anmeldelse.
Det er arbejdsgiveren, der indenfor 72 timer efter episoden skal vurdere, om der i det konkrete tilfælde er tale om hensyn, der gør, at episoden ikke skal anmeldelse til politiet.
» Læs mere om, hvordan du anmelder en arbejdsskade på socialraadgiverne.dk/arbejdsskade
Arbejdsskadereform: Lettere at få erstatning
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier indgik i september 2022 en ny arbejdsskadeaftale, hvor målet er at få flere tilbage i job, nedbringe sagsbehandlingstiderne og sikre højere erstatninger.
Ifølge aftalen bliver det fremover ikke nødvendigt at politianmelde en borger, der har udsat en socialrådgiver for vold på arbejdet, for at socialrådgiveren kan få erstatning. Arbejdspladser, hvor der kan være risiko for at blive udsat for vold, som eksempelvis et jobcenter eller et bosted, bliver med den nye arbejdsskadereform forpligtede til at tegne forsikring for erstatning i voldssager. Pt. vides det ikke, hvornår der bliver fremsat lovforslag på baggrund af den politiske aftale.